Konebåd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Sproglige ændringer - visse formularinger var meget gammeldags - direkte kopi fra Salmonsen?
Linje 6:
Konebåden er fladbundet og består af et træskelet, der sammenfalses og sammenbindes. Betrækket består af afhårede [[sælskind]], som sys vandtæt sammen og udspændes over skelettet i udblødt tilstand således, at det efter tørring sidder stramt som et trommeskind.
 
En konebåd er i almindeligvis 8-10 m lang, 1½ m bred foroven og meget rummelig og let i forhold til sin størrelse. Den blev roet af 4 eller 6 kvinder og styredes som oftest af en ældre mand. Den brugesblev brugt som befordringsmiddel, når en inuit-familie rejste fra det ene sted til det andet, og rummede derfor hele familiens ejendom: [[teltTelt]], [[husgeråd]], [[hund]]e, børn med mere. Den tålte ikke megen søgang, hvorfor rejserne så vidt muligt blev foretaget langs kysterne, så at man i påkommendetilfælde af uvejr kunne søge land.
 
Med en sådan spinkel, ofte fyldt skindbåd færdedes grønlænderne i de isopfyldteisfyldte farvande, hvor ofte en rivende strøm maler [[isskodseIsskosse|isskosserne]]rne sammen mod hinanden, eller hvor man på den ene side har det isopfyldteisfyldte eller åbne [[hav]], på den anden side en brat klippekyst, hvor landing er umulig. Skindbåde havde for inuiterne mange fordele frem for andre både. De rummede meget på grund af deres fladbundede form, de var lette at hale på land og op på isen såvel som at bære kortere strækninger over land, og i tilfælde af havari — et hul på skindet, hvad jo meget let kan ske, når isen er skarp og tæt — kunne skaden straks afhjælpes ved at presse et stykke spæk mod lækken og senere repareres ved hjælp af synålnål og tråd. Selv om båden kommer lidt i pres af is, så at noget af træværket knækkedesknækkede, kunne den lige fuldt anvendes, hvis blot skindet holdt sig tæt. Endelig skal nævnes, at en konebåd kunne flyde på lavt vand, og at den ved på land at vendes med bunden i vejret, kunne benyttes som telt, når dette manglede.
 
En almindelig dagsrejse med en sådan båd var 40—60 km. Inuiterne forstod med beundringsværdig snildhed og udholdenhed at manøvrere deres skrøbelige både selv under vanskelige isforhold.