Mundtlig overlevering: Forskelle mellem versioner

Mundtlig overlevering kendes først og fremmest fra samfund, der ikke kender eller af anden grund ikke anvender skriftsprog. Her anvendes mundtlige overleveringer som det lokale samfunds måde at [[huske]] og [[bevare]] deres [[historie]] m.m. og videregive dem sammen med generelle leveregler fra en [[generation (slægt)|generation]] til den efterfølgende.

Mange af [[verdenshistorie]]ns store [[epos]] er overleveret mundtligt gennem mange generationer inden de senere er blevet nedskrevet. Dette gælder blandt andet de store [[Indien|indiske]] epos'er [[Rigveda]], [[Ramayana]] og [[Mahabharata]], som er af et enormt omfang.

For at det kunne lade sig gøre at huske sådanne store værker har man gjort anvendelse af forskellige [[værktøj]]er. Fremstillingerne er ofte samlet i en eller anden form for [[vers]] af en relativt ensartet længde, der anvendes en dertil knyttet [[rytme]] eller [[hymne]] i [[fortælling]]en og der anvendes ligeledes i varierende omfang forskellige former for [[rim]], herunder [[bogstavrim]].

Dele af den indiske [[Rigveda]] er på denne måde blevet overleveret mundtligt gennem 2000 år. Som en væsentlig begrundelse for at dette har kunnet lade sig gøre fremføres, at de [[hymne]]r som fremsigelsen af versene var tilknyttet skulle fremføres korrekt for at opnå den ønskede virkningen fra de højere magter, og såfremt de blev fremsagt forkert, kunne virkningen blive den stik modsatte af den ønskede. Der var således indbefattet en rituel pression, der medvirkede til at sikre en ensartet fremførelse, også over længere tidsrum.

Samtidig er det lige så karakteristisk, at med den stigende samfundsmæssige aktivitet i de moderne samfund, mindskes anvendelsen af mundtlige oververinger, men det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt at de små historier, forældre fortæller videre til deres [[børn]], i vid udstrækning bygger på traditioner, der knytter sig til mundtlige overleveringer.