Fransk (sprog): Forskelle mellem versioner

|talere =90 mio-200 miomillioner

[[Fil:Francophone Africa.svg|thumb|right|200px|Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika.]]

'''Fransk''' er et [[romanske sprog|romansk sprog]], der tales i [[Frankrig]], [[Belgien]], [[Luxembourg]], [[Schweiz]], [[Canada]], [[Haiti]], [[Elfenbenskysten]], den [[Demokratiske Republik Congo]] (og en række andre tidligere kolonier i [[Afrika]], [[Asien]] og [[Amerika]]). Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den [[Europæiske Union]]. Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Fransk er desuden det internationale [[Postvæsenet|postsprog]]. Fransk tales af mellem 90 mio. og 200 mio.millioner og er det 10. mest talte sprog i verden.<ref>[[Verdens sprog sorteret efter antal talere]]</ref>.

Fransk hører til den vestlige gren af de [[romanske sprog]], (ligesom [[Spansk (sprog)|spansk]] og [[Portugisisk (sprog)|portugisisk]], men i modsætning til [[Italiensk (sprog)|italiensk]] og [[Rumænsk (sprog)|rumænsk]]). DerI Frankrig er der store [[dialekt]]forskelle, og der er to forskellige sprog: ''langue d'oïl'' i nord (fransk i snæver forstand) og ''langue d'oc'' eller ''occitansk'' i syd ([[Provence|provencalsk]]), alt efter hvilket ord, der bruges for "ja". De har begge en litterær tradition, der går tilbage til [[middelalder]]en. Fransk er desuden det internationale [[Postvæsenet|postsprog]].

Fransk opstod af [[latin]], fordieftersom [[Frankrig]] (Gallien) var en del af [[Romerriget]] gennem ca.cirka 500 år. Efter at de germanske [[franker]]e etablerede et kongerige i den nordlige del af [[Frankrig]] (som fik navn deraf), gennemgik det lokale latin en rivende udvikling,. ogDet adskiltekom snart til at adskille sig mærkbart både fra både klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig af det – eksempelvis italiensk og spansk.

Den første kendte tekst skrevet på fransk er [[Strasbourg-ederne]] fra [[842]]:.

I [[1539]] fik [[Frans 1. af Frankrig]] afskaffet latin som juridisk sprog: "Vi vil, at fra nu af skal alle påbud og proces-akter fremsiges, registreres og kundgøres på det franske [[modersmål]] og ikke anderledes," heddersom det blev formuleret i ediktet fra Villers-Cotterêts. For første gang var loven taget i brug for at styrke det franske sprog.

Ti år senere kom [[Joachim du Bellay|du Bellays]] programskrift ''Défense et illustration de la langue française'' ({{Lang-da|Til det franske sprogs forsvar og forskønnelse}}), hvor du Bellay udvidede og berigede fransk med ord lånt fra dialekter og fra italiensk. Da [[Richelieu]] fik [[Det franske akademi|Det Franske Akademi]] oprettet i [[1635]], var en af dets opgaver at overvåge det franske sprog, og som det hed i stiftelsesdokumentet: "rense det, gøre det veltalende og i stand til at behandle alle emner indenforinden for [[kunst]] og [[videnskab]]". Oprettelsen var en klart politisk handling, der gjorde sproget til et magtmiddel, der tjente [[monarki]]et og myndighederne. I modsætning til du Bellay optrådte akademiet sprogrensende og fortrængte minoritetssprog og dialekter. Derved opstod den dybe kløft mellem folkets og [[elite]]ns sprog, der er mærkbar i fransk i dag.<ref>Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", ''Gobelin Europa'' (s. 91-2), forlaget Sypress, ISBN 82-91224-12-9</ref>

I forlængelse af Det franskeFranske Akademis anstrengelser for sprogrenselse fik kulturminister [[Jacques Toubon]] den 4. august [[1994]] indført ''la Loi Toubon'' ({{Lang-da|Toubons lov}}), der nærmest var en [[Maginot-linjen|Maginot-linje]] mod [[engelsk]]e [[låneord]], selv om engelsk slet ikke nævnes i loven. Toubon selv blev omgående omdøbt til "Mr. Allgood".<ref>Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", ''Gobelin Europa'' (s. 90 og 94)</ref>

''h'' er altid stumt. Ord, som begynder med ''h'', behandles normalt, som om de begyndte med en vokal,. hvilketDet betyder, at overtrækning finder sted. Der findes dog undtagelser, hvor ''h'''et behandles som et konsonantisk ''h'', og hvor der dermedsåledes ikke finder (må finde) overtrækning sted. '''Eks.'''

Fx ''les haricots'' /le.(ʔ)a.ʁi.ko/.

Overtrækning betyder, at slutkonsonanten i det ene ord udtalemæssigt trækkes sammen med begyndelsesvokalen i det næste ord.

Fx'''Eks.''' ''les États-Unis'' /le.ze.ta.zy.ni/.

Elision betyder, at slutvokalen i et ord falder bort, når det næste ord begynder med en vokal eller et vokalisk ''h''. '''Eks.'''

Fx l'homme [lomme]

På fransk kan man næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets stavemåde, mens man sjældent kan gætte sig frem til stavemåden ud fra udtalen. Det skyldes, at retstavningen har bevaret en række træk fra [[middelalderen]],. ogDer derer derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens.