Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Smårettelser + infoboks
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
{{Infoboks Wikidata person
 
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
[[Fil:Peder Madsen.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
[[Fil:Peder Madsen 2.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
| fødested =
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| beskæftigelse =
| hjemmeside =
| signatur =
}}
[[Fil:Peder Madsen 2.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
{{flertydigperson|Peter Madsen}}
'''Peder Madsen''' ([[28. august]] [[1843]] – [[7. august]] [[1911]]) var en dansk [[teolog]], [[professor]] og [[biskop]] over [[Sjællands Stift]]. Han var også [[rektor]] ved [[Københavns Universitet]].
 
Madsen var søn af [[gårdejer]] og [[sognefoged]] Mads Jensen og Mette Kirstine Pedersdatter på gården [[Tovstrup (Vinding Sogn)|Tovstrup]] i [[Vinding Sogn (TrehøjeHerning Kommune)|Vinding sogn]] ved [[Holstebro]]. Han viste tidlig udpræget ilbøjelighedtilbøjelighed for [[bog]]lig syssel, og det blev efterhånden klart for hans forældre, at han måtte have lov til at følge sin lyst. Efter at være bleven undervist et par år af en [[nabo]][[præst]] kom han [[1858]] i [[Viborg]] [[skole]], hvorfra han blev [[student]] [[1862]]. I januar [[1868]] blev han [[teologisk kandidat]].
 
De første år efter sin eksamen var han en stærkt søgt og meget påskønnet manuduktør og fortsatte til samme tid sine studier med stor grundighed. I [[1872]] rejste han med offentlig understøttelse til udlandet og besøgte [[Italien]], [[Schweiz]], [[Frankrig]] og [[Tyskland]]; navnlig i [[Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg|Erlangen]], hvis teologiske fakultet bestod af usædvanlig fremragende mænd, modtog han en værdifuld og varig påvirkning.
Line 16 ⟶ 40:
Ved siden af sin virksomhed som universitetslærer har Madsen på flere måder taget på sig en betydelig del af det kirkelige arbejde i Danmark. I årene [[1879]]-[[1881|81]] medvirkede han i udarbejdelsen af den nye [[perikope]]række, ligesom han også deltog i udarbejdelsen af det forslag til fornyelse af [[Salmebogen]]s rituelle del, hvis 2. udgave udkom [[1888]]. Da det kirkelige råd blev oprettet, valgte det teologiske fakultet ham til sin repræsentant for treåret [[1884]]-[[1886|86]]. I mange år ([[1880]]-[[1894|94]]) har han været medlem af udvalget for [[den danske Mission i Amerika]]. Fra foråret 1880 af har han været medlem af bestyrelsen for ''[[Københavns Indre Mission|Kirkelig Forening for indre Mission i Kjøbenhavn]]''. Særlig har han i en lang årrække taget sig af [[søndagsskole]]sagen, som skylder Madsens gode forhold til de teologiske studerende en væsentlig del af sin fremgang.
 
Ved Universitetets sekularfest400-årsjubilæum i 1879 tog Madsen [[den teologiske doktorgrad]] for en afhandling om ''De kristnes aandelige Præstedømme''. Han har senere i tilslutning hertil udgivet ''Det kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse'' (1890) og ''Embedet og Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde'' (1894). I disse skrifter har han med videnskabelig grundighed og klarhed og tillige med fuldt hensyn til kirkelivets krav hævdet de ægte lutherske grundsætninger, som ville give både embedet og menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. På andet område har han i ''Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening'' (1886) forsvaret de samme grundsætninger, ligesom han også fastholdt sin overensstemmelse med dem i det lille skrift ''Om det foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste'' (1887).
 
Et [[eksegetisk]] værk af fremragende betydning har han ydet i sin fortolkning af [[Johannes' Åbenbaring]] (1887; 2. udgave 1896). Endnu skal nævnes hans andel i bogen ''Om den gammeltestamentlige Kritik, en Forhandling mellem P. Madsen, [[J. H. Monrad]] og [[Villiam Hoff|V. Hoff]]'' (1895); han har her godtgjort, at hans konservative stade ingenlunde har formindsket hans evne til at vurdere den nyere teologis historiske arbejde med [[den hellige Skrift]]. Indholdet af denne bog er et smukt eksempel på, hvorledes en strid på åndelige enemærker skal udkæmpes. På de angreb, han fra anden side har været udsat for i anledning af sine udtalelser om [[Bibelkritikken]], gav han på [[Missionshuset Bethesda|Bethesdamødet]] i oktober [[1896]] et svar, der fandt almindelig forståelse og tilslutning.
Line 23 ⟶ 47:
 
== Kilder ==
{{FD|1843|1911|Madsen, Peder (biskop)}}
* {{runeberg.org|dbl|11|0021.html Madsen, Peder|[[Vilhelm Schousboe]]}}
* {{runeberg.org|blaabog|1910|0277.html Madsen, Peder}}
Line 34 ⟶ 57:
{{dansk teologi og kirkeliv i 1900-tallet}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|1843|1911|Madsen, Peder (biskop)}}
 
[[Kategori:Biskopper over Sjællands Stift]]
[[Kategori:Teologer fra Danmark]]