Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) m →Trankebar: rettelse |
Nikolaj (diskussion | bidrag) et par referencer fra sv.wiki og no.wiki |
||
Linje 123:
Også Christian 1.s efterfølgere , kong Hans og Christian 2. forsøgte i flere omgange at genskabe unionen ved angreb mod den svenske rigsforstander Sten Sture, men efter det Det Stockholmske Blodbad i 1520 gjorde svenskerne oprør, og 6. juni 1523 blev Gustav Vasa konge, hvilket egentligt betød en afslutning på Kalmarunionen. Men det var dog først i 1524, at enden på unionen blev vedtaget på skrift.
Når det lykkedes at samle Norden, skyldtes det en fælles ydre fjende, [[Hansestæderne]]. Da det senere gik galt med at holde sammen på Unionen, skyldtes det dels, at Hansestæderne nu var blevet svækket, men også at de andre europæiske byer og stater ikke var interesserede i et samlet Norden.<ref>{{cite book |title=Sverige och Kalmarunionen 1397-1457 |last=Lönnroth |first=Erik |authorlink=Erik Lönnroth |year=1969 |publisher=Akademiförlaget |location=Göteborg |language=svensk |isbn=9968061085 |page=100}}</ref>
=== Konflikter med svenskerne ===
Linje 144:
Ved [[Kalmarunionen]]s oprettelse i [[1397]] medbragte [[Norge]] sine skattelande i det nordlige [[Atlanterhav]]: [[Orkneyøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], og [[Grønland]], som var etablerede under [[højmiddelalderen]] og var en del af [[Norgesvældet]]. Disse skatlande eller kolonier forblev formelt og praktisk set under norsk overherredømme som en del af kongeriget Norge indtil [[Reformationen]] og opløsningen af det norske [[Rigsråd#Rigsrådet i Norge|Rigsråd]] efter [[Grevens Fejde]] i [[1536]]. Fra da af blev Norge og dets skatlande administrerede som danske provinser, direkte underlagt den danske konge i unionen [[Danmark-Norge]].
[[Danmark-Norge#Opl.C3.B8sning og norsk personalunion med Sverige|Bruddet mellem Danmark og Norge]] indtraf under [[Napoleonskrigene]]. Norge forsøgte at vinde fuld selvstændighed men blev tvunget ind i en ny union, denne gang med Sverige. Den svenske konge var imidlertid ikke interesseret i de gamle norske oversøiske besiddelser. Ved [[Freden i Kiel]] i [[1814]] blev de norske kolonier som den danske konges arv beholdt af Danmark og kom nu i direkte statsretlig forbindelse med Danmark.<ref>{{cite book |last=Feldbæk |first=Ole |year=1999 |chapter=Frederik 6. og Napoleonskrigene |title=Revolusjon, keiserdømme og statsomveltninger |publisher=Forsvarsmuseets småskrift nr. 19 |pages=140-141 }}</ref> Selv om disse lande gennem mange år var blevet administreret fra København, tilhørte de formelt Norge indtil 1814. Kun Svalbard kom under Norge og først efter, at landet havde vundet sin fulde selvstændighed.
=== Svalbard ===
| |||