Felttoget på Admiralitetsøerne: Forskelle mellem versioner

 

=== Allierede planer ===

I juli 1942 besluttede ledelsen af de amerikanske væbnede styrker, [[Joint Chiefs of Staff]], en række operationer mod den japanske bastion i [[Rabaul]], som lå i vejen for ethvert allieret fremstød langs nordkysten af Ny Guinea mod [[Filippinerne]] eller nordpå mod den japanske flådes hovedbase på [[Truk]]. I tråd med den overordnede allierede strategi om [[Europa først]], var det umiddelbare mål med disse operationer ikke at besejre Japan, men blot at mindske den risiko, som fra japanske fly og krigsskibe stationeret i Rabaul udgik mod de allierede kommunikationslinjer ad luft- og søvejen mellem [[De forenede Stater]] og [[Australien]]. Efter aftale mellem de allierede blev krigsområdet i Stillehavet i marts 1942 delt op i det sydvestlige stillehavsområde under [[general]] Douglas MacArthur, og Stillehavsområdet under [[admiral]] [[Chester W. Nimitz]]. Rabaul var en del af MacArthurs område, men de første operationer i den sydlige del af [[Salomonøerne]] foregik i Nimitz' område.<ref>Miller, ''Cartwheel: The Reduction of Rabaul'', pp. 1–2.</ref> Den japanske reaktion var mere voldsom end ventet, og der gik nogle måneder inden felttoget på [[Guadalcanal]] var afsluttet med en allieret sejr. I mellemtiden stoppede general MacArthurs tropper – som fortrinsvis bestod af australiere – en række japanske offensiver i Papua på Ny Guinea: [[Felttoget om Kokodastien]], [[Slaget ved Milne Bay]], [[Slaget ved Buna-Goda]] og [[Slaget ved Wau]].<ref>Miller, ''Cartwheel: The Reduction of Rabaul'', pp. 5–6.</ref>