Det Danske Missionsselskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kategori
Linje 3:
== Indre organisering ==
 
Det var en fri forening med det formål at bringe evangeliet til [[hedenskab|hedningerne]], men den mødte i begyndelsen mange forhindringer, særlig fra det kongelige missionskollegiums side, det blev endog forbudt præsterne i deres præstegårde at ophænge indsamlingsbøsser, hvori frivillige gaver kunde nedlægges. [[Grønland]] var den nærmeste arbejdsmark. Selskabet hjalp vordende grønlandske præster til deres uddannelse, lod grønlandske bøger trykke og sendte en kirkebygning til [[Julianehåb]]. Desuden trådte selskabet i forbindelse med det baselske missionsselskab, understøttede dette med gaver og udsendte missionærer gennem det. Til de daværende [[danske besiddelser]][[Guineakysten]] fik det udsendt flere missionærer, af hvilke sønderjyden [[Andreas Riis]] var den mest bekendte.
 
Ved Rønne’s død i 1833 blev grev Holstein-Holsteinborg formand. Under ham begyndte 1834 "Dansk Missionsblad" at udkomme og har siden været selskabets organ. Da Holstein døde i 1836, blev [[Johannes Ferdinand Fenger]] Formand. Under hans forsæde forsøgte Dansk Missionsselskab at gå ind på særlig danske baner uden at bryde sig om erfaringer fra udenlandske selskaber, og præsten [[Ludvig Daniel Hass]] rejste 1842 til [[Smyrna]] i [[Lilleasien]] ledsaget af seminaristen [[Christen Kold]] for at missionere mellem [[muhammedaner]]e, [[jøder]] og de affældige, kristne kirker, men han vendte 1847 hjem med uforrettet sag. Fenger afløstes som formand 1855 af dr. [[H.C. Rørdam]], præst i [[Hammer]], men det gik stadig tilbage for missionsselskabet, og der var almindelig beklagelse over den ringe deltagelse. I 1860 sammenkaldtes det første almindelige missionsmøde i Nyborg, hvor Dansk Missionsselskab blev omorganiseret ved oprettelsen af kredsforeninger, og hvor ledelsen gik over fra [[grundtvigianer]]ne til de [[højkirkelig]]e. Dr. [[C.H. Kalkar]], præst i [[Gladsaxe]], blev valgt til formand.