Den industrielle revolution: Forskelle mellem versioner

Den '''industrielle revolution''' var en periode i den sidste del af det [[18. århundrede|18.]] og den første del af det [[19. århundrede]], hvor store ændringer inden for [[landbrug]], [[masseproduktion]], [[minedrift]] og [[transport]] havde en dybtgående effekt på [[socioøkonomi]]ske og [[kultur]]elle forhold i [[Storbritannien]]. Ændringerne spredte sig senere til hele [[Europa]], [[Nordamerika]] og til sidst til resten af [[verden]]. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; næstenNæsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller den anden måde.

Fra sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte der at ske en forandring i dele af Storbritanniens [[økonomi]], som indtil da var baseret på manuelt arbejde og [[trækdyr]],. Nu gik udviklingen i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med [[mekanisering]]en af [[tekstilindustri]]erne, udvikling af nye teknologier til fremstilling af [[jern]] og en stigende anvendelse af raffineret [[kul]]. Udvikling af [[handel]]en blev muliggjort ved anlæggelse af [[kanal]]er, forbedrede veje og [[jernbane]]r. Overgangen til anvendelse af [[dampmaskine]]r, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten.<ref>Business and Economics. ''Leading Issues in Economic Development'', Oxford University Press US. ISBN 0-19-511589-9 [http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0195115899&id=CX9kBaVx4JkC&pg=PA98&lpg=PA98&sig=V0eO27c7koD8rrIV2EKv6-guB5s Leading issues in economic development – Google Books]</ref> Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede muliggjordegjorde fremstillingdet afmuligt at fremstille nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som [[industrialisering]]. Effekten af denne ændring afpå samfundene var enorm.<ref>Russell Brown, Lester. ''Eco-Economy'', James & James / Earthscan. ISBN 1-85383-904-3 [http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN1853839043&id=5aCyfUsHM6kC&pg=PA93&lpg=PA93&sig=1dsUat9P_-9dWWVRMpPt1udT8DQ Read it]</ref>

Den '''første industrielle revolution''', som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den '''anden industrielle revolution''' omkring [[1850]], hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med [[benzinmotor]]er og [[elektricitet]].

Der Blandter bred enighed blandt historikere om, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien.<ref>[http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html Industrial Revolution and the Standard of Living: The Concise Encyclopedia of Economics], Library of Economics and Liberty</ref>Til historikernegengæld er der uenighed om, hvilken tidsperiode den industrielle revolution skal henføres til. [[Eric Hobsbawm]] hævder, at den 'brød ud' i [[Storbritannien]] i [[1780'erne]] og først nåede sin fulde udbredelse i [[1830'erne]] eller [[1840'erne]],<ref>Eric Hobsbawm, ''The Age of Revolution: Europe 1789–1848'', Weidenfeld & Nicolson Ltd. ISBN 0-349-10484-0</ref> mens [[T.S. Ashton]] mener, at den foregikudfoldede ca.sig mellem [[1760]] og [[1830]].<ref>Joseph E Inikori. ''Africans and the Industrial Revolution in England'', Cambridge University Press. ISBN 0-521-01079-9 – [http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521010799&id=y7rhKYWhCyIC&pg=PA102&lpg=PA102&sig=zOPr9UkQv258KyhCkuFM0abERnI Google Books]</ref>

Nogle historikere fra det [[20. århundrede]], såsom [[John Clapham]] og [[Nicholas Crafts]], har hævdet, at processen med økonomiske og sociale forandringer foregik gradvist, og at begrebet ''[[revolution (omvæltning)|revolution]]'' ikke er dækkende for måden, det foregik på. DetteDefinitionen diskuteresog fortsatafgrænsningen blandtdiskuteres historikerefortsat.<ref>{{cite journal |doi=10.2307/2598327 |title=Rehabilitating the Industrial Revolution |year=1992 |author=Berg, Maxine |journal=The Economic History Review |volume=45 |pages=24}}</ref><ref>[http://www.julielorenzen.net/berg.html Rehabilitating the Industrial Revolution] by Julie Lorenzen, Central Michigan University. Hentet november 2006.</ref> Hvor [[BNP pr. indbygger]] var stort set var stabilstabilt før den industrielle revolution og fremkomsten af den moderne [[kapitalistisk]]e økonomi,.<ref>{{Cite web | publisher = Federal Reserve Bank of Minneapolis | url = http://www.minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm | title = The Industrial Revolution | accessdate = 2007-11-14 | author = [[Robert Lucas, Jr.]] | year = 2003 | quote = it is fairly clear that up to 1800 or maybe 1750, no society had experienced sustained growth in per capita income. (Eighteenth century population growth also averaged one-third of 1 percent, the same as production growth.) That is, up to about two centuries ago, per capita [[real income|incomes]] in all societies were stagnated at around $400 to $800 per year. }}</ref> betødMed den industrielle revolution indledningen afindledtes en æra med økonomisk vækst i indkomsten pr. indbygger i de kapitalistiske økonomier.<ref>{{Cite web | url = http://www.minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm | title = The Industrial Revolution ''Past and Future'' | first = Robert | last = Lucas | year = 2003 | quote = [consider] annual growth rates of 2.4 percent for the first 60 years of the 20th century, of 1 percent for the entire 19th century, of one-third of 1 percent for the 18th century }}</ref> Der er bred enighed blandt historikere, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien.<ref>[http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html Industrial Revolution and the Standard of Living: The Concise Encyclopedia of Economics], Library of Economics and Liberty</ref>

Det tidligst kendte brug af udtrykket "industriel revolution" var ifølge historikeren [[David Landes]] et brev fra [[6. juli]] [[1799]] af den franske udsending Louis-Guillaume Otto <ref>[http://books.google.com/books?id=vyLhAnukIMkC&pg=PP8&dq=industrial+revolution+origin+of+phrase&source=gbs_selected_pages&cad=5#v=onepage&q=&f=false The British Industrial Revolution: An Economic Perspective, Second Edition - Google Bøger<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Udtrykket vedrørte teknologiske ændringer og blev mere almindeligt i slutningen af [[1830'erne]] som i [[Louis-Auguste Blanqui]]s beskrivelse fra [[1837]] af ''la révolution industrielle''. [[Friedrich Engels]] i ''[[Arbejderklassens tilstand i England i 1844]]'' skrev om "en industriel revolution, en revolution, som samtidig ændrede hele det civile samfund." I sin bog ''Keywords: A Vocabulary of Culture and Society'' skriver [[Raymond Williams]] i afsnittet om [[industri (branche)|industrien]]: "Ideen omkring en ny social orden baseret på store industrielle ændringer var tydelig i [[Robert Southey|Southey]] og [[Robert Owen|Owen]] mellem [[1811]] og [[1818]] og sås indirekte hos [[William Blake|Blake]] så tidligt som i de tidlige [[1790'erne|1790'ere]] og [[William Wordsworth|Wordsworth]] ved århundredskiftet."

[[Fil:World GDP Capita 1-2003 A.D.png|thumb|Det gennemsnitlige bruttonationalprodukt pr. indbygger ændrede sig ikke meget i de enkelte regioner i en stor del af menneskets historie frem til den industrielle revolution. (De blanke områder betyder, at der ikke foreligger data, ikke at der var tale om et lavt niveau. Der er data for år 1, 1000, 1500, 1600, 1700, 1820, 1900 og 2003).]]

Årsagerne til den industrielle revolution var kompliceredekomplekse og er stadig et emne, dertil debatteresdebat. Nogle historikere mener, at revolutionen var en konsekvens af sociale og institutionelle ændringer som følge af [[feudalisme]]ns afskaffelse i Storbritannien efter den [[engelske borgerkrig]] i det 17. århundrede1600-tallet. I takt med, at den nationale [[grænsekontrol]] blev mere effektiv, faldt spredningen af sygdomme, og man undgik dermed de [[epidemi]]er, som tidligere havde været almindelige.<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/radio4/history/voices/voices_salisbury.shtml |title=BBC – Plague in Tudor and Stuart Britain |publisher=bbc.co.uk |date= |accessdate=2008-11-03}}</ref> Andelen af børn, som overlevede barndommen voksede betydeligt, hvilket førte til en større arbejdsstyrke. [[Enclosure|Indhegningsbevægelsen]] og [[Britiske landbrugsrevolution|revolutionen inden for det britiske landbrug]] førte til en mere effektiv og mindre arbejdsintensiv produktion, hvilket tvang den del af befolkningen, som ikke længere kunne finde beskæftigelse ved landbruget, til at finde arbejde inden for [[bomuld]]sindustrien, f.eks. indenfor vævning og tvang dem på længere sigt til at [[urbanisering|flytte til byerne]] og søge arbejde i de nye fabrikker.<ref>[http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html The Origins of the Industrial Revolution in England]</ref> Væksten i de britiske [[kolonialisme|kolonibesiddelser]] i det 17. århundrede1600-tallet og den heraf følgende vækst i den internationale handel, etablering af [[finansmarked]]er og akkumulering af [[kapital]] nævnes også som faktorer, og det samme gør den [[videnskabelige revolution]] i det 17. århundrede1600-tallet.

[[Lewis Mumford]] har peget på, at den industrielle revolution havde sine rødder i den tidlige [[Middelalderen|middelalder]], langt tidligere end de fleste vurderinger.<ref>{{cite web |url=http://www.amazon.com/gp/reader/015688254X/ref=sib_fs_top?ie=UTF8&p=S00Q&checkSum=udoW5CVmUdy3Y45ns0wtGk7Wesh6yWx220dcukbd7VE%3D#reader-link |title=Technics & Civilization |publisher=Lewis Mumford |accessdate=2009-01-08}}</ref> Han forklarer, at modellen for standardiseret [[masseproduktion]] kom med [[bogtryk]]ningen, og at "den arketypiske model for den industrielle tidsalder var uret". Han peger også på klostrenes optagethed af at holde orden og holde styr på tiden, såvel som det faktum, at middelalderlige byer i centrum havde en kirke med klokker, som ringede med faste intervaller, og at dette var en nødvendig forløber for en større synkronisering, som var nødvendig for senere mere fysiske udtryk, såsom en dampmaskinen.

Tilstedeværelsen af et stort indenlandsk marked må også ses som en vigtig forudsætning for den industrielle revolution, især som forklaring på, hvorfor den skete i Storbritannien. I andre lande som Frankrig var markedet delt i lokale regioner, som ofte lagde told og afgifter på den interregionale varehandel.<ref>Deane, Phyllis. ''The First Industrial Revolution'', Cambridge University Press. ISBN 0-521-29609-9 ([http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521296099&id=eMBG_soDdNoC&pg=PA131&lpg=PA131&sig=xzXl17mm0GYiH80TH-V0lR7JVAk På Google Books])</ref>

Tildeling af begrænsede [[monopol]]er til opfindere inden for rammerne af et [[patent]]system, som fortsat var under udvikling ([[Statute of Monopolies 1623]]), anses for en betydningsfuld faktor. Effekterne af patenter, både gode og dårlige, på industrialiseringen er klart illustreret af dampmaskinens historie. I stedet for offentligt at afsløre, hvorledes en opfindelse fungerede, gav patentsystemet opfindere som fx [[James Watt]] den fordel, at de kunne tage monopol på fremstillingen af deres opfindelser som de første dampmaskiner og derigennem opnå en gevinst, da deres opfindelser var beskyttet mod kopiering. Dette forøgede hastigheden i den teknologiske udvikling, da det kunne belønnelønne sig at forske i nye teknologier og produktionsmetoder. Imidlertid fører monopoler også ineffektivitet med sig, hvilket kan modvirke eller endda bremse de fordele, som afstedkommesfølger vedaf at offentliggøre opfindelser og belønne opfindere.<ref>Eric Schiff, ''Industrialisation without national patents: the Netherlands, 1869-1912; Switzerland, 1850-1907'', [[Princeton University]] Press, 1971.</ref> Watts monopol på dampmaskinen kan have forhindret andre opfindere, såsomeksempelvis [[Richard Trevithick]], [[William Murdoch]] og [[Jonathan Hornblower]], i at indføreudvikle forbedrede dampmaskiner. ogDette dermedkan have forsinket den industrielle revolution i op til tyve20 år.<ref>Michele Boldrin and David K. Levine, [http://www.dklevine.com/general/intellectual/againstnew.htm Economic and Game Theory Against Intellectual Monopoly], {{PDFlink|[http://www.dklevine.com/papers/ip.ch.1.m1004.pdf Chapter 1, 11 November 2005 revision]|143&nbsp;KB}}, page 3.</ref>

=== ÅrsagerHvorfor forskete opståenudviklingen i Europa? ===

Et spørgsmål, som optager historikerne, er, hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa og ikke i andre dele af verden i det 18. århundrede, især [[Kina]], [[Indien]] eller [[Mellemøsten]], eller på et andet tidspunkt som fx i [[antikken]]<ref>[http://www.j-bradford-delong.net/movable_type/archives/000891.html Why No Industrial Revolution in Ancient Greece? ] J. Bradford DeLong, Professor of Economics, University of California at Berkeley, 20 September 2002. Hentet januar 2007.</ref> eller [[middelalderen]].<ref>[http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html The Origins of the Industrial Revolution in England] | The History Guide, Steven Kreis, 11 October 2006 – Hentet januar 2007</ref> Der peges på adskillige faktorer, heriblandt økologi, styreform og kultur.<ref>[http://industrialrevolution.sea.ca/causes.html The Industrial Revolution – Causes]</ref> De fleste historikere er enige om, at Europa og Kina ikke var økonomisk ligestillede, da moderne vurderinger af gennemsnitsindkomsten i Vesteuropa i slutningen af det 18. århundrede viser omkring 1.500 dollars i [[købekraftsparitet]] (og Storbritannien havde en gennemsnitsindkomst på næsten 2.000 dollars)<ref>{{PDFlink|[http://www.iisg.nl/research/jvz-cobbdouglas.pdf Cobb-Douglas in pre-modern Europe1 – Simulating early modern growth]|254&nbsp;KB}} Jan Luiten van Zanden, International Institute of Social History/University of Utrecht. Maj 2005. hentet januar 2007.</ref>), mens Kina til sammenligning kun havde 450 dollars. Det gennemsnitlige renteniveau var omkring 5 % i Storbritannien, mens det var over 30 % i Kina, hvilket viser, at kapital var nemmere tilgængelig i Storbritannien.

Nogle historikere, som [[David Landes]]<ref name=Landes>{{cite book

| isbn = 0349111669}}</ref> og [[Max Weber]], mener, at de forskellige trossystemer i Kina og Europa var afgørende for, hvor revolutionen opstod. Religion og tro i Europa var stort set et produkt af jødisk-kristen og græsk tankegang. I modsætning hertil var det kinesiske samfund baseret på [[Konfutse]], [[Mencius]], [[Han Feizi]] ([[legalisme]]), [[Lao Tzu]] ([[taoisme]]) og [[Siddharta Gautama|Buddha]] ([[buddhisme]]). Mens europæerne mente, at universet var styret af rationelle og evige love, mente man i Østen, at universet var i stadig forandring, og for buddhister og taoister var det noget, som ikke kunne forstås rationelt.

Om Indien sagde den marxistiske historiker [[Rajani Palme Dutt]]: "Kapitalen til at finansiere den industrielle revolution i Indien gik i stedet til at finansiere den industrielle revolution i England."<ref>[http://archive.is/20121208215606/india_resource.tripod.com/colonial.html South Asian History] -Pages from the history of the Indian subcontinent: British rule and the legacy of colonisation. Rajni-Palme Dutt ''India Today'' (Indian Edition published 1947). Hentet januar 2007.</ref> I modsætning til Kina var Indien delt op i mange konkurrerende kongedømmer, hvoraf de vigtigste var [[Maratha-forbundet|marather]], [[sikher]] og [[stormogul]]er. Hertil kom, at økonomien i høj grad var afhængig af to landbrugssektorer – fødevarer og bomuld – samtidig med, at den teknologiske innovation var meget lille. DeFrem storetil værdierden britiske magtovertagelsestore blev store værdier gemt væk i paladsernes skatkamre af totalitære monarker indtil den britiske magtovertagelse.

Debatten om starten på den industrielle revolution handler også om det massive forspring, som Storbritannien havde i forhold til andre lande. Nogle har understreget betydningen af de naturlige eller finansielle ressourcer, som Storbritannien fik fra sine mange oversøiske kolonier, eller at overskuddet fra den britiske [[slavehandel]] mellem Afrika og [[Caribien]] bidrog til forøgelse af investeringerne i industrien. Det er imidlertid blev pointeret, at slavehandelen og plantagerne i Vestindien kun bidrog med 5 % af den britiske nationalindkomst i årene under den industrielle revolution.<ref>[http://www.digitalhistory.uh.edu/historyonline/con_economic.cfm Was slavery the engine of economic growth? Digital History]</ref> Selv om slaveriet kun gav et beskedent overskud for Storbritannien under den industrielle revolution, aftog Caribien 12 % af Storbritanniens industriproduktion.<ref>[http://books.google.com/books?id=Bh7HVl92bVMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=Industrial+Revolution,+slavery&source=bl&ots=zBje8eBxGe&sig=vEZVgz3EL-kzaYWVZAkmRqenBho&hl=en&ei=lTIxSoTdMoOyNP6h1LcH&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=12#PPA198,M1 The Industrial Revolution by Pat Hudson, pg. 198]</ref>

På den anden side kan den større liberalisering af handel i en stor økonomi have tilladt Storbritannien at frembringe og bruge nye videnskabelige og teknologiske fremskridt mere effektivt end lande med stærkere monarkier, især Kina og Rusland. Storbritannien kom ud af [[napoleonskrigene]] som den eneste europæiske nation, somder ikke var blevet ødelagt af finansiel plyndring og økonomisk sammenbrud, og var i besiddelse af den eneste handelsflåde af betydelig størrelse (efter at de europæiske handelsflåder var blevet ødelagt under krigen af [[Royal Navy]]<ref>Royal Navy selv kan have bidraget til Storbritanniens industrielle vækst. Blandt de første komplekse, industrielle fremstillingsprocesser, som voksede frem i Storbritannien, var de, som fremstillede udstyr til Storbritanniens krigsskibe. F.eks. havde et gennemsnitligt krigsskib i perioden omkring 1.000 taljebeslag. Med en flåde så stor som Royal Navy og set i lyset af, at disse beslag skulle fornys i løbet af 4-5 år, medførte dette en stor efterspørgsel, som tilskyndede til industriel vækst. Den industrielle fremstilling af reb kan også ses som en tilsvarende faktor.</ref>). Storbritanniens omfattende eksport fra hjemmeindustrier betød også, at der var markeder klar til at modtage mange slags tidlige industriprodukter. Napoleonskrigene foregik uden for Storbritannien og førte således ikke til, at landet blev lagt øde af erobrere, som det skete mange steder i Europa. DetteStorbritannien skyldteshavde blandtsåledes andet,nydt atgodt Storbritannienaf geografisk varat være en ø, som var adskilt fra det europæiske fastland.

En anden teori er, at Storbritannien kunne gennemføre den industrielle revolution, påfordi grundlandet afrådede tilstedeværelsen afover en række afgørende ressourcer. Det havde en stor befolkning i forhold til landets areal. [[Enclosure|Indhegning af fælleder]] og den tilhørende revolution af landbrugsproduktionen betød, at arbejdskraft blev frigivet og stod til rådighed. Der var også naturlige ressourcer til rådighed lokalt i [[Nordengland]], [[English Midlands|Midlands]], det sydlige [[Wales]] og det [[Lowlands (Skotland)|skotske lavland]]. Lokale forekomster af kul, jern, bly, kobber, tin, kalksten og vandkraft gav fremragende muligheder for udvikling og vækst af industri. Ligeledes gav det fugtige, milde vejr i det nordvestlige England ideelle betingelser for bomuldsspinderier og dannede et naturligt udgangspunkt for starten påen tekstilindustrientekstilindustri.

Den stabile politiske situation i Storbritannien fra omkring 1688 og det britiske samfunds større modtagelighed over for ændringer (sammenlignet med andre europæiske lande) kan også ses som faktorer, der bidrog til den industrielle revolution. Gennem indhegningen af fællederne var [[bonde]]standen ødelagt som kilde til modstand mod industrialisering. Samtidig udviklede [[overklassen]] på landet en kommerciel interesse, som gjorde dem til pionerer i at fjerne forhindringer, der måtte stå i vejen for den gryende kapitalisme.<ref>[[Barrington Moore, Jr.]], ''Social Origins of Dictatorship and Democracy: Lord and Peasant in the Making of the Modern World'', pp. 29-30, Boston, [[Beacon Press]], 1966.</ref> (Denne pointe fremgår også af [[Hilaire Belloc]]s ''The Servile State'').

Tilstedeværelsen af denne [[samfundsklasse|klasse]] af iværksættere knyttes ofte sammen med den protestantiske arbejdsmoral (se [[Max Weber]]) og den særlige status, som [[baptist]]er og afvigende protestantiske sekter indtog, såsom [[kvækerne]] og [[presbyterianer]]ne, somder havde fået en opblomstring under den [[engelske borgerkrig]].

Engelske, religiøse afvigere var afskåret fra stort set alle officielle embeder og fra uddannelse på Englands to universiteter i [[Oxford University|Oxford]] og [[Cambridge University|Cambridge]]. (mensMens de fortsat kunne studere på de fire gamle universiteter i [[Skotland]]). Da [[monarki]]et blevvar genoprettet, og medlemskabetmedlemskab af den officielle [[anglikanske kirke]] blev obligatorisk, blev de i stedet aktive inden for bankvirksomhed, fremstilling og undervisning. Især [[Unitarisme|unitarerne]] var meget involveret i uddannelse ved at drive egne akademier, hvor der i modsætning til på universiteterne i Oxford og Cambridge og skoler som [[Eton]] og [[Harrow]] blev lagt stor vægt på [[matematik]] og [[naturvidenskab]], som var af stor betydning for udvikling af teknologier inden for fremstillingsvirksomhed.

HistorikereFlere historikere anser til tider denne sociale faktor for at være ekstremt vigtig sammen med de involverede nationale økonomier. Mens medlemmer af disse sekter blev udelukket fra visse regeringskredse, blev de af mange i [[middelklassen]], såsom traditionelle finansfolk og andre forretningsfolk, anset for at være ligeværdige med [[protestant]]er i et vist omfang. På grund af denne tolerance og tilgangen af kapital var det naturligt for de mere iværksætterorienterede inden for disse sektorer at søge nye muligheder inden for de teknologier, som blev skabt i kølvandet på den videnskabelige revolution i det 17. århundrede.

[[Fil:Mule-jenny.jpg|thumb|Det eneste overlevende eksemplar af en ''Spinning Mule'' bygget af opfinderen Samuel Crompton.]]

[[Fil:Spinning jenny.jpg|thumb|right|Model af [[Spinning Jenny]] på et museum i [[Wuppertal]], Tyskland. Spinning Jenny var en af de opfindelser, som startede revolutionen.]]

[[Fil:Philipp Jakob Loutherbourg d. J. 002.jpg|right|thumb|Coalbrookdale ved nat, 1801, [[Philip James de Loutherbourg]]<br />Højovne oplyser jernfremstillingsbyen [[Coalbrookdale]].]]

[[Fil:Ironbridge 6.jpg|thumb|[[Iron Bridge]], [[Shropshire]], England.]]

[[Fil:Watt James von Breda.jpg|thumb|left|upright|[[James Watt]] ([[1792]]), malet af [[Carl Fredric von Breda]] ([[1759]]-[[1818]]).]]

[[Fil:Thamestunnel.jpg|right|thumb|Tunnelen under Themsen (åbnet 1843).<br />Der blev anvendt cement ved bygningen af verdens første undervandstunnel.]]

[[Fil:Joseph whitworth.jpg|thumb|right|upright|Sir Joseph Whitworth.]]

[[Fil:Lathe.PNG|thumb|right|En drejebænkDrejebænk fra 1911, en værktøjsmaskine, som kunne lave andre maskiner.]]

[[Fil:Crystal Palace interior.jpg|thumb|I Crystal Palace afholdtes den store udstilling i 1851.]]

[[Fil:WalesC0047.jpg|thumbnail|[[Pontcysyllte Aqueduct]], [[Llangollen]], [[Wales]].]]

[[Fil:Cottonopolis1.jpg|thumb|right|Manchester i England ("[[Cottonopolis]]"), afbildet i 1840. Man ser mængden af fabriksskorstene.]]

[[Fil:Dore London.jpg|thumb|right|''Over London by Rail'' [[Gustave Doré]], c.omkring 1870. Viser de tæt befolkede og forurenede områder, som blev skabtopstod i de nye industriområder.]]

[[Fil:Luddite.jpg|thumb|right|''Ludditternes leder'', gravering fra 1812.]]

[[Fil:Chartist meeting, Kennington Common.jpg|thumb|Det store ''Chartist-'' møde på Kennington Common, 1848.]]

[[Fil:Houding1.jpg|thumb|Skibselevatorer på den gamle Canal du Centre omkring år 1900 [[World Heritage Site]].]]

[[Fil:ConverterB.jpg|thumb|Bessemer omformer.]]