Rundkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 17:
== Udsendte munke aftegnede Gravkirken ==
Mange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med forbillede i rotunden i Gravkirken i Jerusalem eller i Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen. I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte biskop [[Meinwerk]] i [[Paderborn]] i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmåle Gravkirken. Den lå som ruin på grund af krigsødelæggelser, og Wino fik oplysninger fra de lokale om bygningen. Resultatet blev i 1036 [[Bußdorf]] rundkirke i Paderborn, som senere blev ombygget først til en kirke med korsformet ottekantet grundplan, senere til en [[basilika]]-lignende kirke med tre tårne. Det specielle ved Bußdorf er, at munken [[Rikval]] rømte fra klostret og blev biskop i [[Lund (Sverige)|Lund]] 1072-89, mens [[Svend Estridsen]] var konge. Selv om nogen af rundkirkerne i Sverige og på Bornholm er af nyere dato, kan det muligvis være ham, der har haft ideen om runde kirker, der afviger fra Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke ved Fåborg, og Thorsager på Djursland. På baggrund i hans fortid og hans lange tid i bispesædet er det en nærliggende hypotese.
En tegning af gravkirken i Jerusalem blev lavet af munken [[Arculfus]] omkring 680. Da han besøgte Jerusalem, lå den kirke, som var opført på foranledning af kejser Konstantin i første halvdel af [[300-tallet]], også delvis i ruiner. På baggrund af Bußdorf kirkes oprindelige udseende er det foreslået, at Wino fra Paderborn, der formentlig rejste via [[Byzans]], evt. kan have besøgt Gregor af Nyssas kirke i [[Lilleasien]], nu den tyrkiske by [[Nevsehir]], eller lignende kirker. Det kunne være grunden til, at Bußdorf kirke også blev opført som en korsformaet oktogon. En kirke ved borgen [[Krukenburg]] i [[Helmarshausen]] og [[Michaeliskirken]] i [[Fulda]] blev opførte efter en lignende, korsformet grundplan med fire apsider i hver sin retning på rotunden.
I de første århundreder efter Jesu død var der over hans grav [[olielampe]]r og rundt om den en søjlekreds med fire eller seks søjler med et konisk dække (en form for [[baldakin]]). Senere blev der opstillet en søjlekreds af større diameter i Gravkirken. I centrum af søjlekredsen, over graven, blev der senere opstillet et [[ædikulum]], et lille rum, nærmest et overdimensioneret skab.
 
== Også korsfarere blev inspireret ==
Gæster i Jerusalem kunne blive inspireret, og religionshistorikere har beskæftiget sig med den inspiration, som korsfarerne fik i Jerusalem efter 1099. Byggelysten med hensyn til runde kirker i Europa, havde ikke kun med korstogene at gøre. Pilgrimme vendte hjem fra Jerusalem med ideer og planer for nye kirker. Flere korsfarere som johanniterridderne og [[tempelridder]]ne og uorganiserede adelsmænd fik opført kirker efter deres hoved.
Et eksempel ses i [[Northampton]] i [[England]], hvor en rundkirke blev opført for Simon af Senlis, der deltog i det første korstog. Rundkirken i [[Cambridge]] blev opført af Johanniterne (Hospitalsridderne) og tempelridderne opførte også en rundkirke, [[Temple Church]] i [[London]], mens andre er 16-kantet (Tomar) og ottekantede eller 12-kantede. En del korsfarere og borgere i Jerusalem mente i middelalderen, at Klippekuplen (Qubbat al-Sakhra, eng. Dome of the Rock, ty. Felsendom) var en del af det tidligere tempel og indrettede den til kirke. Klippekuplen var bygget som et byzantinsk martyrium (8-kantet), og dets indre var inspireret af Gravkirken. Så for tempelridderne var det optimalt at bygge kirker med ottekantet ydre (som Salomos tempel, eller Templum Domini – Klippekuplen) og med en indre rotunde omkring det allerhelligste.
 
Linje 27:
I middelalderen blev der opført forskellige efterligninger af Den hellige Grav: "Den ukendte soldats grav" i mange lande ligner "den hellige grav". I Tyskland findes 15, og der findes også lokale ædikula efter lokal stil og bygherrens ønsker. I mange kirker ses helt eller delvis runde kapeller, og i talrige kirker fra middelalderen (især romanske) ses søjler som dem, der er på de første gengivelser af Jesu grav.
 
De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i [[Wagrien]]. Den kan sagtens være set af [[Valdemar den Store]] og hans betroede mænd [[Esbern Snare]], [[Peder Torstensen]] og [[Absalon]] under et togt, hvor de bekæmpede venderne bl.a. i nabobyen [[Bornhøved]]. Det var Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede ([[Sune Ebbesen]]), [[Pedersborg]] (Peder Torstensen) Thorsager ([[Peder Vognsen]], der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn), mens Hornekirkens bygherre stadig er usikker. De tre rundkirker blev opført til brug for kongen og hans nærmeste ved kongsgårde eller som stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som Valleberga Kirke i nærheden af [[Ystad]]), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af [[kampesten]] og [[teglsten]], og kirken i Thorsager er opført af teglsten. Valdemar den Stores far, Knud Lavard, var i øvrigt fyrste (knees) og aktiv i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han måske have set både den runde kirke der og den runde St. Mikaels kirke i [[Slesvig by|Slesvig]]-[[Lolfod]]. Og hvad skulle for resten forhindre ham i at have være involveret i byggeriet.
Der været også været en lille rundkirke eller -kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage. De er sammenlignet med en bygning i "Eskils borganlæg" i Søborg, syd for Gilleleje, i en artikel af Torsten Mårtensson i Hälsingborgs slott under medeltiden och Hälsingborgs medeltida kyrkor. Helsingborgs historia, del II, 2.
 
Linje 35:
Esrum Kloster 1140'erne, bygget af teglsten; Søborg Kirke 1140'erne, (Risø: sten brændt ca. 1140'erne); Søborg Slot 1140'erne, bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke 1160'erne, bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164, delvis bygget af teglsten; Bjernede kirke 1170, (kvadre og tegl); St. Bendts, Ringsted 1170, (teglsten); Thorsager kirke 1200, (teglsten).
 
Aldersforskellen viser sig tydeligt, efterhånden som man blev dygtigere til at brænde tegl, der får forskellige farver efter råmaterialet, brændtemperaturen og brændtiden. Søborg kirke er en "farverig" bygning, det samme er St. Bendt i Ringsted og lidt kirken i Bjernede, mens kirken i Thorsager virker mere ensfarvet. Flere af de nævnte kirker er dog restaurerede i nyere tid. Horne kirke er opført af kvadre og kan derfor være opført tidligere end 1140'erne. Ifølge Hugo Frölen kan den være fra 1110, mens Fyns Amt oplyser 1100. Om det var den velhavende hvideslægt, andre adlesmænd eller kongen, der lod Horne kirke bygge, vides ikke.
Borge og kirker blev bygget af teglsten, så snart metoden kom til landet i 1140'erne (evt. lidt senere), eventuelt hjulpet af folk fra Lombardiet, hvis ikke munkene selv havde lært sig teglbrænding. Østerlars er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er hugget lidt til. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller. I Bjernede ses for neden pænt forarbejdede, rundhuggede marksten, de såkaldte kvadre. De nævnte årstal for teglstensbyggerier skal tages med forbehold.
 
Linje 134:
 
{{kirkearkitektur}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kirkearkitektur]]