C.A. Bluhme: Forskelle mellem versioner

Kernen i arveproblemet var, at den danske [[Kongeloven|Kongelov]] tillod kvindelig arvefølge ([[agnatisk-kognatisk]]), mens den [[saliske lov]], der gjaldt i Tyskland, og dermed også i det tyske [[len]] Holsten, kun tillod mandlig arvefølge ([[agnatisk]]). Samtidig var det nødvendigt at nå til en overenskomst med [[Rusland]], hvis herskerhus havde arvekrav på dele af Holsten ([[Holsten-Gottorp]]). Efter Ruslands anvisning bestemte man sig da først for arvestorhertug [[Peter 2. af Oldenburg|arvestorhertug Peter af Oldenburg]], men da han senere umuliggjorde sin kandidatur ved åbenlyst at lægge sit slesvig-holstenske sindelag for dagen, enedes man med Rusland om, at prins Christian af Glücksborg, som var gift med den egentligt arveberettigede, nemlig Christian 8.s søsterdatter prinsesse [[Louise af Hessen-Kassel]], skulle bestige det danske monarkis trone efter den oldenborgske mandstammes uddøen og tronen nedarves i hans mandsstamme af ægteskabet med prinsesse Louise. Således blev der taget et berettiget hensyn til den tilsidesatte oldenborgske kvindelinje, og for den danske befolkning anbefaledes dette valg ved, at prins Christian under oprørskrigen loyalt havde sluttet sig til den danske sag og tjent i den danske hær.

Ved [[Warszawa-protokollen]] af [[5. juni]] 1851 overgav zar [[Nikolaj 1. af Rusland]] således som chef for den holsten-gottorpske slægt sine arverettigheder over visse dele af Holsten ved den oldenborgske mandsstammes uddøen til prins Christian af Glücksborg, og ved renunciationsakter af [[Charlotte af Danmark|landgrevinde Charlotte]], prins [[Frederik, prins af Hessen-Kassel (1820-84)|prins Frederik af Hessen]] og prinsesse [[Marie af Hessen-Kassel (1814-1895)|prinsesse Marie af Anhalt-Dessau]] var arveretten til Danmarks Rige følge Kongeloven gået over til prinsesse Louise, hvis ægtemand aftalen i London altså gjorde til fremtidig dansk konge. Forinden havde også [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|hertugen af Augustenborg]], mod at den danske regering for en meget stor sum penge (3 mio. [[Rdl]].) afkøbte ham hans slesvigske godser, ved sit hertugelige ord og ære på egne og families vegne lovet intet at foretage, der kunne true den ny tronfølgeordning.