Orientering (sportsgren): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Skærpet indledende beskrivelse, omrokeret afsnit (Danske Verdensmestre), flyttet afsnit om O-ringen og slettet afsnittet "Se også"
m Mindre sproglig rettelse
Linje 6:
Orienteringsløberen får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Selve posterne er markeret i terrænet med en trefløjet hvid/orange skærm som "klippes" enten med en tang eller med en elektronisk brik.
 
Udfordringen i orienteringssporten er at vælge den hurtigste rute mellem posterne. Det kræver som regel afat deltagerne kan balancere mellem et højt løbetempo ogmens de stadig bevarer mental ro og overblik, så de undgår fejl, når de skal aflæse kortet, foretage hurtige vejvalg og ikke mindst aflæse terrænet. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder deltageren skal bruge.
 
Orientering var oprindeligt en militær disciplin, der blev dyrket i slutningen af det 19. århundrede. Det første civile orientering fandt sted i 1897 nær [[Oslo]], og sporten bredte sig herefter hurtigt til [[Sverige]] og de øvrige [[norden|nordiske lande]]. Sporten dyrkes i dag i mere end 60 lande, men står stadig stærkest i Norden samt en række europæiske lande.