Margarine: Forskelle mellem versioner

Oksefedtet gav desværre en dårlig smag og lugt. Det gjorde, at margarinen ikke blev en succes i første omgang. I 1871 solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på [[Oliemargarine]] til selskabet Jurgen i [[Holland]], som i dag er ejet af Unilever. Samme år begyndte amerikaneren Henry W. Bradley i Binghamton at blande vegetabilsk fedt i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt. Det blev hurtigt den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt i [[Europa]], herunder [[Tyskland]], hvor produktet blev kaldt Butterine.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Otto_M%C3%B8nsted Otto Mønsted | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

For at beskytte den betydelige danske smøreksport til England, som var betydelig, blev derkom i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven påkrævedekrævede bl.a., at kunstsmør kun måtte produceres, sælges og eksporteres med ordet '''Margarin''' indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedesindskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.<ref name="Faber1906">{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906}}</ref> I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte ''[[smørkrig]]'', hvor bønder og deres parti [[Venstre]], krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden [[Viggo Hørup]] med slagordene "rent land":

Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.<ref name="Holst-Jensen1946">{{Citation|title=Smørkrigen|first=Jørgen|last=Holst-Jensen|url=http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=73663|periodical=Historie/Jyske Samlinger|volume=5|number=8|year=1946}}</ref> Bland tilhængerne hørte også [[Kristine Marie Jensen]], der i 1901 allerede i forordet til sin berømte ''[[Frøken Jensens Kogebog]]'' lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber. Otto Mønsted var den største annoncør i bogen.

Fremstilling af margarine fra [[planteolie]]r blev mulig omkring år [[1900]], hvorefter manopfindelsen opfandtaf en metode til at hærde planteolien. Processen kaldeser en [[hydrogenering]] og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.

Omkring 2. [[verdenskrig]] blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af [[kolesterol]] i blodet, hvilket manmentes hidtilat har troet øgedeøge risikoen for [[åreforkalkning]] og hjerte-karsygdomme. Dette er fortsatDet underdiskuteres diskussionstadig.

Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af de såkaldte [[trans-fedtsyrer]], som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer også kan øge [[kolesteroltal]]let, og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser, som resulterer i et lavere indholdgiver affærre trans-fedtsyrer.