Anabaptisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PetMenn (diskussion | bidrag) tilf. |
|||
Linje 67:
I maj 1527 henrettede de romerskkatolske myndigheder [[Michael Sattler]]. Kong [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 1.]] erklærede, at drukning (også kaldet ''den tredje dåb'') var det bedste middel mod anabaptisterne. Det siges, at hvis en mand i det 16. århundrede hverken drak, bandede og svovlede, mishandlede sine ansatte og familie, så risikerede han at blive mistænkt for at være anabaptist. Tusinder døde i Europa i det 16. århundrede. Tudor-regimet i England som også (Edward 6. af England og [[Elizabeth 1. af England]]) forfulgte anabaptisterne, fordi de var en trussel mod den religiøse stabilitet. Forfølgelsen af anabaptisterne blev legitimeret af de gamle love indført af [[Theodosius 1. den Store|Theodosius 1.]] og [[Justinian 1.]] mod [[Donatisme|donatisterne]], som foreskrev dødsdom over alle, der praktiserede gendåb. Den mangeårige forfølgelse af anabaptister i Europa førte til masseudvandringen af amish, hutteritter og mennonitter til Nordamerika.
=== Anabaptismen i Danmark og Norden ===
[[Fil:Babel, Malmö.jpg|thumb|Den tidligere mennonitiske kirke i Spångatan 38 i Malmø fra 1923. Kirken blev senere overført til Frelsens Hær. Bygningen huser i dag et diskotek.]]
I 1600-tallet kom døberbevægelsen også til Danmark, men fik ikke fodfæste her. De fleste af dem var indvandrere fra Nederlandene, som efter få år blev udvist<ref>[http://www.gameo.org/encyclopedia/encyclopedia/contents/denmark Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online: Denmark]</ref>. Kun på halvøen [[Ejdersted]] og i [[Frederiksstad]] kunne mennonittiske menigheder overleve i længere tid. I 1900-tallet fandtes mennonitterne også i [[København]] ([[Kristi Menighed (Frikirke)|Kristi Menighed]]), men da deres præst døde i slutningen af århundredet, gik menigheden i opløsning <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252696 Kristeligt Dagblad: ''De nedlagte frikirker'']</ref>.▼
[[Fil:KristiMenighedFrederiksværk.jpg|thumb|Kristi Menigheds tidligere kirke i Frederiksværk]]
▲I 1600-tallet kom døberbevægelsen også til Danmark, men fik ikke fodfæste her. De fleste af dem var indvandrere fra Nederlandene, som efter få år blev udvist<ref>[http://www.gameo.org/encyclopedia/encyclopedia/contents/denmark Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online: Denmark]</ref>. Kun på halvøen [[Ejdersted]] og i [[Frederiksstad]] kunne mennonittiske menigheder overleve i længere tid.
Blandt de mere kendte danske døbere er de to teologer [[Christopher Michelsen]] og [[Laurids Helgesen]]. Efter et kirkemøde under tilstedværelse af kong [[Christian 3.]] blev de to fængslet på [[Herrevad kloster|Herrevad Kloster]] i Skåne. Senere blev de overført til [[Sorø]] og [[Visborg Slot (Gotland)|Visborg Slot]] på [[Gotland]].
I 1900-tallet dannede sig den mennonitiske brødrekirke med menigheder blandt andet København og Malmø<ref>H. H. Janzen: ''Gibt es Mennoniten in Dänemark?'', Der Mennonit, nr. 1, 1951</ref>. Senere etablerede sig [[Kristi Menighed (Frikirke)|Kristi Menighed]] med menigheder i København og Frederikværk, men da deres præst døde i slutningen af århundredet, gik menigheden i opløsning <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252696 Kristeligt Dagblad: ''De nedlagte frikirker'']</ref>.
==Teologi==
| |||