Første Enoksbog: Forskelle mellem versioner

Det er svært at datere skriftet. Meget taler for det første århundrede f.Kr. kort efter [[Makkabæeroprøret]], som nævnes i kapitel 90, og måske helt frem til [[Kristendommen|kristen]] tid, der kan have påvirket.

 

 

I Anden Enoksbog introduceres udtrykket "Guds mangeøjede trone". I Tredje Enoksbog er der fire englegrupper omkring Guds trone: Livsvæsnerne (''chajjoth''), keruber, serafer og ''ofannim'', anført af hver sin fyrste: Chajjliel, Kerubiel, Serafiel og Ofanniel. Kerubiels vrede får himmel og jord til at ryste. Han er syv himle høj og lige så bred. På sit hoved bærer han en krone med Herrens hemmelige navn indgraveret. Han bærer [[bue (våben)|buen]] for Shekina (= det guddommelige nærvær). Shekinas glans stråler fra hans ansigt, hans [[rustning]] er af ild, og vinger dækker hans krop, der er fuld af øjne. De fire englegruppers fundament er ''galallim'', hjulene. Deres fyrste hedder Rikbiel (af ''rhekub'' = vogn). Hjulene danner fodfæste for livsvæsnerne, som der er fire af, ligesom de fire vinde. Hvert livsvæsen, ''chajja'', er så stor som hele verden, med fire ansigter og fire vinger, og hver vinge er som [[universet]]s tag. På hovedet bærer hver af dem 200 kroner, der lyser som Solen. Deres fyrste, Chajjliel, er stor nok til at sluge verden i en mundfuld. Ofanniel har seksten ansigter, fire på hver side, dertil 200 vinger og 8.466 øjne fordelt over hele kroppen. I ansigtet har han kun to øjne, men deres styrke brænder enhver, der ser ham ind i øjnene, til aske. Fra fod til isse måler han 2.500 års dagsrejser. Han passer dag og nat på sine undersåtter, ''ofannim'', de øjenbesatte hjul, med en fars omhu. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 106-8)</ref>