Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Smårettelser
Linje 142:
=== Reims-felttoget og sorte mandag ===
 
Edvard invaderede Frankrig for den tredje (og sidste) gang) i håb om at kunne udnytte utilfredsheden i landet og overtage tronen. Tronfølgerens strategi var at undgå direkte konfrontationer på slagmarken. Edvard ønskede kronen og valgte [[katedral]]byen [[Reims]] til sin kroning (Reims var en traditionel kroningsby).<ref name=prestwich326>{{harvnb|Prestwich|2005|p=326}}</ref> Borgerne i Reims byggede og forstærkede byens forsvarsværker, inden Edvards hær ankom.<ref name=patourel189>{{harvnb|Le Patourel|1984|p=189}}</ref> Edward belejrede byen i fem uger, men forsvarsværkerne holdt, og der blev ingen kroningsceremoni.<ref name=prestwich326 /> Edvard bevægede sig mod Paris, men trak sig tilbage efter nogle få træfninger i forstæderne. Den næste by var [[Chartres]]. Her blev den engelske hær ramt af en katastrofe, da en [[Sorte mandag (1360)|kraftig haglstorm]] brød ud over deres lejr., Denhvilket forårsagede over 1.000 dødsfald. Det ødelagde Edvards hær, og det tvang ham til at forhandle, da franskmændene ankom.<ref>{{Cite web|title = Hail kills English troops - Apr 13, 1360 - HISTORY.com|url = http://www.history.com/this-day-in-history/hail-kills-english-troops|website = HISTORY.com|access-date = 2016-01-22}}</ref> Der blev afholdt forhandlinger i Brétigny. De resulterede i [[freden i Brétigny]] den 8. maj 1360.<ref name=patourel32>{{harvnb|Le Patourel|1984|p=32}}</ref> Freden blev godkendt i Calais i oktober. For at få mere land i [[Aquitanien]] måtte Edvard afgive Normandiet, Anjou og Maine, og han gik med til at reducere Johans løsesum til en million kroner. Edvard opgav også sit krav på Frankrigs krone.<ref name=patourel20 /><ref name=guignebert304 /><ref name=wsbretigny>{{cite EB1911 |wstitle=Brétigny |volume=4 |page=501}}</ref>
 
== Første fred: 1360–69 ==