Første bulgarske rige: Forskelle mellem versioner

Efterhånden som riget blev fasttømret, indgik det i et århundredlangt samspil med [[Byzans]], sommetider venskabeligt, sommetider fjendtligt. Efterhånden viste riget sig som Byzans' hovedmodstander på Balkan med [[Byzantinsk-bulgarske krige|flere krige]] som resultat. De to riger havde også perioder med fred og samarbejde, navnlig i forbindelse med den [[Belejringen af Konstantinopel (717-718)|anden arabiske belejring af Konstantinopel]], hvor den bulgarske hær spillede en afgørende rolle i at bryde belejringen. Byzans udøvede stor kulturel indflydelse på det bulgarske rige, hvilket også medførte indførelsen af [[kristendom]]men i riget i 864. Efter opløsningen af [[Avarerne|Avar-khanatet]] ekspanderede bulgarerne deres territorium op til den [[Pannoniske Slette]] i det nuværende Ungarn og [[Tatrabjergene]] ved grænsen mellem Polen og Slovakiet i nutiden. Senere mødte bulgarerne fremstød fra petsjeneger og kumaner og vandt en afgørende sejr over ungarerne, hvorved de tvang disse til for fremtiden at holde sig til den Pannoniske Slette.

 

I slutningen af det 9. og begyndelsen af det 10. århundrede vandt zar [[Simeon 1. af Bulgarien|Simeon den Store]] en række sejre over Byzans og udvidede riget til sin største udstrækning. Efter tilintetgørelsen af den byzantinske hær i [[slaget ved Achelous]] i 917 belejrede bulgarerne Konstantinopel i 923 og 924. Byzans genvandt dog sin styrke, og i 1014 vandt riget under [[Basileios 2.]] en afgørende sejr over bulgarerne i [[slaget ved Kleidion]]. I 1018 blev den sidste bulgarske fæstning omringet, og det første bulgarske rige ophørte med at eksistere. Det blev i 1185 efterfulgt af det [[andet bulgarske rige]].