Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fix link - indsæt mellemrum foran parentes
m bot: fix link - indsæt manglede slutparentes
Linje 196:
Efter 1066 forsøgte Vilhelm ikke at integrere de forskellige områder han herskede over til ét samlet kongerige med samme love. Hans [[Segl (mærke)|segl]] fra efter 1066, som der stadig findes seks udgaver, blev fremstillet til ham, efter han havde erobret England og taget rollen som konge, men det nævner separat hans rolle som hertug.{{efn|Seglet afbilder en bereden ridder og er det først eksempel på et sådant segl.<ref name=Bates138 />}} Når han var i Normandiet, erkendte han, at han skulle sværge troskab til den franske konge, men når han var i England, erkendte han ikke dette, hvilket er yderligere bevis for, at det forskellige landområder, som Vilhelm herskede over, blev betragtet som hver deres. Det administrative maskineri i Normandiet, England og Maine fortsatte med at eksistere separat fra hinanden, og de beholdt alle deres egne formater. Eksempelvis fortsatte England med at bruge [[writ]], hvilket ikke var kendt på kontinentet. Derudover adskilte de chartre og dokumenter produceret til regeringen i Normandiet sig fra dem, som blev produceret i England.<ref name=Bates138>Bates ''William the Conqueror'' pp. 138–141</ref>
 
Vilhelm overtog en engelsk regering, der var mere kompleks end det normanniske system. England var inddelt i [[Shire (administrativ enhed)|shires]] eller counties, som var yderligere underinddelt i enten [[hundred (county subdivision)|hundreds]] eller [[wapentake]]s. Hvert shire blev administreret af en kongelig embedsmand kaldet en [[Sheriff (England)|sheriff]], der havde nogenlunde samme status som en normannisk [[viscount]]. En sheriff var ansvarlig for den kongelige lovgivning, og at indkræve penge til kongen.<ref name=Bates23 /> For at holde styr på sit udvidede kongerige blev Vilhelm nødt til at rejse mere end hidtil havde gjort som hertug. Han rejste frem og tilbage mellem kontinentet og England mindst 19 gange mellem 1067 og hans død. Vilhelm tilbragte det meste af sin tid i England mellem slaget ved Hastings og 1072, og herefter brugte han det meste af sin tid i Normandiet.<ref name=Bates133134>Bates ''William the Conqueror'' pp. 133–134</ref>{{efn|Mellem 1066 og 1072 tilbragte Vilhelm kun 15 måneder i Normandiet, og resten af tiden var han i England. Efter han vendte tilbage til Normandiet i 1072 tilbragte Vilhelm omkring 130 måneder i Normandiet mod 40 måneder i England.<ref name=Bates133134 />}} Regeringen var stadig centreret omkring Vilhelms kongelige hushold; når han var i en del af sine riger, så blev beslutninger taget i andre dele, og sendt videre igennem et kommunikationssystem, der anvendte breve og andre dokumenter. Vilhelms udnævnte også embedsmænd, som kunne tage beslutninger, når han ikke var til stede, særligt hvis hans fravær forventedes at vare lang tid. Normalt var dette et medlem af Vilhelms nærmeste familie; ofte hans halvbror Odo eller hans hustru Matilda. Nogle gange blev disse embedsfolk udnævnt til at varetage særlige opgaver.<ref name=Bates136>Bates ''William the Conqueror'' pp. 136–137</ref>
 
Vilhelm fortsatte med at indkræve danegæld, der var en skat på jord. Dette var en fordel for Vilhelm, da det var den eneste universelle form for skatteopkrævning blandt de vesteuropæiske herskere i denne periode. Det var en årlig skat baseret på værdien af det land en person besad, og det kunne blive indkrævet i forskellige rater. De fleste år havde en skat på 2 shillings per [[Hide (areal)|hide]], men i kriser kunne dette øges helt op til 6 shillings per hide.<ref name=Bates151>Bates ''William the Conqueror'' pp. 151–152</ref> Mønter mellem forskellige dele af riget fortsatte med at blive slået i forskellige [[legering]]er og forskellig stil. Engelske mønter havde generelt højere sølvindhold, og de havde en højt kunstnerisk standard, og de skulle slås på ny hvert tredje år. Normanniske mønter havde meget lavere sølvindhold, og de var ofte mere sjusket fremstillet, og der gik længere imellem, at der blev slået nye mønter. I England var ingen andre mønter en engelsk tilladt, mens der på kontinentet godt kunne bruges mønter fra andre steder. Der er ingen tegn på, at mange engelske [[penny|pennies]] cirkulerede i Normandiet, hvilket viser, at der kun blev gjort ganske lidt for at integrere møntsystemet i England og Normandiet.<ref name=Bates138 />