Versionen fra 27. sep. 2017, 14:21 redigér Doppelgænger (diskussion \| bidrag) 397 edits translated loosely from German article Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. sep. 2017, 11:41 redigér fjern redigering Doppelgænger (diskussion \| bidrag) 397 edits m small optimisations Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 10: == Former == [[Fil:Freeriding am Arlberg.jpg\|left\|thumb\|Freeride]] Efter opfindelsen af skilift er skiløb traditionelt blevet inddelt i to former, skiløb på pister ~~eller~~ /løjper, samt skiløb udenfor løjperne. Begrebet freeride blev opfundet indenfor snowboarding. Generelt betegnes det som kørsel off-piste, hvis man færdes udenfor de afmærkede løjper. I 1990'erne opstod den form for skiløb som de fleste kender den i dag, hvor man tog op på bjerget med skilift, men ned af bjerget i frit terræn. For at imødekomme denne tendens, blev den traditionelle skirute videreudviklet til at være en markeret, men ikke præpareret piste, som det tilbydes ved mange skisportssteder i dag. En særlig form for freeride er det ekstremskiløb i meget stejlt og ujævnt terræn. Men også stilen har ændret sig væsentligt. Drejeradius er steget betydeligt med snowboarding, og hastigheden er steget tilsvarende. Selv skiløbere har med moderne materialer (f.eks. rocker ski, brede midtski) større drejeradier off-piste i forhold til den klassiske ski. Den dybe sne er lettere farbar med moderne skiudstyr, og selv ugunstige sneforhold (såsom gammel sne og vindpresset sne) bliver mere overkommelige. Til freeride hører ikke kun nedkørsel, men i stigende grad også spring og tricks i forskellige variationer. Som en springramper bruger freeridere ofte naturlige terræntyper såsom klipper og sneudhæng.[[Fil:Lech juppenspitze.jpg\|thumb\|Typisk freeride-område ved Arlberg]] == Steder == ~~[[Fil:Lech juppenspitze.jpg\|thumb\|Typisk freeride-område ved Arlberg]]~~ Med den stigende popularitet har nogle skiområder oprettet deciderede freeride-centre. I Alperne disse omfatter Chamonix og La Grave i Frankrig, Alagna Valsesia i Italien, Andermatt, Arosa, Engelberg og Zermatt i Schweiz, [[Arlberg]], Fieberbrunn i Kitzbühler Alperne, Dachstein/Krippenstein og Kitzsteinhorn i Østrig, samt Mittenwald (Dammkar) i Tyskland. Line 23 ⟶ 21: == Risici == Freeriders er som regel afsted i små grupper. Fordi de udøverne bevæger sig i høje bjergområder, er det tilrådeligt med en ski-guide. Det er især på grund af [[lavine]]<nowiki/>faren. Udstyr til freeride omfatter et lavine transceiver ("lavine beacon"/LVS-apparat), en [[lavinesonde]] og en lavineskovl, så man i tilfælde af en lavine kan yde hurtig hjælp. Derudover findes der også såkaldte airbag-packs: under en lavine trækker man i en snor på skulderremmen og ved hjælp af en trykluftpatron oppustes luftpuder ved rygsækken. På den måde bliver man den største "bid" i en lavine og skylles til overfladen igennem den såkaldte inverse segregationseffekt. Line 30 ⟶ 28: == Miljømæssige aspekter == ~~Bevarelse af naturen~~Freeride i ~~bjergene~~bjerge ~~bør~~på i ~~forbindelse med freeride~~naturbeskyttelsessammenhæng betragtes kritisk. Skiløb i ~~dybsne~~dyb sne kan forstyrre dyrene i deres hi og jage dem væk. Om vinteren, når lidt mad er til rådighed, kan det ekstra energiforbrug og stress bringe dyr i en livstruende situation. Skienes kanter, eller trykket fra ski eller snowboards, kan ødelægge planterne under snedækket, især hvis det er tyndt. Ved kørsel gennem skov eller buskads kan skiløberne ødelægge grene eller små buske og træer.▼ Skiområdernes operatører forbyder derfor tit færden i bestemte områder for at beskytte dyre- og plantelivet, og anviser særlige nedkørsler hvor det er sikkert at færdes uden at naturen lider overlast.▼ ▲Skiløb i dybsne kan forstyrre dyrene i deres hi og jage dem væk. Om vinteren, når lidt mad er til rådighed, kan det ekstra energiforbrug og stress bringe dyr i en livstruende situation. Skienes kanter, eller trykket fra ski eller snowboards, kan ødelægge planterne under snedækket, især hvis det er tyndt. Ved kørsel gennem skov eller buskads kan skiløberne ødelægge grene eller små buske og træer. I Østrig, for eksempel, er det generelt strengt forbudt at færdes i skov, der kun har op til 3 m trævækst, hvilket samtidig er de områder, det rent faktisk er mest tiltalende at færdes i.~~[1]~~ I Engelberg i Schweiz har de et system til at håndtere det antal, der må færdes i et bestemt område ad gangen.▼ ▲Skiområdernes operatører forbyder derfor tit færden i bestemte områder for at beskytte dyre- og plantelivet, anviser særlige nedkørsler hvor det er sikkert at færdes. Hvis freeride dog samtidig kombineres med vandring, hvor opstigningen sker på egen kraft, har en freerider i forhold til de traditionelle skiturister et ~~bedre~~lavere CO2-aftryk, især hvis man færdes hensynsfuldt i naturen.▼ ▲I Østrig, for eksempel, er det generelt strengt forbudt at færdes i skov, der kun har op til 3 m trævækst, hvilket samtidig er de områder, det rent faktisk er mest tiltalende at færdes i.[1] I Engelberg i Schweiz har de et system til at håndtere det antal, der må færdes i et bestemt område ad gangen. == Reference == ▲Hvis freeride samtidig kombineres med vandring, hvor opstigningen sker på egen kraft, har en freerider i forhold til de traditionelle skiturister et bedre CO2-aftryk, især hvis man færdes hensynsfuldt i naturen. Lovtekst fra østrig om skove: http://www.ris.bka.gv.at/Dokument.wxe?Abfrage=Bundesnormen&Dokumentnummer=NOR12132163 [[Kategori:Offpiste]] [[Kategori:Skiløb]] [[Kategori:Fritid]]

Freeride: Forskelle mellem versioner