[[Louis Pasteur]] viste i 1859, at gæring (se [[fermentering]]) skyldes vækst af mikroorganismer. ([[Gær |ær]] og [[mug]], der ofte forbindes med gæring, er dog ikke bakterier, men snarere [[svampe]].) Pasteur og hans samtidige [[Robert Koch]] var tidlige fortalere for teorien om, at sygdomme skyldes mikrober.<ref>{{cite web|url = http://biotech.law.lsu.edu/cphl/history/articles/pasteur.htm#paperII|title = Pasteur's Papers on the Germ Theory|publisher = LSU Law Center's Medical and Public Health Law Site, Historic Public Health Articles|accessdate = 2006-11-23}}</ref> ▼{{Taxobox2|navn = Bakterier|farve = lightgrey|billede = EscherichiaColi NIAID.jpg|billedbredde = 260px|billedtekst = [[Escherichia coli]]-celler forstørret 15.000 gange.|domæne = Bacteria|overdomæne = [[Biota (taksonomi)|Biota]]|underinddeling_rang = Rækker|underinddeling =
* ''[[Actinobacteria]]''
* ''[[Aquificae]]''
* ''[[Chlamydia]]''
* ''[[Bacteroidetes]]/[[Chlorobi]]''
* ''[[Chloroflexi]]''
* ''[[Chrysiogenetes]]''
* ''[[Cyanobacteria]]''
* ''[[Deferribacteraceae|Deferribacteres]]''
* ''[[Deinococcus-Thermus]]''
* ''[[Dictyoglomi]]''
* ''[[Fibrobacteres]]/[[Acidobacteria]]''
* ''[[Firmicutes]]''
* ''[[Fusobacteria]]''
* ''[[Gemmatimonadetes]]''
* ''[[Verrucomicrobia|Lentisphaerae]]''
* ''[[Nitrospirae]]''
* ''[[Planctomycetes]]''
* ''[[Proteobacteria]]''
* ''[[Spirochaete]]s''
* ''[[Thermodesulfobacterium]]''
* ''[[Thermomicrobia]]''
* ''[[Thermotogae]]''
* ''[[Verrucomicrobia]]''}}
'''Bakterier''' (af [[græsk]] βακτήριον (''baktērion''), lille stav) er éncellede [[Mikroorganisme|mikroskopiske]] [[organisme]]r uden [[cellekerne]]r eller andre [[organel]]ler, dvs. at arvemassen i cellen ikke er adskilt fra resten af cellen af en kernemembran. Bakterier (også kaldet eubakterier) regnes til [[prokaryoter]]ne, dvs. "før kerne", som også omfatter [[archaea|arkæer]] (tidligere kaldet arkebakterier/urbakterier). De klassificeres i dag som to selvstændige [[Domæne (biologi)|domæner]], mens [[eukaryoter]]ne (éncellede og flercellede organismer med cellekerne) udgør et tredje domæne.
Bakterier kan opdeles i to typer baseret på opbygningen af deres cellemembran – [[gramfarvning|grampositive og gramnegative]]. De kan have meget forskelligt udseende, runde, stavformede eller spiralformede.
De får deres energi fra vidt forskellige kilder, f.eks. ved nedbrydning af [[førne]] (dødt [[organisk materiale]]), [[fotosyntese]] eller [[radioaktiv stråling]]. De udgør et vigtigt led i [[fødekæde]]r, f.eks. ved [[kvælstoffiksering]] fra [[jordens atmosfære]], og udfører vigtige processer i eukaryoters [[stofskifte]].
Studiet af bakterier kaldes for [[bakteriologi]] og er en gren inden for [[mikrobiologi]]en.
== Forekomst ==
Bakterier (og [[arkæer]]) findes i alle [[økosystem]]er på jorden, i varme kilder, i [[radioaktivt affald]]<ref>{{cite journal |author=Fredrickson JK |title=Geomicrobiology of high-level nuclear waste-contaminated vadose sediments at the Hanford site, Washington state |journal=Applied and Environmental Microbiology |volume=70 |issue=7 |pages=4230–41 |year=2004 |pmid=15240306 |pmc=444790 |doi=10.1128/AEM.70.7.4230-4241.2004 |author-separator=, |author2=Zachara JM |author3=Balkwill DL |display-authors=3 |last4=Kennedy |first4=D. |last5=Li |first5=S.-m. W. |last6=Kostandarithes |first6=H. M. |last7=Daly |first7=M. J. |last8=Romine |first8=M. F. |last9=Brockman |first9=F. J.}}</ref>, i havet, dybt nede i jordskorpen og inde i alle højere organismer. Visse bakterier kan endog leve i ekstrem kulde eller i [[vacuum]]. De fleste arter af bakterier er stadig ukendte for videnskaben. Årsagen er, at de fleste bakterier ikke kan fremavles i et [[laboratorium]] og derfor er deres vækstforhold ukendte. I gennemsnit findes der 40 millioner bakterier i et gram jord og en million bakterier i en milliliter [[ferskvand]]. I alt er der omkring 5×10<sup>30</sup> bakterier på jorden, og de udgør en [[biomasse]], der overstiger alle dyr og planter tilsammen.
Skønsvis findes der 10 gange flere bakterier end menneskeceller i et menneske, hvor de fleste celler findes i [[Tarm (anatomi)|tarmen]] eller på [[hud]]en. Enkelte bakterier kan være sygdomsfremkaldende ([[patogen]]e), men de fleste er ufarlige. Blandt de [[symbiotiske]] bakterier findes adskillige, blandt andet
* [[Streptococcus faecium]]
* [[Endococcus faecium]]
* [[Enterococcus bifido]]
== Bakteriologiens historie ==
[[Fil:Anthonie van Leeuwenhoek (1632-1723). Natuurkundige te Delft Rijksmuseum SK-A-957.jpeg|thumb|right|[[Anton van Leeuwenhoek]], den første [[mikrobiolog]] og den første til at observere bakterier i et [[mikroskop]].]]
Bakterier blev første gang observeret af [[Anton van Leeuwenhoek]] i 1676 igennem et selvlavet [[mikroskop]].<ref>{{cite journal |author=Porter JR |title=Antony van Leeuwenhoek: tercentenary of his discovery of bacteria |journal=Bacteriological Reviews |volume=40 |issue=2 |pages=260–9 |year=1976 |pmid=786250 |pmc=413956}}</ref> Han kaldte dem "animalcules" (latin: små dyr) og offentliggjorde sine observationer i en række breve til [[Royal Society|The Royal Society]].<ref>{{cite journal |doi=10.1098/rstl.1684.0030 |author=van Leeuwenhoek A |title=An abstract of a letter from Mr. Anthony Leevvenhoek at Delft, dated Sep. 17, 1683, Containing Some Microscopical Observations, about Animals in the Scurf of the Teeth, the Substance Call'd Worms in the Nose, the Cuticula Consisting of Scales| url=http://www.journals.royalsoc.ac.uk/content/120136/?k=Sep.+17%2c+1683 |journal=Philosophical Transactions (1683–1775) |volume=14 |pages=568–574 |year=1684| accessdate = 2007-08-19 |issue=155–166}}</ref><ref>{{cite journal |author=van Leeuwenhoek A |title=Part of a Letter from Mr Antony van Leeuwenhoek, concerning the Worms in Sheeps Livers, Gnats, and Animalcula in the Excrements of Frogs|url=http://www.journals.royalsoc.ac.uk/link.asp?id=4j53731651310230 |journal=Philosophical Transactions (1683–1775) |volume=22 |pages=509–518 |year=1700| accessdate = 2007-08-19 |doi=10.1098/rstl.1700.0013 |issue=260–276}}</ref><ref>{{cite journal |author=van Leeuwenhoek A |title=Part of a Letter from Mr Antony van Leeuwenhoek, F. R. S. concerning Green Weeds Growing in Water, and Some Animalcula Found about Them|url=http://www.journals.royalsoc.ac.uk/link.asp?id=fl73121jk4150280 |journal=Philosophical Transactions (1683–1775) |volume=23 |pages=1304–11|year = 1702| accessdate = 2007-08-19 |doi=10.1098/rstl.1702.0042 |issue=277–288}}</ref> Navnet ''bakterie'' blev først indført i 1828 af [[Christian Gottfried Ehrenberg]].<ref>Ehrenberg's Symbolae Physioe. Animalia evertebrata. Decas prima. Berlin, 1828.</ref> I 1835 definerede Ehrenberg ''Bacterium'' som en slægt af ikke-sporedannende stavbakterier,<ref name=status>{{cite journal |author= |year= |title= |journal= |publisher= |volume= |issue= |pages= |url= |doi= |pmid=16559906}}</ref> modsat ''Bacillus'', der var en slægt af sporedannende stavbakterier.<ref>EHRENBERG (C.G.): Dritter Beitrag zur Erkenntniss grosser Organisation in der Richtung des kleinsten Raumes. Physikalische Abhandlungen der Koeniglichen Akademie der Wissenschaften zu Berlin aus den Jahren 1833-1835, 1835, pp. 143-336.</ref>
▲[[Louis Pasteur]] viste i 1859, at gæring (se [[fermentering]]) skyldes vækst af mikroorganismer. ([[Gær]] og [[mug]], der ofte forbindes med gæring, er dog ikke bakterier, men snarere [[svampe]].) Pasteur og hans samtidige [[Robert Koch]] var tidlige fortalere for teorien om, at sygdomme skyldes mikrober.<ref>{{cite web|url = http://biotech.law.lsu.edu/cphl/history/articles/pasteur.htm#paperII|title = Pasteur's Papers on the Germ Theory|publisher = LSU Law Center's Medical and Public Health Law Site, Historic Public Health Articles|accessdate = 2006-11-23}}</ref>
Robert Koch var en foregangsmand inden for medicinsk mikrobiologi og forskede i [[kolera]], [[miltbrand]] og [[tuberkulose]]. I sin forskning inden for tuberkulose beviste Koch endelig den mikrobielle årsag til sygdommene og modtog i 1905 [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin|Nobel-prisen]] for opdagelsen.<ref>{{cite web|url = http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1905/|title = The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1905|publisher = Nobelprize.org|accessdate = 2006-11-22}}</ref> I ''[[Kochs postulater]]'' opstillede han fire kriterier for, om der er en årsagssammenhæng mellem en mikrobe og en [[sygdom]], og disse postulater anvendes den dag i dag.<ref>{{cite journal |author=O'Brien S, Goedert J |title=HIV causes AIDS: Koch's postulates fulfilled |journal=Curr Opin Immunol |volume=8 |issue=5 |pages=613–8 |year=1996 |pmid=8902385 |doi=10.1016/S0952-7915(96)80075-6}}</ref>
| 