Versionen fra 10. sep. 2017, 07:36 redigér Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.517 edits →‎1043-1536: Middelalderen: histref ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. sep. 2017, 07:38 redigér fjern redigering Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.517 edits m Hentet Gå til næste forskel →
Linje 10: Ud for kysten mellem Sjælland og [[Amager]] lå flere holme, hvoraf den senere [[Slotsholmen]] var den største. De lave øer beskyttede farvandet mod bølger og gjorde det til et naturligt sted for en havn. Der er fundet tegn på menneskelig aktivitet, som rækker ca. 8.000 år tilbage i historien, men man har ikke kendskab til permanente bosættelser i København fra den tid.<ref>[http://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3374855/stenalder-fund-kan-forsinke-amager-strandpark/ jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3374855/stenalder-fund-kan-forsinke-amager-strandpark/] Stenalder Amager Strandpark</ref> Fra perioden omkring 3.000 f. Kr. findes bl.a. en stendysse i det nuværende Gladsaxe.<ref>[http://gladsaxelokalhistorie.dk/index.php/1005798 gladsaxelokalhistorie.dk] Om stendysse i Gladsaxe. Hentet 10. september 2017.</ref> == 700-1043: Den første bydannelse == De ældste spor fra bydannelse er spor af bådebroer ved [[Gammel Strand]], der daterer sig tilbage til omkring år [[700]]. Disse spor blev fundet i forbindelse med udgravningen til [[Stationer på Københavns Metro\|metrostationen]] ved [[Gammel Strand Station\|Gammel Strand]]. Ved udgravningen til metrostationen ved [[Kongens Nytorv]] har man endvidere fundet spor af en gård fra [[vikingetid]]en.<ref>[http://cphmuseum.kk.dk/artikel/kongens-nytorv-udgravningen cphmuseum.kk.dk] bl.a. om 1100-tallet ved Kongens nytorv. Hentet 10. september 2017.</ref> Lidt senere arkæologiske spor viser spor fra huse i et område, der i dag er omkranset af [[Mikkel Bryggers Gade]], [[Vestergade (København)\|Vestergade]], [[Gammeltorv (København)\|Gammeltorv]]/[[Nytorv]], samt endelig af Løngangstræde som dengang var strandlinjen. Denne bebyggelse begynder lige før år [[1100]]. Men man har også fundet samtidige spor efter matrikelskel, huse, en smedje, vejforløb mm. ved Kongens Nytorv, som viser, at der også må have været beboelse der allerede på det tidspunkt.<ref>[http://cphmuseum.kk.dk/artikel/kongens-nytorv-udgravningen cphmuseum.kk.dk] bl.a. om 1100-tallet ved Kongens nytorv. Hentet 10. september 2017.</ref> Udover spor af bygninger er der også fundet mange fiskerester, som fortæller, at byen havde en solid forplejningskilde i sildefiskeriet i [[Øresund]], og selv tidlige fund antyder, at der har været handel forbundet med fiskeriet. Selve havnen lå sandsynligvis, hvor nu vingårdsstræde ligger.<ref name=autogeneret1>Kåre Lauring: ''Københavns Havn 1840-1940: som fotograferne så den'' - 8702046652, 9788702046656 - s.12 Om den første havn</ref> Herfra er gået en vej ind i landet langs [[Købmagergade]]-strækningen og en vej over mod landsbyen langs [[Strøget (København)\|Strøget]]. Ud over fiskeriet har det også været en overfartshavn, som har skabt forbindelse med [[Skåne]].<ref name=autogeneret1 /> Linje 20: [[Middelalder]]en i Danmark afgrænses af den periode, hvor den [[romersk-katolske kirke]] var den officielle kirke. Denne periode var præget af at skiftende danske, norske og hanseatiske konger, ledere og bisper ønskede kontrol over byen. Omkring slutningen af denne periode manifesterede København sig som hovedstad i det danske rige.<ref>Carsten Due-Nielsen, Karl-Erik Frandsen og Gunner Lind (red.): ''Konger og krige 700-1648'', 2002 ISBN 87-7789-087-6 side 61</ref> København omtales første gang i [[1043]] under navnet ''Havn'' (''Hafnæ'', senere [[latin]] ''Hafnia''), da det i [[Knytlingasagaen]] berettedes, at [[Svend Estridsen]] var flyttet dertil, efter han var blevet slået af [[Magnus den Gode]].<ref>{{harvnb\|Engsig\|2002\|p=9.}}</ref> I senere kilder bruges navnet ''Kaupmannahafn'' eller [[Saxo]]s ''Portus Mercatorum'', som begge betyder "købmændenes havn", hvorfra det nuværende navn stammer. I 1167 omtales Havn som ''vicus'' (landsby), efter 1171 som urbs (by).<ref>[https://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_2.html www.eremit.dk] Københavns tidlige historie. Hentet 10. september 2017.</ref> [[Fil:Absalon Burg 01.jpg\|thumb\|Ruinerne af Absalons borg med et bevaret parti af kridtstensringmuren i venstre side af billedet]]

Københavns historie: Forskelle mellem versioner