Meteoritnedslag: Forskelle mellem versioner

Nedslag hører stadig til dagens orden, og man anslår, at Jorden hvert år rammes af mellem 18.000 og 84.000 meteoritter større end 10 g, i alt mellem 37.000 og 78.000 ton, hvoraf langt den største del udgøres af partikler på størrelse med støvkorn.<ref>[http://curious.astro.cornell.edu/question.php?number=470 How many meteorites hit Earth each year? Ask an Astronomer]</ref> [[Månen]] holdes under observation, og der ses jævnligt nye kratere.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/manen-har-faet-nyt-krater Månen har fået nyt krater. Videnskab.dk maj 2013]</ref>

Forudsætningen for et nedslag er, at meteoroiden (eller asteroiden eller kometen) indfanges af Jordens tyngdefelt - eller af tyngdefeltet fra et andet himmellegeme, en planet eller en måne. Hvis der ikke sker et nedslag, og asteroiden passerer i nær afstand, taler man om "flyby". Man regner med, at der er mindst et par tusind [[nærjords-asteroide|nærjords-objekter]], dvs. mindre himmellegemer som meteoroider, asteroider og kometer, der er i en sådan bane nær på Jorden, at det kan resultere i et nedslag eller near-miss flyby. Der er dog kun et mindre antal, der er potentielt farlige med en diameter på mere end 100 til 150 m.

En '''meteoroid''' er et lille objekt i det interplanetariske rum, der eksisterer som en del af Solsystemet i bane om Solen. Det kan være en stenklump, en klump metal, en beskidt snebold eller en asteroide, en del fra en komet eller et andet himmellegeme. Om den skal kaldes en meteoroid eller en asteroide afhænger af størrelsen, men der er ikke helt enighed om, præcis hvor grænsen går (et sted mellem 10&nbsp;m og 100&nbsp;m i [[diameter]]).

På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en '''[[meteor]]''' eller mere populært et [[Meteor|stjerneskud]], idet den begynder at brænde p.g.a den varme, der udvikles under opbremsningen i [[atmosfære (Jordens)|Jordens atmosfære]]. Under normale forhold er der ca 5 – 10 stjerneskud i timen. Langt de fleste er kun som støvkorn, der hurtigt brænder op i atmosfæren.

Årligt tilbagevendende meteorstorme eller meteorbyger forekommer, når Jorden passerer igennem en [[komet|støvhale fra en komet]]. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme som Perseiderne og [[Leoniderne]] kan spores tilbage til kendte kometer. Den engelske Wikipedia har en fuldstændig [[:en:List of meteor showers|liste på omkring 50 årligt tilbagevendende meteorsværme]].

En '''meteorit''' er en sten- eller metalklump fra rummet, der har ''overlevet'' turen ned gennem [[atmosfære (himmellegeme)|atmosfæren]] og kan ses eller samles op på overfladen. Meteoritter navngives ofte efter det sted, hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På [[Jorden]] er der fundet ca. 25.000 meteoritter, men de kan også findes på andre [[himmellegeme]]r f.eks. på [[Månen]] og på [[Mars (planet)|Mars]].<ref>[http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-1825157:mars-opportunity-opdager-meteorit.html Mars: Opportunity opdager meteorit] TV2 15. januar 2005</ref>. De fleste meteoritter stammer fra [[asteroidebæltet]], men flere meteoritter stammer fra et andet himmellegeme, hvor der ved et primært nedslag frigives brudstykker af himmellegemets overflade, der bliver kastet ud i en bane om Solen for efterfølgende at blive tiltrukket af Jorden (eller en anden planet). [[Geologisk Museum]] i København har en stor samling meteoritter - også fra Månen, Mars og asteroiden [[4 Vesta]].<ref>[http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/2012.10/danmark_faar_sjaeldent_stykke_mars/ Danmark får sjældent stykke Mars. Københavns Universitet. Nyheder]</ref><ref>[http://geologi.snm.ku.dk/img/meteoritter_dk.pdf/ Meteoritter. Geologisk Museum]</ref>

Det er vanskeligt at få konkret viden om Solsystemets tidlige udvikling, men ved at datere sten fra Månens overflade, har man konkluderet at Månen har været udsat for et voldsomt [[Månens geologi#Det store bombardement|bombardement]] i perioden fra for 4,1 til 3,85 milliarder år siden, og deraf har man så sluttet, at dette bombardement også måtte have omfattet Jorden, Merkur, Venus og Mars.

Bombardementet skete med snavsede snebolde, kometer og asteroider, der forsynede den unge Jord med vand. Man regner med, at mellem to trediedele og tre fjerdedele af Jordens vand blev bragt til Jorden ved meteoritnedslag.

Det er stadig et helt åbent spørgsmål, om det store bombardement har haft en direkte indflydelse på det aller-tidligsteallertidligste liv - for eksempel som at plante livet på Jorden eller som den aller-førsteallerførste [[masseudslettelse]].

Forskere har ved modelforsøg sandsynliggjort, at komet-nedslagkometnedslag på overfladen af et isdækket himmellegeme som [[Saturn (planet)|Saturns]] måne [[Enceladus (måne)|Enceladus]] eller [[Jupiter (planet)|Jupiters]] måne [[Europa (måne)|Europa]] kan medføre dannelse af komplekse organiske molekyler ud fra simple molekyler som [[vand]] og [[kuldioxid]]. I den chokbølge, der følger et stort [[meteornedslag|nedslag]], er der betingelser, der kan være et perfekt miljø for dannelse af aminosyrer, der er nogle af livets byggesten. Forskerne foreslår, at denne proces kan medvirke til at forklare, hvordan livet startede på Jorden for mellem 4,5 og 3,8 milliarder år siden.<ref>[http://www.eurekalert.org/pub_releases/2013-09/icl-sdc091113.php Scientists discover cosmic factory for making building blocks of life. Imperial College London, 2013]</ref>

[[Asteroide]]n anslås at have været 10-15 km i diameter (større end hele [[Mount Everest]]) og at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 0,4 [[SI-præfiks|yotta]][[joule]], mere end en milliard gange så voldsomt som [[atombomberne over Hiroshima og Nagasaki]]. Nedslaget fremkaldte følger værre end en [[atomkrig]]. Nogle af resterne kan ses i Danmark den dag i dag som nedfald af den enorme globale aerosol- og støvsky: [[fiskeler]]et, det tynde [[iridium]]holdige lag, som adskiller [[Kridt (geologisk periode)|kridttidens lag]] fra den [[Palæogen|palæogene periodes lag]] i [[Stevns Klint]] og overalt på Jorden ([[K/Pg-grænse]]n, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter og betragtes derfor som bevis for et nedslag. På Stevns Klint kan man tydeligt se, at en ny tid begynder med fiskeleret.

Diskussionen om Chicxulub-nedslaget som den eneste årsag til [[masseudryddelse]]n for 65,5 millioner år siden er ikke forbi; der er forskere, som kikker på medvirkende faktorer og andre årsager<ref>[http://www.b.dk/viden/ekspert-saar-tvivl-om-dinodoeden# Ekspert sår tvivl om dinodøden. Berlingske Tidende 2010]]</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystik-om-dino-draeber Mystik om dino-dræber. Videnskab.dk]</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dinosaurer-var-pressede-allerede-katastrofen-ramte-jorden Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden. Videnskab.dk]</ref> men med optagelsen af Stevns Klint på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] er der almindelig konsensus om Chicxulub-nedslagets store betydning.

Det meste af meteoren brændte op på sin vej ned gennem [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] med 30 kilometer i sekundet, 108.000&nbsp;km/t og eksploderede med en energimængde på ca. 500 kiloton [[TNT ækvivalent|TNT]]<ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/asteroids/news/asteroid20130215.html Asteroid and Comet Watch. NASA]]</ref> svarende til 25 [[kernevåben|atombomber]]. Der er fundet tre mindre meteorkratere og en hel del brudstykker af meteoritten, der viser, at det var en stenmeteorit med 10 % jernindhold.

Kometen [[Shoemaker-Levy 9]] gav i 1994 en stor opvisning i hvilke kræfter, der er i spil i Solsystemet. Ved en tidligere passage af [[Jupiter (planet)|Jupiter]] var kometen blevet indfanget af Jupiter og blevet brudt op i mange stumper i størrelse af op til 2 km. Disse brudstykker slog ned på Jupiter mellem 16. og 22. juli 1994 med en hastighed af omkring 60 km/s svarende til 216.000 km/t. Nedslagene ramte den side af Jupiter, der ikke var synlig fra Jorden - men pga. Jupiters hurtige rotation kunne de tydeligt følges fra Jorden efter nogle få timer. Rumsonden [[Galileo (rumsonde)|Galileo]] var på vej til Jupiter, og havde fra en afstand af 1,6 [[Astronomisk enhed|AE]] direkte udsyn til nedslagene. Nedslagene kunne ses som enorme paddehatte, der efterlod store stabile mærker i Jupiters øverste atmosfære med en størrelse på op til 12.000 km. Man regner med, at de tre største brudstykker hver frigjorde en energi på ikke mindre end 6.000.000 [[TNT ækvivalent|megaton TNT]] svarende til 120.000 x [[Tsar Bomba]], den allerstørste brintbombe produceret.

På Jorden er der 182 verificerede meteorkratere.<ref>[http://www.meteorimpactonearth.com/meteorite.html Verdenskort med angivelse af 182 bekræftede meteornedslag]</ref> Et typisk mindre krater på Jorden er [[Barringer-krateret]] (også kaldet "Meteor Crater") i Arizona, USA. Dannet for 50.000 år siden af en 50 m stor meteoroide, der kom med en fart af 12-13km/s og en energi på 10 megaton TNT minder det i sin udseende meget om kratere på [[Månen]], [[Merkur (planet)|Merkur]], på Saturns måne [[Mimas (måne)|Mimas]] og på asteroiden [[4 Vesta]]. Modsat andre nedslagskratere på Jorden, har "Meteor Crater" ikke været udsat for større nedbrydning på grund af ørkenklimaet. Generelt er det svært at erkende meteorkratere på Jorden på grund af [[Kontinentaldrift|plade-tektonisk aktivitet]], [[erosion]], overdækning med sedimenter eller tilgroning med plantevækst. Ingen af disse typiske jordiske forhold findes på himmellegemer med overfladen arret af meteorkratere.

På Jupiters måner [[Callisto (måne)|Callisto]] og [[Ganymedes (måne)|Ganymedes]] ses mange lyse formationer på en mørk baggrund; man antager, at de lyse områder er nedslagskratere i is.

Man regner med at en tyvende-deltyvendedel af alle meteoritnedslag på Jorden stammer fra asteroiden [[4 Vesta]], og [[Geologisk Museum]] i København udstiller nogle såkaldte HED-meteoritter.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rumsonden-dawn-ankommer-til-vesta Rumsonden Dawn ankommer til Vesta]</ref>