Snaphane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →"Snaphane": linkret |
Hvorfor de blev især mange i det nordøstlige Skåne |
||
Linje 14:
Snaphanevåben blev blandt andet brugt af danske friskytter og frihedskæmpere i [[Skåne]] og på [[Sjælland]] under kampene mod de svenske besættere under 1600-tallets krige. Betegnelsen blev anvendt nedsættende af svenskerne om disse frihedskæmpere, de ikke mente var en del af den danske hær. Snaphanerne var nu hvervede af den danske konge – netop med henblik på at gøre svenskerne "afbræk". Således oprettede [[Svend Poulsen Gønge]] i 1657 et regulært kompagni på 10 officerer og 49 menige [[dragon]]er, der aflagde [[faneed]] til Frederik 3. Svend Poulsen fik 500 [[rigsdaler]] til hvervningen, og kompagniet fik [[krudt]] og [[bly]] fra [[Helsingborg]].<ref>Kjær, s. 19</ref>
Snaphanernes modstand mod [[Sverige|svenske]] styrker under Den [[Skånske Krig]] kaldes [[snaphanekrigen]]. Efter den danske generobring af Skåne i 1676 blev [[Landskrona Slot|Landskrone Citadel]] omvandlet til mønstringskontor for de mange skånske mænd, der ville gå med i den danske hær. Men i Skånes nordlige ejne (nærmere mod Sverige) var det ofte mer nemt, at danne partisanafdelninger på egen
hånd. Derfor benævnes især det nordostskånke Gønge ("Göinge") stadig som "Snapphanebygden" på svensk. (Og selv hvis ordet "snaphane" oprindeliget var nedsætende, er det idag på ingen måde menet på den nedsætende måde. Især ikke lokalt, i og omkring byer som fx [[Hässleholm]], [[Broby]], [[Osby]] etc.
== I skønlitteraturen ==
| |||