Færgeleje: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m →Indretning: Typo fixing, replaced: fx. → fx (3) ved brug af AWB |
||
Linje 17:
*[[fortøjning]]spullerter.
Den omstændighed, der mest vanskeliggør iværksættelsen af forbindelsen, er vandstandsvariationerne, hvorfor særlige indretninger er nødvendige for at udjævne højdeforskellen på landingsstedet. Særlig vigtigt er det for jernbanefærger, hvor skinnerne på land og på færgen skal passe fuldstændig for hinanden, lige som der ikke kan tåles ret stærke hældninger. Ikke alene vandstanden, men også færgedækkets højde over vandspejlet varierer således, når biler og jernbanevogne køres om bord eller i land, idet færgens ender duver op og ned, mens lasten samtidig trykker hele færgen dybere ned. Hertil kommer for de flersporede færgers vedkommende krængninger ved ensidige belastninger. For at overvinde disse vanskeligheder har man anvendt mange forskellige konstruktioner. Ved de tidligste jernbanefærger anlagdes i land et fast med spor forsynet skråplan med temmelig stærkt fald (1:4-1:9), hvis nederste ende gik ned i vandet; herpå kunne en kileformet overgangsvogn skydes op og ned således, at dens vandrette platform kunne bringes i højde med færgens dæk. På platformen fandtes skinner, der med flade tunger sluttede til skråplanets skinner således, at jernbanevognene kunne køre fra skråplanet over overgangsvognen ud på færgen. En anden måde at anvende skråplaner på, nemlig som bevægelige broklapper, var tidligere meget almindelige (brugtes fx
En broklaps længde bør ikke være over 30 m. hvor forholdene er sådanne, at en klap med denne længde vil kunne komme til at hælde for stærkt (i Danmark tillades fx
== Hovedtyper ==
|