Meningsmåling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Har uddybet hvor man finder troværdige danske meningsmålinger, hvor respondenterne ikke er fundet på internettet gennem lotterier og konkurrencer, men rekrutteret på telefon.
m Små sproglige justeringer.
Linje 1:
En '''meningsmåling''' er en [[stikprøve]]undersøgelse, hvor et [[repræsentativ]]t udvalg af borgere spørges om deres holdning til fortrinsvis [[samfund]]sforhold. Hvis meningsmålingen omfatter udvalgte vælgere, der spørges, hvorledes de har tænkt sig at stemme, næste gang der er valg, kaldes det en ''politisk meningsmåling''.
 
Hvis de adspurgte er tilfældigt udvalgt, er det muligt at beregne den statistiske usikkerhed i stikprøven. Normalt accepterer forskerne en fejlmargen på +- 2,5 %, hvilket indebærer, at en politisk meningsmåling for at give et [[autencitet|autentisk]] billede af vælgernes stemmehensigt skal omfatte mindst 11251.125 besvarelser, som er udvalgt [[repræsentativ]]t i befolkningen. Hvis stiprøven ikke er tilfældigt udvalgt, skal de adspurgtes [[geografi]]ske, [[demografi]]ske, [[økonomi]]ske og [[social]]e karakteristika afspejle befolkningen. En sådan stikprøve betegnes [[Stratifikation (social)|stratificeret udvælgelse]].
 
== Troværdighed ==
 
Den 9. maj 2015 bragte ''[[Berlingske]]'' et tema om meningsmålingernes troværdighed.<ref name=":0">[http://www.politiko.dk/nyheder/advarsel-lotterier-giver-tvivlsomme-meningsmaalinger Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger] ''Politiko, [[Berlingske]]'', 8. maj 2015</ref> I dette tema blev der især gjort opmærksomt på, at flere af analyseinstitutterne udelukkende anvender internetrundspørge, hvor respondenterne lokkes med lotterier og konkurrencer.<ref name=":0" /> Ifølge samme artikel er [http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/ Voxmeter] det eneste analyseinstitut i Danmark, som kun rekrutterer via telefon. Den 15. juni 2015 havde [[Information]] i forbindelse med [[Folketingsvalget 2015]] et lignende tema, hvor der bl.a. blev givet fire gode råd med hensyn til at læse og tolke de forskellige målinger.<ref name="inf16"> [http://www.information.dk/536395 ''Hvad ville du stemme, hvis der var valg i morgen?'', Information tema, 15. juni 2015]</ref> Rådene var opdelt i fire hovedkategorier:
* Undersøg målingens størrelse samt antallet af dage, indsamlingen har taget.
* Hvordan indsamles svarene? (Telefoninterviewtelefoninterview, Internetpanelinternetpanel eller andet).
* Hvordan behandles tvivlernes svar?
* Hvordan udregenes "'blokkenes"' tal (med eller uden partier, der er under spærregrænsen). <ref name="inf16"/>
 
En tilsvarende analyse i [[Ingeniøren]] påpegede, at stikprøvens størrelse ikke er hovedproblemet; den hyppigste årsag til fejlagtige meningsmålinger er derimod [[repræsentativitet]]en i forbindelse med udvælgelsen af [[population]]en. <ref>[http://ing.dk/artikel/derfor-tager-meningsmaalingerne-fejl-gang-paa-gang-176762 Jens Ramskov: "Derfor tager meningsmålingerne fejl gang på gang", Ingeniøren 15. juni 2015]</ref>.
Om situationen, hvor meningsmålingerne i tre ugers [[Folketingsvalget 2015|valgkamp]] i [[2015]] viste næsten dødt løb mellem "'blokkene"', udtalte en ekspert:
:"Målingerne viser, hvad du ville stemme, hvis der var valg i morgen. Men det kan jo godt være, at der sker noget, når du står i stemmeboksen. Det er umuligt at fange, og derfor er der en risiko ved alle målinger, sådan som vi har set i både Storbritannien og Israel på det seneste".<ref name="inf16"/>
 
== Exit polls ==
En '''exit poll''' er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvorledes de har stemt. Til forskel fra normale vælgerundersøgelser, hvor vælgerne spørges, hvordan de har tænkt sig at stemme, spørges de her om, hvordan de konkret stemte.
 
Der vil som regel blive udtaget et (større) antal vælgere fra udvalgte valgsteder, hvorfor der i stikprøvesammenhæng er tale om [[stikprøve#klyngeudvælgelse|klyngeudvælgelse]].
Linje 24:
 
== Litteratur ==
* Kasper Vilstrup: ''Ja, nej, ved ikke – om design, gennemførelse, rapportering og brug af repræsentative undersøgelser'', 1. udgave 2001.
ISBN 978-87-593-0904-9, Samfundslitteratur-.
 
== Noter ==