Jernbanesignal: Forskelle mellem versioner

 

Et '''jernbanesignal''' har til formål at hjælpe bl.a. med afvikling af toggangen. I Danmark eksisterer der mange typer; eksempelvis indkørselssignaler, der markerer stationsgrænsen (det sted hvor [[Station (jernbane)|stationen]] - jernbaneteknisk set - starter). Signalerne bruger lamper, der lyser, og ofte kan de kendetegnes ved et skilt med deres kendingsbogstaver.

Igen kan der forekomme variationer; på privatbaner kan den øverste grønne lampe være erstattet med en gul, der da signalerer hvilket spor, der er sat udkørsel for. Der forekommer også variationer, hvor U-signalerne kun har en rød og en grøn lampe.

 

Signalet opstilles på [[Jernbanestation|stationer]] med udkørselssignal. Der kan forekomme flere PU-signaler langs samme perron, dels af overskuelighedshensyn (hvor [[lokomotivfører]]en ikke kan se helt til perronenden, fx på [[Københavns Hovedbanegård]] i vestlig retning), eller hvor der kan være behov for at afkorte en indkørselstogvej.

 

PU-signalet findes i en række udformninger, hvor irrelevante lamper er blændede. I grundformen består PU-signalet af fire hvide lamper, en rød lampe og en grøn lampe.

 

 

Ved signalgivning til rangertræk (rangertogvej) anvendes kun de fire hvide lamper, der har samme betydning som dværgsignaler:

Ved fastlagt udkørselstogvej viser samtlige PU-signal(er) fra togvejens begyndelsespunkt grønt ("kør") eller grønt blink ("kør igennem") såfremt samtlige signaler i udkørselstogvejen også viser kør. PU-signaler i parallelle spor, der indforgrener til samme udkørselssignal, viser "Stop" – den såkaldte "Borup-rød", der blev indført som konsekvens af Borup-ulykken i 1975.

 

 

På S-banen anvendes PU-signalbegreberne i lidt anderledes betydning som konsekvens af HKT (Hastighedskontrol og togstop).

<references />

 

{{commonscat|Rail transport signals}}

 

[[Kategori:Jernbanetransport]]