Predbjørn Podebusk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
Brams (diskussion | bidrag) m Link |
||
Linje 5:
Efter sin fader arvede han [[Nørre Vosborg]] i Jylland og [[Kørup (Krogsbølle Sogn)|Kørup]] på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester [[Erik Ottesen Rosenkrantz (f. ca. 1427)|Erik Ottesen Rosenkrantz]], kom han i besiddelse af [[Bidstrup]] i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring [[1512]], med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd [[Mourids Nielsen Gyldenstjerne]] havde arvet [[Ågård (Kettrup Sogn)|Ågård]] i [[Vendsyssel]] og [[Bregentved]] på [[Sjælland]], og som efter sin første mand, den rige [[Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup|Oluf Stigsen Krognos]] til Bollerup i [[Skåne]] var kommet i besiddelse af [[Karsholm]] i Skåne. Alle disse ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af [[Mogens Gjøe]].
Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige [[Rekviem|sjælemesser]] rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af [[Niels Bugge]]s gamle ejendom [[Nørre Vosborg]] benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader [[Niels Bugge]]s store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, [[1502]] og [[1536]], at komme i besiddelse af [[Hald Hovedgård]], som allerede [[Margrethe 1.|Dronning Margrethe]] havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.
At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. [[1487]] forekommer han allerede som ridder i [[Christian 2.|Prins Christian II’s]] hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om [[Ringe Mølle]] på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. [[1494]] nævnes han som lensmand på [[Skjoldenæs]], og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på [[Riberhus]], en stilling, som han beklædte lige til [[1536]]. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. november [[1502]] som rigsråd deltog i dommen over [[Poul Laxmand]]. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod [[Sverige]] og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv.
| |||