USA's historie: Forskelle mellem versioner

DatoenHistorikere forer startenuenige påom hvornår '''USA's historie''' er genstand for diskussion blandt historikerestartede. Ældre skolebøgerstarter med [[Christoffer Columbus|Columbus]] ankomst i 1492 og betoner [[Europæisk kolonisering af Amerika|den Europæiske kolonisering af Amerika]], eller også starter de omkring 1600 og lægger vægt på [[American Frontier|de britiske og amerikanske kolonier/bosættelsers ekspansion]]. I de seneste årtier har amerikanske skoler og universiteter gået tilbage i tiden for at medtage mere fra kolonitiden og meget mere om [[Oprindelige amerikaneres historie i USA|oprindelige amerikaneres]] forhistorie.<ref>Melvyn Stokes, ed. ''The State of U.S. History'' (2002) pp 1, 348</ref><ref>For a capsule online history see Alonzo Hamby, "Outline of U.S. History" (2010) [http://www.america.gov/publications/books/history-outline.html online] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130408054229/http://www.america.gov/publications/books/history-outline.html |date=April 8, 2013 }}; for recent textbooks see David M. Kennedy and Lizabeth Cohen, '' The American Pageant'' (16th ed. 2016); James A. Henretta, Rebecca Edwards and Robert O. Self, ''America's History'' (8th ed. 2014); James L. Roark, et al. ''American Promise'' (5th ed. 2013); Robert A. Divine, et al. ''America Past and Present'' (10th ed. 2012)</ref>

[[Oprindelige amerikanere i USA|Oprindelige folk]] levede, i hvad der nu ernutidens USA, i årtusinder før europæiske kolonister begyndte at ankomme; disse kom hovedsageligt fra England efter 1600. BriterneEfter etablerede i 1607den [[13Franske oprindeligeog kolonierindianske krig|deFranske tretten kolonier]] ved [[USA's østkyst]]. Lige efter [[denog Fransk-indianske Krig]], vedtog det Britiske parlament, uden koloniernes samtykke, [[Stamp Act 1765]]., Lovder førte til udbruddet af [[Amerikanske uafhængighedskrig|den amerikanske uafhængighedskrig]] i 1775 og [[USA's uafhængighedserklæring]] i 1776. [[Patriot (amerikanske revolution)|Patrioterne]] vandt, med storstilet militær og finansiel støtte fra Franskmændene, Uafhængighedskrigen. [[Parisaftalen (1783)|Fredsaftalen i 1983]] gav USA landet øst for MissisippiflodenMississippifloden (undtagen Florida og Canada). En stærk centralregering med præsident George Washington blev dannet, da [[USA's forfatning]] i 1789 trådte i kraft. IAmerikansk 1812territorium blevudvidede ensig andenvestover ogtil [[Britisk-amerikanskeStillehavet. krig (1812)|sidste krig med Storbritannien]] udkæmpet.

Amerikansk territorium udvidede sig hele vestover hele vejen til Stillehavet. Ekspansionen var drevet af en søgen efter billigt land til [[yeoman]]-bønderne og slaveejerne. [[Slaveri|Slaveriet]] blev i Nord afskaffet i 1804, men i Syden florerede det grundet stort international efterspørgsel på bomuld. Valget af [[Abraham Lincoln]] i 1860, hvis platform krævede at slaveriets ekspansion ophørte samt at slaveriets afskaffelse blev fremskyndet, førte til dannelsen af [[Amerikas Konfødererede Stater]] i 1861 ogudbruddet lidt efteraf [[den Amerikanske Borgerkrig]] (1861-1865). Som følge af krigen blev unionen genoprettet, Syden forarmet og slaveriet afskaffet. I [[Rekonstruktionstiden]] blev slaverne givet juridiske rettigheder og stemmeret udvidet til at omfatte de befriede slaver. Nationalregeringen var meget stærkere og havde en forpligtelse til at beskytte individuelle rettigheder. I 1870'erne genvandt hvide demokrater magten i Syden, ofte ved [[paramilitær]] undertrykkelse af stemmeafgivelsen, og vedtog [[Jim Crow-lovene|Jim Crow lovene]] til opretholdelse af [[Hvidt overherredømme|hvidt overherredømme.]]

Takket være etEt udbrud af iværksætteri i Nordøst og Midvesten samt ankomsten af millioner af indvandrerarbejdereindvandrerarbejderes og landmænd,landmænds blevankomst USAførte vedtil begyndelsenat afUSA detomkring 20. århundrede1900 verdens ledende industrielle magtindustrimagt. Stor utilfredshed med korruption, ineffektivitet og traditionel politik stimulerede den [[Progressive periode|Progressive Bevægelse]] (1890-1920), der spillede en vigtig rolle ift. reformer indenfor industri, politik og sociale forhold, samt indførelsen af [[kvinders valgret]] og [[Spiritusforbuddet i USA|Spiritusforbuddet]] (ophævet i 1933) i 1920. USA, der oprindeligt var neutrale under [[1. verdenskrig|Første Verdenskrig]], [[Amerikansk indtræden i Første Verdenskrig|erklærede i 1917 krig mod Tyskland]] og finansierede de Allieredes sejr. Efter de brølende 1920'ere markede [[Wall Street-krakket|Wall Street-krakket i 1929]] starten på et den årti lange [[Den store depression|Store Depression]]. [[Demokratiske parti (USA)|Demokraten]] Franklin D. Roosevelt]] implementerede [[New Deal]] for at bringe USA ud af Depressionen. Efter det Japanske[[Angrebet angreb modpå Pearl HaborHarbor|Angrebet på denPearl 7.Habor]] Decemberi 1941, trådte USA ind i Anden Verdenskrig sammen med de [[Allierede]] og hjælp med besejre [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]] i Europakrigen og med detonationen afbesejrede [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki|atomvåben mod japanske byerAksemagterne]], [[Kejserriget Japan]] i Stillehavsområdet.

USA og Sovjetunionen kom efter Anden Verdenskrig frem som rivaliserende supermagt. USA og USSR konfronterede under [[Den kolde krig|den Kolde Krig]] hinanden indirekte i våbenkaplåbetvåbenkapløbet, [[Rumkapløbet|Rumkaplåbet]], [[Stedfortræderkrig|stedfortræderkrige]] og propagandakampagner. I 1960'erne blev en ny bølge af sociale reformer, i høj grad pga. [[Borgerrettighedsbevægelsen]] vedtaget. I 1980'erne blev de afløst af konservatismen under ledelse af Ronald Reagan. Den Kolde Krig sluttede, da [[Sovietunionens opløsning|Sovjetunionen officielt blev opløst]] i 1991, hvilket efterladte USA som verdens eneste supermagt. Efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september angrebene]], udført af [[Al-Qaeda]] i 2001, gik USA ind i [[Irakkrigen|Ira]]<nowiki/>k og [[Krigen i Afghanistan (2001-nutid)|Afghanistan]]. [[Den store recession|Den værste krise siden 1929]] ramte i 2008 USA hårdt, og vækstraterne i 2010'erne forbliver lavere end normalt.