'''Laurids Helgesen''' (også: ''Hellisen'', ''Eliesen'' og ''Elliasen''; født på [[Fyn]], -død [[1551]] i [[Visby]], [[Gotland]]) var en dansk [[teolog]] og tidlig dansk [[anabaptist]] (døber).
Helgesen var uddannet ved flere udenlandske universiteter, og blev senere præst ved [[Sankt Hans Kirke (Odense)|Sankt Hans Kirke]] i Odense og provst i [[Lunde Herred]]. I 1551 kom han i konflikt med præsterne i [[Sankt Knuds Kloster]]. Blandt andet beskyldte han biskop [[Jørgen Jensen Sadolin]] for katolske anskuelser ([[papisme]]). Sammen med Christoffer Mikkelsen, som virkede som læsemesteren ved [[Sct.Sankt Knuds Kirke (Odense)|Skt. Knuds Kirke]], overtog han radikal-reformatoriske døperiskedøberiske positioner. Han lod blandt andet sin næsten voksne søn (gen)døbe ved stranden ved [[Sankt Annæ Gade|Sankt Annæ Bro]], dengang uden for [[Østerport (København)|Østerport]] ved [[København]]. HelgsenHelgesen stod dermed i modsætning til den lutherske lære og blev 1552 afsat som præst ved stiftskonsistoriets dom.
I januar 1552 billigede kongen dommen og befalede, at embedet skulle nybesættes. Sagen kom også for [[Rigsråd|rigsrådet]], hvor både Helgesen og Mikkelsen blev under tilstedværelsetilstedeværelse af kong [[Christian 3.]] dømt som majetætsforbrydere til døden som majestætsforbrydere. Kongen forvandlede dødsstraffen dog dødsstraffen til livsvarigt fængsel. I 1553 blev han blev hanHelgesen sammen med Mikkelsen fængslet på [[Herrevad kloster|Herrevad Kloster]] i Skåne. Senere blev de to døbere overført til [[Sorø]] og i januar 1554 førtes Helgesen til [[Visborg Slot (Gotland)|Visborg Slot]] på [[Gotland]] (Gylland), hvor han formodentlig døde.
