|
|tab2= 4.834<br />(700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne)
}}
[[Fil:Dueppelner-muehle.jpg|thumb|Den sønderskudte [[Dybbøl Mølle]] efter stormen 18. april 1864]]jeg hedder Muneeb og jeg elsker at sove og når jeg har det sjovt så spiller jeg pik[[Fil:Dybbølstillingen.png|thumb|Dybbølstillingen]]
Skanse I var placeret nærmest vandet ved Vemmingbund, mens skanserne II og III lå op ad bakken mod [[Dybbøl Mølle]]. Skanse IV var en smule tilbagetrukket fra buelinjen og lå tættest på møllen, mens skanse V lå på den nordlige side af vejen mod Sønderborg, tæt på den nuværende [[Historiecenter Dybbøl Banke|museumsbygning]]. Herefter fulgte skanse VI - X mod nord til Alssund. <ref name="kort"> Jf. kort fra [[Statens Forsvarshistoriske Museum]], gengivet i Glenthøj (2014), s. 388.</ref>▼[[Fil:Dybbølstillingen.png|thumb|Dybbølstillingen]]
'''Kampene ved Dybbøl''' foregik under den [[2. Slesvigske Krig]] fra [[7. april]]-[[18. april]] [[1864]]. Den [[Preussen|preussisk]] - [[Østrig|østrigske]] hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanserne]] med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til [[Als]].
De officielle danske tab den 18. april var 379 faldne og 646 savnede, hvoraf hovedparten var faldne menige soldater, 1.250 sårede, mens ca. 2.500 faldt i fangenskab. <ref name=Swient1>Buk-Swienty (2008), s. 325</ref> Den tysksprogede udgave af denne side skriver: "I slaget faldt ca. 3.600 Danskere og 1.200 preussere, 554 danskere blev såret og 3.534 danskere blev taget som krigsfanger."
Stillingen ved [[Dybbøl (Sønderborg Kommune)|Dybbøl]] var en [[flankestilling]]. Den var oprindelig tænkt som en offensiv stilling, hvor man fra skanserne kunne støtte et fremstød mod en indtrængende fjende, <ref name="swi">Buk-Swienty (2009), s. 42</ref> ligesom hæren her kunne genere en fjendes forsyningslinjer op gennem [[Jylland]] samt binde store styrker foran stillingen. [[Sønderborg]] kunne med flådestøtte anvendes som opmarch- og forsyningsområde.
I 1861-63 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en halvbue af to kilometers længde fra [[Vemmingbund]] til [[Als Sund]]. <ref name="swi"/> Skanserne blev på grund af besparelser opført med træblokhuse som beskyttelsesrum for mandskabet i stedet for beton. Det kostede senere mange livet, at kun ammunitionskamrene blev opført i beton.
== 1864 ==
Den [[7. februar]] [[1864]] ankom 20.000 mand, 500 ryttere, 80 feltkanoner og 1.100 fæstningsartillerister til Dybbøl fra [[Dannevirke]], som var blevet rømmet efter ordre fra general [[Christian de Meza]].<ref>Buk-Swienty (2009), s. 45</ref> Skansernes front var blot 2 km. lang og de 10 jordskanser var lidet imponerende sammenlignet med Dannevirkes 27. <ref name=Swin>Buk-Swienty (2009), s. 219</ref>[[Prøjsen|Preussiske]] forposter ankom den [[8. februar]]. Omkring [[20. februar]] havde preusserne 20.000 mand, 1.200 ryttere og 88 kanoner foran stillingen. Den [[22. februar]] blev forposten tvunget tilbage., men preusserne forholdt sig dog passive i flere uger, mens 20.000 danskere udbyggede og forbedrede stillingen.<ref name=Swin/> Mellem skanserne gravede hæren en række løbegrave, ligesom terrænet foran skanserne blev forsynet med fælder, bl.a. bælte med jernspidser. <ref name="swi"/>
Prins [[Frederik Karl af Preussen|Friedrich Karl]] besluttede i den låste situation at beskyde den danske stilling. Fra den [[15. marts]] var [[Dybbøl Mølle]] under konstant beskydning, og den [[10. april]] blev møllen skudt i brand af de tyske tropper. [[Møllehat]]ten og [[Møllevinge|vingerne]] brændte og akselen styrtede ned. Den officer, der stod bag fuldtræfferen, blev dekoreret for bedriften.<ref>Buk-Swienty (2009), s. 224</ref> Den [[17. marts]] forsøgte danske tropper et angreb på de tyske forposter, men blev slået tilbage, ligesom landsbyen [[Ragebøl]] og Dybbøl by blev stærkt beskadigede.<ref name="buk-swienty p299">Buk-Swienty (2009), s. 229</ref>
Den [[28. marts]] forsøgte preusserne en storm på stillingen. Angrebet blev afvist ved dygtig anvendelse af hær og flåde ([[Panserbatteriet Rolf Krake|Panserskibet ''Rolf Krake'']]).<ref>Buk-Swienty (2009), s. 49 ff.</ref> En britisk krigskorrespondent berettede, at preussernes mislykkede aktion havde givet de danske soldater nyt mod. <ref>Buk-Swienty (2009), s. 225</ref> Det varede dog kun få dage, inden danskernes håb slukkedes. Preusserne havde hidtil holdt kanoner i reserve med henblik på et angreb på [[Als]], men nu påbegyndte de en opstilling af disse i de parallelgrave, der var etableret i nærheden af de danske skyttegrave. Den [[2. april]] påbegyndtes et bombardement af [[Sønderborg]], hvor store dele af byen blev skudt i brand. Preusserne opstillede ligeledes batterier, hvor de farligste var placeret i stillingens flanke på [[Broager Land|Broager -halvøen]]. <ref>Buk-Swienty (2009), s. 226-27</ref>
=== Broager Kirke ===
{{uddybende|Broager Kirke}}
Efter fremrykningen til Broager oprettede den preussiske overkommando mellem kirkens tvillingetårne en gangbro. Herfra kunne den følge granatnedslagene mod skanserne ved Dybbøl Banke, og korrigere skuddene mod disse.
Fra den [[7. april]] begyndte den afgørende artillerikamp, hvor preusserne beskød Dybbølstillingen for at forberede en storm mod den. Den 11. april intensiverede de beskydningen ved at afsende 4.000 granater mod den danske befæstning.<ref name="buk-swienty p299" /> Samtidig udbyggede de parallelgravene, således at de forreste blot var ca. 300 meter fra fronten af de danske skanser.<ref name=tip> Anders Walther Hansen:''Tipoldefar overlevede stormen på Dybbøl'', Frederiksborg Amtsavis, sektion 2, s.24-25, 16. april 2014</ref> Samtidig udkæmpede forposter dagligt kampe i [[ingenmandsland]] foran skanserne, og begge parter led et tab af flere hundrede soldater.<ref name=tip/> <ref>Buk-Swienty (2009), s. 229,238</ref> Moralen blandt danskerne var ikke særlig høj, idet mange var høreskadede af larmen fra granaterne, halvt blindede af krudtrøgen og udmattede, fordi afløsningen ikke nåede rettidigt frem. <ref>Buk-Swienty (2009), har adskillige øjenvidneberetninger af dette inferno.</ref> Beskydningen og kampene i ingenmandsland varede til [[18. april]], hvor preusserne på fire timer skød 7.900 granater mod stillingen.
=== Skanserne ===
Skanserne var placeret således med [[Vemmingbund]] ud for den danske venstre flanke og [[Als Sund]] ud for højre flanke:
▲Skanse I var placeret nærmest vandet ved Vemmingbund, mens skanserne II og III lå op ad bakken mod [[Dybbøl Mølle]]. Skanse IV var en smule tilbagetrukket fra buelinjen og lå tættest på møllen, mens skanse V lå på den nordlige side af vejen mod Sønderborg, tæt på den nuværende [[Historiecenter Dybbøl Banke|museumsbygning]]. Herefter fulgte skanse VI - X mod nord til Alssund. <ref name="kort"> Jf. kort fra [[Statens Forsvarshistoriske Museum]], gengivet i Glenthøj (2014), s. 388.</ref>
<gallery>
Ud over de 9733 infanterister var der i og ved skanserne tre fæstningskompagnier med ca. 80 feltkanoner, assisteret af ingeniørtropperne og brokompagniet. 18 kanoner var placeret direkte i skanserne. <ref>[https://openlibrary.org/books/OL24441501M/Krigen_1864_og_de_faldnes_minde Cohen, Wilhelm Krigen 1864 og de faldnes minde ( 1865)] </ref> <ref>Cohen baserer sine tal på Krigsministeriets officielle lister</ref> Som reserve på Als lå 4., 5. og 6. brigade, Livgarden og 4 feltbatterier, medens 7. Brigade og 2 batterier specielt havde som opgave at forsvare Als. Reserven blev dog ikke benyttet i kampene den 18. april.
=== Stormen den 18. aprilapri ===
[[Fil:Sårede soldater.jpg|thumb|[[Niels Simonsen]], ''Få dage før slaget ved Dybbøl'' , 1870, [[Forsvarets Sundhedstjeneste]]<br>Bag skansens brystværn ses fra venstre chefen for 1. brigade oberst [[Georg Henrik Lasson]], chefen for 2. division, generalmajor [[Glode du Plat (1809-1864)|Glode du Plat]] med pelsforet kappe og ritmester a la suite greve Henrik Moltke-Huitfeldt med kikkert.<ref>[http://www.dnm.dk/filer/pdf%20dokumenter/katalog_til_1864_-_krigen_der_aendrede_danmark.pdf "1864 – Krigen der ændrede Danmark” særudstilling 7.marts - 15. juni 2014]</ref>]]
[[Fil:8 brigades angreb ved Dybbøl 1864.jpg|thumb|[[Vilhelm Rosenstand]]s glorificerende maleri "Episode af ottende brigardes modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" malet i 1894, 30 år efter kampen.]]
Kort efter solopgang er de preussiske soldater på plads i løbegravene, klar til fremrykning. Blandt officererne er der nervøsitet for, at danske observationsposter har rapporteret om den hektiske aktivitet; men der afgives blot en enkelt rapport, som antager at arbejdshold er i gang med at udbedre skader eller udbygge de tyske stillinger. Preusserne er meget sikre på deres succes, noget der især giver sig til udtryk ved, at et fuldt militærorkester, ledet af militærkomponisten [[Gottfried Piefke]], har taget stilling sammen med soldaterne nær fronten for at spille den nykomponerede [[Düppeler Schanzen-Sturmmarsch]], en [[March (musik)|march]] som Piefke har skrevet specielt til lejligheden, når tiden er inde til infanteriets fremrykning. De 33 tyske batterier ved [[Broager]] beskyder Dybbølstillingen uafbrudt hele morgenen. I løbegangene står de allieredes soldater tæt i kolonner. Der er betydelig risiko for massive tab, hvis det danske artilleri beskyder parallellen. <ref name=Swient7>Buk-Swienty (2008), s. 260</ref> Desuden var der sket en udvikling af våbenteknologien de foregående år, som bl.a. betød, at de danske [[forladegevær]]er havde fået større træfsikkerhed på afstande op mod 200 meter. Det var derfor yderst risikabelt at angribe i kolonner, som traditionen havde været i generationer. <ref name=CleV>Clemmesen (2010), s. 531</ref>
Den tyske generalstab så imidlertid bort fra disse risici. Efter signal fra ''Friedrich Karl'', der befandt sig på toppen af [[Avnbjerg]], kastede ca. 10.000 preussiske soldater sig kl. 10 over skanserne på venstre flanke, der blev forsvaret af ca. 2.200 mand. <ref name=swi3/> På grund af artilleribeskydningen, som først blev indstillet få sekunder for stormen, var de fleste danske soldater i dækning i løbegangene bag skanserne, og de ca. 70 mand, der skal forsvare skanse 1, når den først samtidig med angrebsstyrken på 1000 mand. <ref name=Swient9>Buk-Swienty (2008), s. 274</ref> Skanse 2 blev ligeledes forsvaret af 70 mand, men de var støttet af [[artilleri]], og de 2000 angribere var ti minutter om at overvinde modstanden. <ref name=Swient10>Buk-Swienty (2008), s. 275</ref> Mønsteret var klart. Den sydlige del af flanken blev hurtigt revet op, og de forreste skanser blev alle erobret af angriberne i løbet af fem minutter til en halv time. <ref>Buk-Swienty (2008), s. 280</ref>
Selv om kampene var korte, underbygger adskillige beretninger fra de overlevende om stærk modstand fra danskerne, især i skanse fire, hvor der udkæmpedes nærkampe på bajonetter. Kl. 10.30 foretog 8. brigade, der med 3.000 mand udgjorde en betydelig reserve, et modstød op til [[Dybbøl Mølle]], og bidrog derfor til, at soldaterne på nordflanken (mandskabet ved skanse 7-10), undgik store tab eller tilfangetagelse. <ref name=sw5>Buk-Swienty (2008), s. 280f.</ref> Det har efterfølgende været stærkt omdiskuteret, hvorfor modangrebet først kom efter en halv times kamp. Nogle kilder antager, at det på grund af larmen var umuligt at høre kampsignalet, mens andre antyder, at Glode du Plat tøvede med at give ordre til modstødet. Enkelte øjenvidner opfattede det som en forstyrrende faktor, at den tilskadekomne Gerlach ankom til kamppladsen på en hestevogn.<ref name=sw5/> <ref name=CleP>Clemmesen (2010), s. 570</ref> <ref name= mus/> 8. brigade kæmpede hårdt, men da Friedrich Karl indsatte yderligere reserver, måtte den efter knap en times kamp trække sig tilbage med store tab sammen med resterne af den slagne hær, der begav sig til [[Als]] ad to pontonbroer, som herefter blev gjort utilgængelige. <ref name= mus/>
De officielle danske tab den 18. april var 379 faldne og 646 savnede, hvoraf hovedparten var faldne menige soldater, 1.250 sårede, mens ca. 2.500 faldt i fangenskab. <ref name=Swient1>Buk-Swienty (2008), s. 325</ref> Den tysksprogede udgave af denne side skriver: "I slaget faldt ca. 3.600 Danskere og 1.200 preussere, 554 danskere blev såret og 3.534 danskere blev taget som krigsfanger." Forskere har forklaret disse uoverensstemmelser med, at begge parter underdrev deres egne tab og overdrev fjendens. <ref name=Swient1/> I forbindelse med markeringen af 150-året for slaget blev de danske tab opført som 1669 døde og sårede samt 3131 fanger og desertører.<ref name= mus>[http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Dybbol-Banke/10-Krigen-1864.html krigen 1864 Bjørn Østergaard: ''Krigen 1864'', Museum Sønderjylland]</ref>
Løjtnant [[Johan Anker (officer)|Johan Anker]] forsvarede Skanse 2 og opnåede heltestatus for sin indsats. Ved stormen 18. april havde tyskerne derfor givet befaling til, at Anker så vidt muligt skulle fanges levende, hvilket også lykkedes. Hans billede blev anbragt på det tyske sejrsmonument i Berlin, hvorpå en fremstilling af stormen findes.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 340</ref> Den preussiske overlevering har også fremhævet sine helte, bl.a. Carl Klinke, som blev dræbt i skanse 2. Da han blev begravet i en massegrav, antages det, at myten om hans særlige indsats er en senere tilskrivning til historien.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 279</ref>
== Det politiske spil ==
Prins Friedrich Karl havde oprindelig planlagt en storm på skanserne den 12. april, men fik fra [[Wilhelm 1. af Tyskland|Kong Wilhelm]] besked på at vente, indtil den danske stilling var afgørende svækket.<ref>Buk-Swienty (2009), s. 234</ref>
[[Ministeriet Monrad|Den danske regering]] havde af politiske grunde besluttet at stillingen skulle holdes længst muligt, selv om det fra et militært synspunkt stod klart, at stillingen ikke kunne forsvares længe.<ref name=G389>Glenthøj (2014), s. 389</ref> Overgeneral [[George Daniel Gerlach|Gerlach]], som var sengeliggende efter et styrt på sin hest, var først indstillet på at følge denne opfordring; men efter forhandlinger i overkommandoen, indstillede han den 11. april af militære grunde til regeringen, at den burde give tilladelse til at rømme skanserne. Det nægtede regeringen at imødekomme af hensyn til stemningen i København. Gerlachs tilstand betød, at [[Glode du Plat (1809-1864)|generalmajor Glode du Plat]] reelt var øverstkommanderende i felten, og under indtryk af ødelæggelserne opsøgte han den 16. april Gerlach med anmodning om, at denne sygemeldte sig, så Du Plat kunne tage overkommandoen og ansvaret for en tilbagetrækning til Als. <ref>Buk-Swienty (2009), s. 246-47</ref> Gerlach nægtede imidlertid at sygemelde sig, men besluttede den 17. april at anmode regeringen om tilladelse til en hurtig tilbagetrækning. Men den fik han ikke, bl.a. fordi Dybbølstillingen var blevet et symbol i befolkningen og et led i det taktiske spil forud for [[London-konferencen (1864)|fredsforhandlingerne i London]].<ref name=G389/> Hæren forblev derfor ved Dybbøl, som preusserne indtog efter de voldsomme kampe den følgende dag. Generalmajor Glode du Plat og hans stabschef, major [[Ernst Schau]] var blandt de faldne den 18. april.
Ved fredsforhandlingerne i London, som officielt skulle påbegyndes den 20. april, betød det danske nederlag, at den danske delegations forhandlingsposition var betydeligt svækket. Hele Slesvig, bortset fra Als var besat, og på denne baggrund var såvel helstatens bevarelse som [[Ejderpolitikken]] vanskelige at argumentere for. Eneste mulighed for at undgå at tabe begge hertugdømmer var at dele Slesvig i en dansk og tysk del; denne løsning kunne ministrene i den danske regering ikke blive enige om, hvorfor krigen fortsatte indtil det endelige nederlag i kampene om [[Als]] to måneder efter kampene ved Dybbøl.<ref>Glenthøj (2014), s. 393</ref> <ref>Se også: Swienty (2008)</ref>
== Noter ==
{{reflist|2}}
== Kilder ==
{{commonscat|Battle of Dybbøl}}
=== Litteratur ===
* {{Citation|last= Buk-Swienty |first= Tom |year= 2008 |title= Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag
|publisher = Gyldendal |location= København |isbn= 978-87-02-05000-4}}
* {{Citation|last1= Clemmesen |first1= Michael H. |last2= Frantzen |first2= Ole L. |last3= Friis |first3= Thomas Wegener |year= 2010 |title= Danmarks krigshistorie |publisher= Gad |location= København |isbn=978-87-12-04579-3 }}
* Glenthøj, Rasmus: "1864 - Sønner af de Slagne'', 1. udgave 2014, Gads Forlag, ISBN 978-87-12-04919-7
* Liljefalk, Axel og Otto Lütken, ''Vor Sidste Kamp for Sønderjylland''. København, 1901
* Lyngby, Thomas (red): ”1864 – krigen der ændrede Danmark, Det Nationalhistoriske museeum, Frederiksborg Slot, 2014
* {{Citation|last= Skou |first= Kaare R. |year= 2008 |title= Land at lede: Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh |location= København-Kristiania |isbn= 978-87-11-31059-5 }}
=== Internet links ===
* [https://openlibrary.org/books/OL24441501M/Krigen_1864_og_de_faldnes_minde Cohen, Wilhelm: ''Krigen 1864 og de faldnes minde'' ( 1865) Digitalt optryk på Open Library]
* [http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Dybbol-Banke/10-Krigen-1864.html krigen 1864 Bjørn Østergaard: ''Krigen 1864'', Museum Sønderjylland]
* [http://www.milhist.dk/1864/dybbol/dybbol.html – Gert Laursens artikel på Dansk Militærhistorie.]
* [http://www.1864.dk/scripts/visobjekt.php3?id=3836 – ''De orginale regiments- og kompagni rapporter.'']
* [http://www.digitalimage.dk - ''Skønlitterær krimi som foregår på Dybbøl i dagene op til stormen på skanser 18/4-1864'']
{{2. Slesvigske Krig}}
|
