|
[[Fil:Spreewald kanal 01.jpg|thumb|310px|[[:de:Lausitz|Spreewald]] er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet.]]
'''Biosfæren''' er det rum, hvor levende [[organisme]]r kan trives her på [[Jordkloden|kloden]]. Biosfæren omfatter altså alle hav[[biotop]]er (fra bunden af [[Marianergraven]] til forstranden ved [[Dueodde]]), alle ferskvandsbiotoper (fra det lille vand i hjertet af en [[Ananas]]plante til det [[Kaspiske Hav]]), alle landbiotoper (fra [[Alvar]]et på Öland til foden af [[Kaukasus]]bjergene) og alle biotoper i luftrummet (fra [[jetvind]]ene højt i atmosfæren til luften inde i [[europæisk Engblomme|engblommens]] blomst).
Fra et økologisk synspunkt består Jorden af mange klart adskilte aflukker: [[hydrosfære]]n (vandet som levested), [[lithosfære]]n (jord og klipper som levested) og [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] (luften som levested).
Biosfæren beskrives somme tider som det fjerde aflukke, men snarest er det et samlende udtryk for alle de steder, hvor liv findes. Det er et meget tyndt overfladelag, der når ned i 11 km dybde på bunden af Marianergraven, og som når op til 15 km højde over havoverfladen, – og i virkeligheden findes langt hovedparten af de levende organismer mellem 100 m dybde under havoverfladen og 100 m højde over den.
== Evolution ==
Livet udviklede sig først i hydrosfæren på ringe dybde, dvs. i den såkaldte [[fotiske zone]]. De flercellede organismer kom bagefter og koloniserede de [[bentiske zone]]r. Liv på landjorden udviklede sig, efter at [[ozonlag]]et var dannet og beskyttede mod den dræbende [[Ultraviolet lys|UVstråling]]. Artsdiversiteten menes at være forøget ved [[kontinentaldrift]]en, både når kontinenter skiltes og når de stødte sammen.
Biosfære og [[biodiversitet]] er uadskillelige kendetegn ved Jorden. Biosfære kan defineres som livets sted, mens biodiversitet er livets forskelligartethed. Sfæren er beholderen og diversiteten er indholdet. Denne diversitet ses flere steder på samme tid: både i økosystemet som helhed, mellem populationerne og inden for arterne.
== Stof og energi ==
Biosfæren rummer store mængder af nogle grundstoffer, som f.eks. [[kulstof]], [[kvælstof]] og [[ilt]]. Andre [[grundstof]]fer, som [[fosfor]], [[calcium]] og [[kalium]] findes i mindre mængde, men er også vigtige for [[liv]]. På [[økosystem]]- og biosfæreplanerne er der en vedvarende genanvendelse af alle disse grundstoffer, der skifter mellem at indgå i uorganiske og organiske stoffer.
Der sker ganske vist en smule tilførsel af [[Geotermi|geotermisk]] varme, men hovedparten af økosystemet er først og fremmest baseret på den [[energi]], der kommer fra [[solen]]. Planter og grønalger omdanner [[lys]] til kemisk energi gennem [[fotosyntese]]n. Der dannes [[glukose]], druesukker, og der bliver frigjort [[ilt]]. Glukose bliver på den måde til den sekundære energikilde, der driver økosystemet. Noget af glukosen bruges direkte af planterne selv eller af andre organismer som energistof. Andre af sukkermolekylerne kan omdannes til nye stoffer som f.eks. [[aminosyre]]r. Planterne bruger en del af glukosen i form af [[nektar (planter)|nektar]] som lokkemad for insekter, fugle eller andre bestøvere, så de kan hjælpe til med i [[bestøvning]]en. Nogen har sagt det sådan, at når bier koncentrerer nektar op, så den bliver til [[honning]], så opstår der et produkt, som rummer "oplagret sommersol".
[[Respiration]] hedder den proces, som de fleste organismer bruger for at nedbryde glukose til dets bestanddele, vand og [[kuldioxid|CO<sub>2</sub>]]. På den måde frigives samtidigt den kemiske energi, der oprindelig nåede planterne som [[solenergi]]. Forholdet mellem planters og grønalgers fotosynteseaktivitet og andre organismers respiration afgør den præcise sammensætning af Jordens atmosfære, især dens iltindhold. De globale luftstrømme, [[jetstrøm]]mene, blander atmosfærens luft og vedligeholder en næsten ensartet balance mellem områder med intens, biologisk aktivitet og områder med svag aktivitet.
Vand bliver også udvekslet mellem hydrosfæren, litosfæren, atmosfæren og biosfæren i regelmæssige [[stofkredsløb]]. [[Ocean]]erne er kæmpemæssige beholdere, som opbevarer vand, sikrer varmemæssig og klimatisk stabilitet og transport af kemiske stoffer takket være de store [[havstrøm]]me.
== Kunstige biosfærer ==
For bedre at kunne forstå biosfærens virkemåde såvel som de ubalancer, der skyldes menneskelig aktivitet, byggede amerikanske forskere en model af biosfæren, [[Biosfære II]], i lille skala og under væksthusbetingelser. Den russiske, underjordiske [[BIOS-3]] har dog været i brug betydeligt længere og med større, videnskabelig succes.
== Kilder ==
* {{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}}
== Se også ==
* [[Beboelig zone]]
* [[Biom]]
* [[Biosfærereservat]]
* [[Klima- og plantebælter]]
* [[Kulstofkredsløbet]]
* [[Livszone]]
* [[Terraforming]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Biosphere}}
* [http://www.climateminds.dk/index.php?id=794 Kulstofkredsløbet. Climateminds.dk]
* [http://bio.systime.dk/index.php?id=126 Organisationsniveauer. Systime.dk]
* [http://uts.cc.utexas.edu/~bramblet/ant301/sixa.html utexas.edu: Ecology: The biosphere]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Økologi]]
| 