Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Reims-felttoget og sorte mandag: Mindre omformulering |
→Anden fase: 1389–1415: Små rettelser |
||
Linje 185:
I mellemtiden blev [[Karl 6. af Frankrig]] mere og mere [[sindssyg]], og en åben konflikt om magten begyndte mellem hans fætter, [[Jean den frygtløse]], og hans bror, [[Louis af Valois, hertug af Orléans|Louis af Orléans]]. Efter at Louis blev snigmyrdet, tog [[Armagnac (parti)|Armagnac]]-familien den politiske magt mod Jean. I 1410 prøvede begge sider at få englændernes hjælp i den borgerkrig, der var brudt ud.<ref name=curry77 /> I 1418 blev Paris erobret af burgunderne, der massakrerede [[Bernard 7., greve af Armagnac|greven af Armagnac]] og omkring 2.500 af hans tilhængere.<ref>{{Cite web|last=Sizer|first=Michael|title=The Calamity of Violence: Reading the Paris Massacres of 1418 |year=2007|url=http://quod.lib.umich.edu/w/wsfh/0642292.0035.002/--calamity-of-violence-reading-the-paris-massacres-of-1418?rgn=main;view=fulltext|accessdate=29. december 2013}}</ref>
I hele denne periode var England udsat for gentagne plyndringer fra [[pirat]]er, der i høj grad ødelagde handlen og flåden. Der er tegn på, at Henrik 4. brugte statsautoriseret pirateri som en form for krigsførelse i den Engelske Kanal. Han
De indenlandske og dynastiske problemer i både England og Frankrig gjorde, at krigen stod stille i omkring et årti.<ref name=nolan424 />
Henrik 4. af England døde i 141, og hans ældste søn overtog tronen under navnet Henrik 5. Den fanske Karl 4.
Henrik akkrediterede udsendinge til den franske konge for at give klare territoriale krav i Frankrig; han krævede også at indgå ægteskab med Karl 6.
== Genoptagelse af krigen under Henrik 5.: 1415–29 ==
| |||