Helligtrekongersaften (skuespil): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 23:
I desperation beder han Sebastian om hjælp, men Viola genkender ikke Antonio og fornægter ham. Antonio anklager Sebastian for tyveri af sin pung, et usselt sind og misbrug af deres venskab, mens han bliver slæbt væk af vagterne. Viola hører nu for første gang efter skibbruddet sin brors navn og bliver fuld af forhåbning. Ridder Andreas og Tobias Hikke trækker sig tilbage med visheden om, at den unge mand ER en kryster og godt kan overvindes.
 
Viola løber til Orsino efter hjælp, og lige efter ankommer Sebastian. Tobias og Andreas springer frem fra deres skjul, klar til at banke krysteren Cesario. Men Sebastian er i modsætning til sin tvillingesøster en erfaren sværdkæmper og trækker blank. Olivia kommer ind, ser hvad hun tror er Cesario i kamp og kaster sig mellem dem, mens hun anklager sin onkel Tobias og Andreas for afstumpethed. Så vender hun sig mod Sebastian og erklærer sin kærlighed for fjerde gang. Fuld af beundring og nyfundet begær siger Sebastian ja, og Olivia, der flere gange er afvist kategorisk af Viola, spilder ikke et sekund og trækker den [[forliebte]] Sebastian til en præst og gifter sig med ham.
 
I mellemtiden ankommer Orsino og Viola til Olivias slot og finder vagterne optaget af Antonio. Antonio fortæller, hvordan han reddede Sebastian, stadig i den tro at Viola er broren. Hverken Viola og Orsino forstår, at Antonio kunne have kendt tvillingen, da hun jo har arbejdet for Orsino i tre måneder. Olivia træder ind. Orsino forglemmer sig og lægger endnu engang an på Olivia, der afviser ham og beder sin nye mand komme med. Viola vil hellere ”dø tusinde gange, hvis Orsino kunne får fred.” Det chokerer Olivia, og hun sender bud efter præsten, der viede dem. Han genkender Viola som den unge mand han just viede til Olivia, og Orsino er chokeret over at høre, at den mand han sendte ud for at bejle på sine vegne, har stjålet den attråede fra ham.