Pompeji: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
meget |
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 77.241.140.30 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 13:
| billedtekst2 = Kort som viser vulkanudbruddet i 79 e.Kr.
}}
'''Pompeji''' (staves undertiden '''Pompei''' eller '''Pompeii''') er en ødelagt og delvis begravet, større [[Romerriget|romersk]] by nær [[Napoli]] og [[Caserta]] i den [[Italien|italienske]] [[Campania]] region, i det område som hører ind under vore dages [[Pompei]]-kommune. <!-- The modern town is indeed named "Pompei" with a single "i". Please do not correct it to "Pompeii". --> Byens navn var afledet af det oskiske ord ''pompe'' (= fem), ligesom drengenavnet Pompeius, der også var oskisk af oprindelse. <ref>Ola Wikander: ''I døde språks selskap'' (s. 148), forlaget Pax. Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3205-4</ref>
Sammen med byen [[Herculaneum]], blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af [[vulkan]]en [[Vesuv]], som begyndte ved middagstid den [[24. august]] i 79 e.Kr og strakte sig over to dage. <ref> Den 24. august er den traditionelt angivne dag for udbruddet, baseret på en version af et brev forfattet af [[Plinius den Yngre]]; men nylig forskning støtter sig til en anden version af brevet, som rapporterer en anden dag – i slutningen af oktober/begyndelsen af november (Stefani, Grete, "La vera data dell'eruzione", ''Archeo'', oktober 2006, s. 10-14.</ref>
== Historie ==
Line 33 ⟶ 36:
Byerne Pompeji, Stabiæ og [[Herculaneum]] var de største, kendte byer der blev begravet ved Vesuvs udbrud 24. august år 79. Herculaneum blev ikke ramt af [[lava]], men begravet i asken fra udbruddet, og derfor blev byen ikke ødelagt. Den har været i udbrud omkring 80 gange siden år 79
== Udgravning ==
{{reflist}}▼
[[Fil:Timeline map of the excavations in Pompeii.png|thumb|Kort over [[udgravning]]erne i kronologisk orden]]
De første spor af [[antikken]]s Pompeji blev opdaget allerede i [[1594]], med en opfølgning i [[1689]], men udgravninger kom først i gang i [[1748]], da man koncentrerede sig om området ved teatret. Fra [[1763]] blev [[Isis]]-templet og amfiteatret beregnet til 5.000 tilskuere frilagt. Isis-templet var restaureret efter jordskælvet i år 62 og derfor i meget god stand. I [[1812]]-13 afdækkede man Pompejis forum, og fra [[1820]] badene. I [[1860]] overtog Giuseppe Fiorelli ansvaret for udgravningerne. Han sørgede for, at byen blev organiseret i regioner, kvartaler og et vejnet med husnumre og navne. Dernæst begyndte han at tage [[gips]]afstøbninger af dem, der sandsynligvis omkom, da den [[Pyroklastisk vulkanudbrud|pyroklastiske sky]] ramte Pompeji på udbruddets anden dag. Der blev også taget afstøbninger af møbler og planter, der forkulledes, da skyen traf dem. Murene blev først frilagt i [[1933]]-34. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 97)</ref>
I de genopdagede interiører mærker man sig særlig den specielle, skarpe ''rosso pompeiano'' (= den røde farve fra Pompeji). Så den oprindeligt sådan ud, eller blev den så skarp pga heden under vulkanudbruddet? Nogle malerier er blevet kraftigt restaureret, men det er de ikke i Oplontis, hvor den røde farve er ligeså varm og strålende som i [[Mysteriereligion|Mysterie]]-villaen. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 139-40)</ref>
Udgravningsområderne er optaget på [[Unesco]]s liste over [[Verdenskulturarv]].
== Noter ==
== Kilder og henvisninger ==
| |||