Chiliasme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +link
Linje 29:
Men også den [[Protestantisme|protestantiske kirke]] har gennem reformatorerne væsentlig anerkendt Augustins grundbetragtning. Der var i [[Reformationen|reformationstiden]] forskellige sværmeriske partier, især [[anabaptister]]ne, som optog tanken om tusindårsrigets fremtidige herlighed. De gjorde imidlertid dette på en yderst radikal måde således, at de med verdens nære undergang for øje søgte at forberede et udvortes rige, hvor de hellige skulle herske i åndelig frihed, det vil sige uden love og øvrighed, ægteskab og privatejendom. De ekscesser, hvortil de hermed gav anledning, bevirkede nu ikke blot den verdslige magts indskriden, men foranledigede også kirkens mænd til at tage afstand fra deres meninger. I [[Den augsburgske bekendelse]], ''Confessio Augustana'', artikel 17<ref>
[[Den augsburgske bekendelse]], ''Confessio Augustana'', artikel 17 : "Kristi genkomst til dommen" : <br />
"Ligeledes lærer de, at Kristus skal åbenbare sig ved [[verdens ende]] for at holde dom, <br />
og han skal opvække alle døde, give de fromme og udvalgte et evigt liv og evindelige glæder, <br />
men fordømme de ugudelige mennesker og djævlene til at pines uden ende.<br />