Wampanoag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Leliva (diskussion | bidrag) m →Kendte Wampanoag: småret |
Leliva (diskussion | bidrag) m småret, formatering |
||
Linje 30:
'''Wampanoag''', eget navn '''Wôpanâak''', også kaldt for '''Massasoit''' eller for '''Pokanoket''',<ref>{{cite book| title=Indian Education in the American Colonies, 1607-1783| page=107| last=Szasz| first=Margaret Connell| publisher=University of Nebraska Press| date=2007-07-07| isbn=9780803259669}}</ref> er et folkeslag af [[Amerikas oprindelige folk|oprindelige amerikanere]], bosat i staten [[Massachussets]] i [[USA]], mest kendt for at lære de puritanske engelske pilgrimme i [[Plymouth-kolonien]] at dyrke majs og at leve af de lokale afgrøder.
Wampanoag-folket havde en føderation, altså forening af stammer, anført af [[Pokanoket]] stammen, med andre stammer som [[Patuxet]], [[Nocasset]] eller [[Aquinnah]]<ref name=epa>[http://www.epa.gov/region1/govt/tribes/wampanoaggayhead.html "Wampanoag Tribe of Gay Head - Aquinnah."] ''Region 1: EPA New England.'' Retrieved 25 May 2013.</ref>. Deres høvdinge hed [[sachem]]<ref>Kehoe, Alice. North American Indians, A Comprehensive Account. Third Edition. 2006</ref> og [[massasoit]], og føderationen var anført af hoved-sachem.
Wampaonag kvinder havde høj status, kunne blive [[sachem]], havde ejerskab over land og bolig, og alt blev arvet gennem kvindelinjen.<ref>Se Bragdon, Kathleen, "Gender as a Social Category in Native Southern New England," ''Ethnohistory'' 43:4, 1996, s. 576, and Plane, ''Colonial Intimacies,'' s. 20.</ref>
</br>
Wampaonag var et talrigt folk, der boede i sydøstlige Massachusetts og [[Rhode Island]], inklusive [[Nantucket]] øerne og øen kendt i dag som [[Martha's Vineyard]]. Befolkningens antal ansloges til at være omkring 16000 ved første kontakt med europæere i 16. århundrede, hvoraf der boede 3000 alene på øen ''Noepe'' (Martha's Vineyard). De blev næsten udryddet af de europæiske erobrere. I dag er deres antal omkring de 2000-3000.
Line 43 ⟶ 45:
== Befolkningstal ==
Wampanoag blev siden det 17. århundrede udryddet ved etnisk udrensning, krig, slaveri og sygdomme bragt af de europæiske erobrere, pilgrimme og kolonister. Koppe-epidemien (eller leptospirose) fra 1615-1619 har udryddet flere tusinde Wampanoag<ref>[http://www.cdc.gov/EID/content/16/2/281.htm Marr JS, Cathey JT. "New hypothesis for cause of an epidemic among Native Americans, New England, 1616–1619"], ''Emerging Infectious Disease,'' Centers for Disease Control, 2010 Feb {{doi|10.3201/edi1602.090276}}</ref> og [[Kong Philips krig]] har gjort det af med næsten hele resten<ref>Salisbury, Introduction to Mary Rowlandson, p. 1.</ref>.
[[Fil:King Philip C by Revere.jpg|thumb|150px|right|Metacom, kaldet kong Philip, var
I [[1675]]-[[1676|76]] stod Metacom, kaldet kong Philip, i spidsen for et stort opgør, kendt som [[kong Philips' krig]], mod englænderne, som algonkinerne endte med at tabe, hvilket i det store hele knækkede modstanden mod nybyggerne og næsten udryddede Wampanoag-folket.
Wampanoagbefolkningens antal faldt helt ned til kun 400 mennesker på fastlandet i år 1677 efter [[Kong Philips krig]]. I denne krig blev der slået ihjel 40% af tilbageblevne Wampanoag-mænd. Resten af Wampanoag mænd blev solgt som slaver til [[Vestindien]], [[Spanien]] og [[Bermuda]], mens kvinderne og børn blev indfanget som slaver for de lokale engelske kolonister.<ref>Salisbury, Introduction to Mary Rowlandson, p. 37.</ref> </br>
Line 59 ⟶ 61:
[[Kategori:Folkeslag i Nordamerika]]
[[Kategori:Oprindelige
[[Kategori:Algonkiner]]
| |||