Mallorca: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: fix link |
Kemp (diskussion | bidrag) m Enkelt rettelse |
||
Linje 15:
Først og fremmest bør man nævne ''Serra de Tramuntana'', som er en op til 15 km bred bjergkæde med 11 toppe, der når op over 1.000 m højde, og som løber parallelt med den nordvestlige kyst. Bjergene strækker sig i 90 km længde fra øen ''[[Sa Dragonera]]'' mod sydvest til ''[[Cap Formentor]]'' mod nord. Det højeste punkt midt i bjergkæden er [[Puig Major]], der er 1.445 m højt. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med stejle klipper, små bugter og stenede strande. I den enste større bugt opstod nødhavnen [[Port de Sóller]].
''Serra de Tramuntana'' er opkaldt efter de kolde norden- og vestenvinde (Tramuntana). Kæden danner klimatisk set en adskillelse mod de lavere dele af øen, som dermed har fordel af en mildere vinter, men som generelt set også er mere regnfattige. I bjergene sørger
På bjergskråningerne med deres ''torrentes'' (bjergbække) er der opstået frugtbare dale, hvor der f.eks. i nærheden af [[Sóller]] dyrkes appelsin- og citrontræer. På de terrasserede skråninger (ved [[Estellencs]], [[Banyalbufar]], [[Deià]], [[Valldemossa]]) dyrker man tomater, bønner og vin. Regionen ''Serra de Tramuntana'' er meget ujævnt beboet. Tilsammen var der i 2007 104.904 indbyggere, med de største koncentrationer ved [[Calvià]] og [[Pollença]] ved henholdsvis den sydlige og nordlige ende af bjergkæden.
Linje 28:
I den midterste del af Mallorca ligger sletten ''[[Plà de Mallorca]]'' eller bare ''Es Plà'', der kun afbrydes af mindre højdedrag. Det højeste punkt det 542 m høje taffelbjerg ''[[Puig de Randa]]'', som ligger på grænsen til ''Migjorn''.
Det er fra regionen ''Es Plà'', at man får de fleste af øens landbrugsprodukter til det daglige forbrug, som f.eks. kartofler, ris, majs og grønsager. Desuden dyrkes der vin, og der er mange plantager med mandeltræer. På grund af sine udstrakte marker kaldes ''Es Plà'' Mallorcas kornkammer. Bjergene mod nordvest giver læ for de vinterlige nordenvinde, og det gør det muligt at høste fire gange pr. år, men det indre af Mallorca er ganske vist også den varmeste del af øen.
På ''Plà de Mallorca'' boede der i 2007 51.636 personer, og det betyder, at området har det mindste antal indbyggere blandt de seks ''Comarques'' på Mallorca. Der er heller ikke noget centralt sted i regionen. Det folkerigeste er turiststedet Can Picafort ved ''Alcúdia-bugten'' i kommunen [[Santa Margalida]]. Ved denne bugt på øens nordkyst findes de kilometerlange sandstrande, som er det vigtigste mål for de fleste ferierende. Turismen får i det hele taget stigende betydning på ''Es Plà'' i forhold til landbruget, og på sletten satser man mest på [[agroturisme]].
| |||