Lindisfarne: Forskelle mellem versioner

Fra begyndelsen af det [[7. århundrede]] skrev [[munk]]ene smukt illustrerede [[manuskript]]er. Det mest berømte, Lindisfarneevangelierne, er den ældste overlevende version af de fire [[Evangelium|evangelier]] på engelsk, illustreret i en blanding af [[Keltere|keltisk]], [[Angelsaksere|angelsaksisk]], [[Romerriget|romersk]], [[Koptere|koptisk]] og østlig stil, <ref>[http://www.bl.uk/onlinegallery/sacredtexts/lindisfarne.html Sacred Texts: Lindisfarne Gospels<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og er et smukt illumineret manuskript. <ref>[http://www.bl.uk/onlinegallery/features/lindisfarne/home.html Lindisfarne Gospels Exhibition<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I [[793]] blev klosteret angrebet af [[viking]]er;<ref>Eleanor Rosamund Barraclough: ''Beyond the Northlands. Viking Voyages and the Old Norse Sagas'' (Oxford University Press, 2016); s. 3.</ref> begivenheden markerer selve indledningen på [[vikingetid]]en i engelsk sammenhæng. Vikingerne plyndrede klosteret. Blandt det stjålne var det kostbare bind om Lindisfarneevangelierne. Munkene flygtede fra øen, og stiftet flyttedes til [[Durham]] i år [[1000]].

St Cuthbert-ordenen og mange af dens skatte og manuskripter overlevede angrebet i 793, og kirken fra 600-tallet blev ikke ødelagt. Først da Simeon af Durham 300 år senere beskrev overfaldet, forlød det, at vikingerne havde raseret kirken, stjålet skattene og dræbt munkene. <ref>Bergsveinn Birgisson: ''Den svarte vikingen'' (s. 354), forlaget Spartacus, Oslo 2013, ISBN 978-82-430-0789-5</ref>