Forskel mellem versioner af "Mennonitter"

1 byte tilføjet ,  for 2 år siden
→‎Historie: Stavefejl
m (→‎Danmark: Typo fixing, replaced: idag → i dag ved brug af AWB)
(→‎Historie: Stavefejl)
Selvom de blev mødt med massiv modstand, nåede døberne også Nederlandene, hvor [[Menno Simons]] tilsluttede sig dem i 1536. Han samlede den pacifistiske del af bevægelsen og oprettede menigheder i det nederlandske og nordtyske område, hvor de nu blev kaldt mennonitter eller dåbssindede. Efter hans død splittede bevægelsen sig i en periode op i flamske, frisiske og waterlandske menigheder. I 1600-tallet var bevægelsen præget af modstanden mellem de mere liberale lammister (''remonstrantiske dåbssindede'') og de mere konservative sonnister. Også de gemt levende [[De Schweiziske Brødre|schweiziske brødre]] i Schweiz og Frankrig blev ikke forskånet for splittelsen. I 1693 udtrådte den konservative del under ledelse af [[Jakob Ammann]] af kirkesamfundet og kaldte sig [[amish]]. Den forblivende del kaldte sig nu også mennonitter eller dåbssindede.
 
Mens mennonitterne i de nordlige Nederlandene med indførelsen af religiøs tolerance i 1579 kunne virke frit, var mennonitterne i andre lande fortsat offer for forfølgelse, tortur og martyrdød. I Schweiz måtte de gemme sig i bjergområderne. I det nuværende Belgien blev de helt udslettet. Ikke mindst [[trediveårskrigen]] førte til stor nedgang. Den fortsatte [[Religiøs forfølgelse|religiøse forfølgelse]] i store dele af Europa førte til udvandringen til det daværende [[Vestprøjsen]] (stort set svarende til de nuværende polske [[voivodskab]]er [[Pomorskie]] og [[Kujawsko-pomorskie]]) og lidt senere også til [[Nordamerika]], hvor mennonitiske immigranter etablerteetablerede en række nye byer og kolonier. Mennonitiske indvandrere bosatte sig her især i [[Pennsylvania]] og omkring [[de store søer]]. Mange af dem har bevaret deres tyske dialekt ([[Pennsylvania Dutch|pennsylvaniatysk]] eller plauttysk/[[nedertysk]]) op til i dag.
 
I Vestprøjsen opdyrkede mennonittiske flygtninge fra Nederlandene sumpområderne ved [[Wisła|Weichsel]]s [[floddelta]]. De byggede [[dige]]r og [[kanal]]er og kunne på den måde udnytte området til kvægdrift. Da det indbragte landets byer og godsejere en stor økonomisk fordel, fik mennonitterne lov til at dyrke deres tro uhindret. Da mennonitterne i Vestprøjsen kom under [[Prøjsen]] efter den [[Polens tre delinger|polske deling]] i [[1772]], ændrede situation sig drastisk. De cirka 12.000 mennonitter afviste at gøre krigstjeneste for de prøjsiske konger, og selv om det blev godtaget, fik de ikke længere lov til at udvide deres område. Derfor udvandrede mange af dem på [[Katharina 2. af Rusland|Katharina den Store]]s opfordring til [[Ukraine]], hvor de grundlagde de to bosættelser Chortitza (i [[1789]]) og Molotschna (i [[1804]]). Begge udviklede sig hurtigt, og dannede nye aflæggere andre steder i Ukraine og Rusland. Men da den russiske zar indførte almindelig [[værnepligt]] i [[1874]] udvandrede igen cirka en tredjedel af mennonitterne til [[Manitoba]] i [[Canada]] og forskellige steder i [[USA]]. I løbet af [[1920'erne]] udvandrede yderligere 23.000. Ved [[Sovjetunionen]]s sammenbrud var der trods religionsforfølgelserne stadigvæk mange tysktalende mennonitter tilbage, og i løbet af få år udvandrede mere end 200.000 af dem til Tyskland. De danner i dag en stor del af den mennonitiske bevægelse i Tyskland.
Anonym bruger