Egersund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fjern 0 i bredde_sek og længde_sek
m Småret
Linje 49:
I 1701 havde Egersund ca. 200 indbyggere, og allerede i 1745 nåede den 500-600 indbyggere og 1758 682 indbyggere, mere end 3 gange så mange som 57 år tidligere.
 
Ved en bybrand i 1843 nedbrændte 2/3 af husene i centrum. Branden startede om eftermiddagen torsdag den 14. september 1843, og ilden spredte sig hurtigt fra hus til hus på grund af den tætte træhusbebyggelse. 700 mennesker blev husvilde, men der var ingen omkomne. Efter branden blev der udpeget en reguleringskommission, som planlagde gader og bebyggelse, og derefter fremstod centrum som en helt ny by med bredere gader og luft mellommellem husene. Strandgaten blev den nye hovedgade.
 
Egersunds Fayancefabriks Co. A/S grundlagdes i 1847 og virkede, indtil den blev nedlagt i 1979. [[Fajance]] fra Egersund er i dag et samleobjekt.
Linje 55:
Der var bybrande både 7. juli 1859 og 20. oktober 1862, men ikke så alvorlige som den tidligere.
 
Jernbanen fra Stavanger til Egersund åbnedes 1878, og videreførtes til [[Flekkefjord]] i 1904. I 1905 fik Egersund elektrisk belysning som første by i Rogaland. Elektriciteten kom fra et kraftværk ved Øgreifossen.
 
Ved [[angrebet på Norge under 2. verdenskrig]] den 9. april 1940 var Egersund blandt de første byer i Norge, som blev invaderet af de tyske tropper, der kunne bruge den gode havn og samtidig afbryde telegraflinjen mellem Norge og England, som gik her. Under [[Besættelsen af Norge|besættelsen]] oprettede tyskerne store lejrområder i distriktet (Slettebø, Stapnes og Nordre Eigerøy).
Linje 68:
Også de første næringsveje i kommunen var knyttet til søen eller til jordbrug og husdyrhold. I vikingetiden var desuden handel vigtig for byen. Men hele kystbefolkningens eksistens har altid været stærkt afhængigt af fiskeriet, hvor vårsildfiskeriet var af størst betydning, men silden forsvandt i perioder helt fra gydepladserne og skabte nedgangstider for byen. I første halvdel af 1990-tallet fik havnen stor fremgang. Mængden af fisk, som indgår til Egersund havn, er aftaget de senere år, men byen har fortsat en stor fiskerihavn.
 
Den del af Egersunds erhvervsliv, som ikke relaterer sig direkte til fiskeri, er alligevel i høj grad forbundet med havet og skibe. F.eks. findes der fabrikker til fremstilling af [[trawl]], sildoliefabrikkersildeoliefabrikker og lignende. Af ikke-maritime virksomheder findes bl.a. en mineralvandsfabirk og et slagteri.
 
== Samfærdsel ==