|
'''Muskler''' (fra [[Latin]] ''musculus'', diminutiv af ''mus'' "[[mus]]"<ref>[http://www.askoxford.com/concise_oed/muscle Definition og oprindelse af ordet 'muskel']</ref>) er kroppens [[Muskelkontraktion|kontraktive]] [[væv (biologi)|væv]], og kommer fra embryonale kønscellers [[mesoderm]]. Muskelceller indeholder kontraktive filamenter som bevæger sig forbi hinanden og ændrer cellens størrelse. De klassificeres som [[skeletmuskulatur]] (også kaldet tværstribet), [[hjertemuskel|hjertemuskulatur]] eller [[glat muskulatur]]. Deres funktion er at producere [[styrke]] og skabe [[bevægelse (fysiologi)|bevægelse]]. Muskler kan skabe enten bevægelse af selve organismen eller bevægelse af [[interne organer]]. Hjerte- og glat muskulatur-sammentrækning sker uden [[bevidsthed|bevidst]] tanke, og er nødvendigt for overlevelse. Eksempler er sammentrækningen af [[hjerte (muskel)|hjerte]] samt [[peristaltik]]ken som skubber mad gennem [[fordøjelsessystem]]met. Frivillige sammentrækninger af den skeletale muskulatur bruges til at bevæge kroppen og kan finkontrolleres. Eksempler er bevægelsen af øjnene eller større bevægelse såsom [[quadriceps]]musklen i [[lår]]et. Kroppen har i alt 639 muskler.
== Typer ==
[[Fil:Illu muscle tissues.jpg|thumb|350px|Muskeltyper]]
Der findes tre typer muskler:
* [[tværstribet muskulatur|tværstribede muskler]] eller "frivillige muskler" er forankret til [[knogle (anatomi)|knogler]] via [[sene]]r, og bruges til at påvirke [[skelet]]ale bevægelser og til at holde kroppen oprejst. Selvom denne oprejsningskontrol generelt styres som en underbevidst refleks, reagerer de ansvarlige muskler på bevidst kontrol på samme måde som andre muskler. Selvom skeletmuskler generelt kontrolleres af bevidstheden kan de også reagere på reflekser såsom elektrisk stød eller andet.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2008}} En gennemsnitlig voksen mand består af 40-50% skeletmuskel og en gennemsnitlig voksen kvinde består af 30-40% (som procent af kropsmassen).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2008}}
* [[Glat muskulatur|Glatte muskler]] eller "ufrivillige muskler" findes inde i organer og strukturer såsom [[spiserør]]et, [[mave]]n, [[tarm (anatomi)|tarmene]], [[bronkie]]rne, [[livmoder]]en, [[urinrør]]et, [[urinblære|blæren]], [[blodåre]]rne og selv huden (hvori de kontrollerer kropsbehåringens oprejsning). I modsætning til skeletmuskler er glatte muskler ikke under bevidsthedens kontrol.
* [[Hjertemuskulatur|Hjertemuskler]] er også "ufrivillige muskler" men ligner i struktur mere skeletmuskler, og findes kun i hjertet.
Hjerte- og skeletmuskler er "striate" da de indeholder [[sarkomer]]er og er pakket ind i meget regulære bundter; glatte muskler har ingen af disse. Mens skeletmuskler er arrangeret i regulære, parallelle bundter, forbinder hjertemuskler i forgrenede og usædvanlige vinkler. "Striated" muskler sammentrækker og slapper af i korte, intense træk hvorimod glatte muskler har længere eller somme tider næsten permanente sammentrækninger.
Skeletmuskler er yderligere delt i flere undertyper:
* Type I, langsomme eller "røde" muskler er tykke med [[kapillær]]er og rige på [[mitokondrie]]r og [[myoglobin]], hvilket giver muskelvævet dets karakteristiske røde farve. De kan transportere mere [[oxygen]] og klare [[Aerob respiration|aerobisk]] aktivitet.
* Type II, hurtige muskler, har tre større underklassificeringer som, sorteret efter kontraktiv hastighed fra langsom til hurtig:<ref>{{cite journal
| last = Larsson | first = L | coauthors = Edstrom L, Lindegren B, Gorza L, Schiaffino S
| year = 1991 | month = July
| title = MHC composition and enzyme-histochemical and physiological properties of a novel fast-twitch motor unit type
| journal = The American Journal of Physiology | volume = 261 | issue = 1 pt 1 | pages = C93–101
| pmid = 1858863 | url = http://ajpcell.physiology.org/cgi/reprint/261/1/C93
| accessdate = 2006-06-11
}}</ref>
** Type IIa, som, ligesom langsomme muskler, er aerobe, rige på mitokondrier og kapillærer og fremstår som røde.
** Type IIx (også kendt som type IId), som er mindre rig på mitokondrier og myoglobin. Dette er den hurtigste muskeltype hos mennesker. Den kan trække sig sammen hurtigere og med større styrke end oxidative muskler, men kan kun klare korte, [[fermentering|anaerobiske]] udbrug af aktivitet før muskelsammentrækning bliver smertefuld (hvilket ofte fejlagtigt angives som værende på grund af opbygning af [[mælkesyre]]). I nogle bøger og artikler er denne muskeltype i mennesker blevet kaldt type IIB.<ref>{{cite journal
| last = Smerdu | first = V | coauthors = Karsch-Mizrachi I, Campione M, Leinwand L, Schiaffino S
| year = 1994 | month = December
| title = Type IIx myosin heavy chain transcripts are expressed in type IIb fibers of human skeletal muscle
| journal = The American Journal of Physiology | volume = 267 | issue = 6 pt 1 | pages = C1723–1728
| pmid = 7545970 | url = http://ajpcell.physiology.org/cgi/reprint/267/6/C1723
| accessdate = 2006-06-11
}} ''Note: Access to full text requires subscription; abstract freely available''</ref>
** Type IIb, som er anaerobisk, [[glykolyse|glykolytisk]], "hvid" muskel som er endnu mindre rig på mitokondrier og myoglobin. I små dyr såsom gnavere er denne den store, hurtige muskeltype, hvilket forklarer deres køds blege farve.
En tværstribet muskel har tre funktioner, den kan arbejde i lang, kort og statisk form.
== Se også ==
{{søsterlinks|commonskat=Muscles|wikt=muskel}}
| 