Den danske guldalder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Div. tegnsætningskorrektur (ej kommaret) |
|||
Linje 51:
Den [[Romantikken#Den filosofiske ballast|romantiske tanke]] lå bag den kunstneriske udfoldelse i den danske guldalder. Den var i Danmark inspireret af de [[Tysk idealisme|tyske idealistiske]] tænkere [[Johann Gottlieb Fichte]], [[Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling]] og [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]]. De hævdede, at [[Stof (fysik)|materien]] ikke er opbygget af små enheder, men af energier hvis spændinger skaber den materielle verden. Energierne modsvarede [[ånd]]en, og teorien muliggjorde en religiøs forestilling om verden og et øget fokus på bevidstheden. Mange romantikere havde et [[panteisme|panteistisk]] [[verdensbillede]]: i naturlyrikken kunne Gud anes, og kunstneren skulle afbilde det anede i naturen. Naturen og sjælelivet skabte kontakt med Gud; ''naturen'' og ''ånden''. Den filosofiske erkendelsesteori var hverken ledet af sanserne eller fornuften.
''Geniet'' var den digter, tænker og kunstner, der beskuer naturen og kommer i kontakt med Gud gennem anelsen. Han gennemskuer ''[[monisme]]n'' i naturen, dvs. at der råder en ligevægt i universet mellem hadet og kærligheden, frastødningen og tiltrækningen. ''Længslen'' var den kraft, der drev geniet frem. Geniets møde med Gud i naturen gennem anelsen kunne ofte antage karakter af ''[[Transcendent|transcendens]]'' og var et vigtigt element i den romantiske digtning.<ref>For en gennemgang af disse træk henvises til Søren Holm, ''Romantiken'', Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1972, kapitlet "Karaktertræk" s. 36ff</ref>
=== Billedkunst ===
Linje 68:
[[Nicolas-Henri Jardin]] havde introduceret [[louis seize]] og klassicismen i Danmark. Det blev hans elev [[C.F. Harsdorff]], der gav den til nye generationer. Arkitekterne og bygmestrene [[Jørgen Henrik Rawert]], [[Peter Meyn]] og [[Andreas Hallander]] og [[Johan Martin Quist]] formede klassicismens København efter Harsdoffs forbillede. Harsdorffs Hus på [[Kongens Nytorv]] blev et mønsterhus for yngre arkitekter og blev model for mange borgerhuse, der de fleste steder blev tilpasset de skæve middelalderlige gadeforløb. I Kronprinsessegade blev den nye tids byplan- og arkitekturidealer til virkelighed: Stadsbygmester [[Peter Meyn]]s små butikspavilloner langs [[Kongens Have]] lå på den ene side af Kronprinsessegade og den lange stilfulde husrække på den anden. Her mødte H.C. Andersen Weyse i hans hjem.
Harsdorff døde i [[1799]], og hans elev, kongelig landbygmester [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]], havde i mellemtiden skabt sig et ry med sine byggerier i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]
{{citat|Jeg kan ikke nok skildre, hvor velgørende de smukt beliggende bygningsværker [...] har virket på mig. Denne rene, rolige arkitektur i forbindelse med smukke omgivelser og udsigter besidder noget aldeles tilfredsstillende, ikke mindst, når man som tilfældet er der, klart er i stand til at bemærke, at disse værker var de første, der pegede mod en ny og fortræffelig retning i kunsten [...]<ref>[[Hakon Lund (kunsthistoriker)|Hakon Lund]], "C.F. Hansen", i: [[Sys Hartmann]] (red.), ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'', København: [[Rosinante]] 1994-2000.</ref>}}
Linje 78:
[[M.G. Bindesbøll]]s bygninger var mere romantiske end C.F. Hansens, og Hetsch, dennes svigersøn, bevægede sig i [[1840'erne]] bort fra klassikken i retning af [[Historicisme (arkitektur)|historicismen]]. Hetsch havde selv indledt historicismen med herregården [[Steensgård]] (1836-37) på [[Langeland]], hvor engelsk [[nygotik]] er aflæselig. I hovedstaden markerede [[Københavns Universitet]]s bygning på Frue Plads (1831-36 af [[Peder Malling]]) en begyndende nygotisk afvigelse fra den strenge klassicisme.
[[Fil:Thoraldsens Museum.jpg|thumb|left|Thorvaldsens Museum]]
Bindesbølls [[Thorvaldsens Museum]] (1839-48) markerede både klassicismens kulmination og dens endeligt. Bygningens [[polykromi]] og egyptiske detaljer brød med klassicismens
Bedømmelsen af klassicismen, og særligt af C.F. Hansens arkitektur, var negativ i den efterfølgende historicistiske periode. Mange foragtede Hansens spartanske formsprog, der står i kontrast til eksempelvis [[Vilhelm Dahlerup]]s detaljerige og fantasifulde arkitekturværker. Arkitekten [[Erik Schiødte]]s beskrivelse af Hansen i ''[[Dansk biografisk Lexikon]]'' er da også overvejende negativ. Siden ændrede synet på perioden sig.
Linje 95:
{{Se også|Havekunstens_historie#Den_store_engelske_landskabshave{{!}}Den engelske landskabelige have|Folly (havekunst){{!}}Romantiske haveelementer|:commons:Category:Romantic gardens in Denmark{{!}}Romantiske haver i Danmark}}
Ideerne fra 1700-tallets [[Havekunstens historie#Den store engelske landskabshave|engelske landskabelige have]] blev i perioden omsat i ''romantiske haveanlæg''. Omlægningen var allerede begyndt i slutningen af 1700-tallet i kongelige parker og herregårdshaver. Omlægningerne var reaktion på den strenge [[Havekunstens historie#Frankrig|franske barokhave]] som let lod sig associere med [[absolutisme]] og centralstyre. I England havde man [[parlamentarisme]] og en [[landadel]] der blandt andet lod sig inspirere af det [[Heroisk landskab|heroiske landskabsmaleri]] til at forsøge med en anden
og billigere
<gallery widths="220px" heights="200px" perrow="3" caption="Haveplaner for 'fransk' og 'engelsk' (romantisk) havestil">
Linje 104:
</gallery>
Den nye havestil var ganske vist også tilrettelagt, iscenesat, men den skulle opleves som natur. Det skulle være en ''stemningshave''<ref>[[Christian Elling]] anfører i ''Den romantiske Have'', 1979 (opr. 1942), side 16 nogle af de forskellige betegnelser der har været anvendt: ''den engelske have, den landskabelige have, den sentimentale'' eller ''følsomme have''. Han vælger dog selv ''den romantiske have'' "... der baade særtegner dens Væsen som Helhed og placerer den i naturlig Forbindelse med Romantikken
Man havde lært af malerne at betragte naturen som en serie af udsigter, ''vuer'', komponerede scenerier der skulle nydes fra forskellige synspunkter, "perspectiver".<ref>[[Christian Elling|Elling]] : ''Den romantiske Have'' 1979 (opr. 1942), side 34 </ref>
Slutningen af 1700-tallet var også tiden hvor blandt andet [[Rousseau]]s tanker om naturen havde banet vejen for et ændret natursyn.
Om forholdene i Danmark taler [[Christian Elling]] om en overgangsfase i 1760'erne hvor barokhaven blev blødt op, "... at en ny Opfattelse af Havens Væsen saa smaat begynder at faa Udtryk".<ref>Elling, side 17</ref> I 1780'erne begyndte omlægningerne for alvor,<ref name="elling21">Elling, side 21</ref>
<gallery widths="220px" heights="200px" perrow="3" caption="Partier fra romantiske haveanlæg ">
Linje 177:
=== Tidsskrifter ===
''[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn]]'' (1808-1832) udgivet og redigeret af [[Salomon Soldin]], ''[[Berlingske Tidende]]'' og ''[[Adresseavisen]]'' var borgerskabets foretrukne aviser.<ref>For en detaljeret gennemgang af tidsskrifterne i perioden 1800-1848 henvises til Harald Jørgensen, ''Tidsskriftpressen i Danmark indtil 1848'', Berlingske Presse-Bibliotek, Berlingske Forlag, 1961.</ref>
Der opstod i 1830'erne og [[1840'erne]] en reel oppositionspresse:
| |||