Nederlandske bønder på Amager: Forskelle mellem versioner

I det 16 århundrede, inviterede den danske konge [[Christian 2.|Christian II]] 184 '''nederlandske bønder til Amager''', sydøst for [[København]]. Disse indvandrere har i flere århundreder fastholdt deres traditioner.

Mellem 1513 og 1523 var [[Christian 2.|Christian II]], konge af Danmark. Hans højre hånd og rådgiver var af [[Nederlandene|nederlandsk]] oprindelse, [[Sigbrit Willoms]], og hendes datter [[Dyveke Sigbrittsdatter|Dyveke]] blev også hans elskerinde. Det er sandsynligt, at dette har spillet en rolle i interessen afhos Christian II for [[Nederlandene]].<ref name="MuseumAmager">{{Cite web |url=http://www.museumamager.dk/index.php/da/hollaenderbyen.html|title=Hollænderhistorien |publisher=Museum Amager}}</ref>

I 1516 var der allerede forhandlinger i gang om at få nogle bønder fra [[Habsburgske Nederlandene|Nederlandene]] til [[Danmark]]. Mellem juni og september 1521 besøgte Christian II Nederlandene, hvor han blev modtaget med stor hæder. Han besøgte blandt andre, de rige byer og havde kontakt med blandt andre [[Albrecht Dürer]] og [[Erasmus af Rotterdam|Erasmus]]. Det er uklart, om der er en direkte sammenhæng mellem hans besøg i Nederlandene, og ankomsten af de nederlandske [[koloni]]ster til Danmark i samme år. Politiske grunde kunne have spillet en rolle - Christian II ville have indrettet det danske samfund efter en nederlandsk model.<ref>{{Cite web|url=http://www.dragoer.dk/page1301.aspx|title=Den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet|first=Lis|last=Thavlov}}</ref><ref name="politiken">{{Cite web|url=http://politiken.dk/kultur/ECE2051154/forskere-amagers-hollaendere-kom-i-virkeligheden-fra-belgien/|title=Forskere: Amagers hollændere kom i virkeligheden fra Belgien|date=17 augustus 2013|publisher=[[Politiken]]}}</ref>

I 1523 var kongen dog afsat. Han opholdopholdt sig da næsten 10 år i eksil i [[Lier (Belgien)|Lier]].

Allerede i 1516 kom der en lille gruppe af nederlandske bønder til Danmark. I 1521 inviterede Christian II 24 bonde-familierbondefamilier - i alt 184 personer fra [[Waterland (region)|Waterland]] - for at bosætte sig på øen [[Amager]].<ref name="Boesen2016">Erik Bang Boesen, ''[http://books.google.com/books?id=5lekCwAAQBAJ&pg=PA117 De fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark]'', Books on Demand, 26 februari 2016, &#x20; p. 117–118.&#x20;</ref> Til gengæld for givet land skulle de indvandrereindvandrerne levere grøntsager til [[hof]]fet i [[København]]. Efter kongens mening var danske landbrugere 'ikke dygtige nok til at dyrke grøntsager'.<ref name="10Danskere">''[http://books.google.com/books?id=kQoj9oZw-ukC 10 Danskere]'', Gyldendal Uddannelse, &#x20;2003, &#x20; p. 17. &#x20;</ref> De nederlandske indvandrere fik ejendomsretten over hele øen Amager, med undtagelse af landsbyen [[Dragør]]. Den oprindelige danske befolkning på Amager blev flyttet. Indvandrere blev fritaget for dansk skat, og fik privilegier såsom deres eget [[Retssystem|juridiske system]] og ret til jagt og fangst af næsten alle slags fugle og fisk.<ref name="Elsevier">{{cite news|url=http://www.digibron.nl/search/detail/012ea93e3ff625e8c3a1438a/jaar-nederlanders-op-deens-eiland|title=450 jaar Nederlanders op Deens eiland|date=10 september 1971|newspaper=[[Reformatorisch Dagblad]]|access-date=21-03-2016}}</ref>

Da Christian II i 1523 blev afsat, krævede de nye herskere i første omgang, at alle nederlændere skulle forlade Danmark, men til sidst blev det besluttet, at det område, de ejede, blev reduceret til kun den sydlige del af Amager - kaldet [[Store Magleby]]. Denne tilstand fortsatte med at eksistere under senere konger.

Snart fik de nederlandske landmænd megen velstand og indflydelse, som resulterede i rivalisering med danskere.<ref name="10Danskere" /> I 1574 blev det besluttet, at de nederlandske landmænd igen måtte bosattebosætte sig udenfor det sydlige Amager, men at afgiftsfritagelsen blev afskaffet. Omkring år 1600 blev der af indvandrerne bygget en havn i [[Dragør]]. I 1817, døde deres sidste foged [[Dirch Corneliussen]], hvorefter indvandrernes eget juridiske system blev afskaffet i 1823, og med den ophørte deres retlige undtagelsesposition at bestå.<ref name="Elsevier" />

Især i de første år fandt indvandrerne kun deres ægtefæller blandt deres egne. I løbet af årene udviklede der blandt dem deres egen dialekt, kaldet '''Amagerhollandsk'''. Først fra 1811 blev derdet pålagt, at [[gudstjeneste]]r og [[Skole|skoletimer]] skulle foregå på dansk i stedet for ipå amagerhollandsk.<ref name="10Danskere" /> Selv derefter blev der i lang tid talt en [[dialekt]] som var en blanding mellemaf [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]], [[plattysk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]].

Deres retssystem blev udøvet af en [[foged]], der var valgt fraaf deres midte. indvandrerne havde deres egen traditionelle klædedragt, som kan ses i malerier af [[Julius Exner]].

Der er ingen bygninger tilbage fra det tidspunkt, hvor de første immigranter bosætte sig. Årsagen til dette er en række brande mellem 1658 og 1821, som var resultatet af [[Sverige|dende svenske]] krige.<ref name="kbhamt" /> I 1922 kom dronning [[Vilhelmine af Nederlandene|Wilhelmina af nederlandeneNederlandene]] på et statsbesøg til Danmark, hvor hun også besøgte Store Magleby.<ref name="Elsevier" /><ref>{{Cite web |url=http://www.beeldengeluid.nl/media/7722/staatsbezoek-koningin-wilhelmina-aan-denemarken/-1922|title=Staatsbezoek Koningin Wilhelmina aan Denemarken |publisher=Beeld en Geluid |accessdate=20. marts 2016}}</ref>

Anno 2015, er der stadig en vis rivalisering og kulturelle forskelle mellem Store Magleby og nabobyen Dragør.<ref>{{Cite web|title=Altid mudder i St. Magleby|url=https://www.information.dk/kultur/2009/06/altid-mudder-st-magleby|date=30. juni 2009|first=David|last=Rehling}}</ref> I 1971 var der stadig en fjerdedel af beboerne på Amager der var af nederlandsk oprindelse.<ref>{{Kilde nyheder |url=http://www.digibron.nl/search/detail/012ea93e3ff625e8c3a1438a/jaar-nederlanders-op-deens-eiland |title=''450 jaar Nederlanders op Deens eiland'' |date=10 september 1971|newspaper=[[Reformatorisch Dagblad]]|accessdate=21-03-2016|access-date=21-03-2016}}</ref>

MalerMaleren Julius Exner har lavet flere malerier affra Amager i 1800-tallet hvor han boede hos en familie af nederlandsk oprindelse.<ref name="Elsevier" />

Under nogle eksperter hersker der tvivl, om de indvandrereindvandrerne var af nederlandsk eller [[Flandern|flamsk]] oprindelse.<ref name="MuseumAmager" /><ref name="politiken" /><ref name="ThavlovHoof2013"><span>, </span>''[http://books.google.com/books?id=kT-xnQEACAAJ Vlaamse tuinders en Hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeuw: een kritische kijk op een bekend Deens immigratieverhaal]''<span>, Erf en Heem vzw,</span>&#x20;<span>2013.</span></ref> Regionen Waterland ville være alt for sumpet til at dyrke grøntsager., Forværredeog forværrede betingelser for landbruget kan også være grunden til at emigrereemigrationen. Ifølge en [[Etymologi|etymolog]] stammer masse af efternavne fra den nærliggende [[Vestfriesland]].

Danmark er i starten af det enogtyvendeénogtyvende århundrede den næstmest populære destination for emigrerende bønder fra Nederlandene. Også de nuværende nederlandske indvandrere, er mere succesfulde end de danske landmænd. Det ser ud til, at ifølge forskning arbejder de nederlandske bønder arbejder hårdere end danskere, og anvender mere moderne landbrugsmetoder.<ref>''[http://books.google.com/books?id=m2EingEACAAJ Hollandske landmænd i Danmark - bekymring eller beundring?.]'', &#x20;<span>2000.</span>&#x20;</ref><ref>{{Kilde nyheder|newspaper=NRC Handelsblad|title=Jalozie op Jutland|url=http://www.nrc.nl/handelsblad/2000/09/16/jaloezie-op-jutland-7510439|first=Petra|last=De Koning|date=16 september 2000}}</ref>