Faglig voldgift: Forskelle mellem versioner

Faglige Voldgiftsretter er en del af det fagretlige processystem og har været reguleret i Arbejdsretslovens kap. 2 (§§ 21-33) siden revisionen af loven i 2008.

De faglige voldgiftsretter er ikke omfattet af den almindelige voldgiftslov.

De faglige voldgiftsretter er ikke at betragte som domstole (som fx [[Arbejdsretten]] er det) men nærmere mindre retter der nedsættes særskilt fra sag til sag.

 

De faglige voldgiftsretter behandler sager som er nævnt i Arbejdsretslovens § 21 og de er således enekompetente til at behandle sager om fortolkning af almindelige kollektive [[overenskomster]] og herunder [[lokalaftaler]] jf. Arbejdsretslovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Overenskomstparterne kan henlægge alle sager, der ellers normalt hører under [[Arbejdsretten]]<nowiki/>s område, til den faglige voldgift jf. Arbejdsretslovens § 21, stk. 1, nr. 2.

Ydermere er de almindelige domstole gjort inkompetente i forhold til de sager, som den faglige voldgift kan behandle jf. Arbejdsretslovens § 22, stk. 1.

 

Den faglige voldgift sammensættes normalvis af 1 eller 3 opmænd (juridiske dommere) og 4 voldgiftsmænd (2 fra hver side af overenskomstparterne).

Opmanden/opmændene skal udpeges af [[Arbejdsretten]] jf. Arbejdsretslovens § 25 mens overenskomstparterne selv udpeger de 4 voldgiftsmænd.

Perterne betaler opmandens honorar med 50% til hver part og parterne bærer i øvrigt selv deres egne sagsomkostninger jf. Arbejdsretslovens § 31.

 

Overenskomstparterne er selv procesparter jf. Arbejdsretslovens § 23 modsat i [[Arbejdsretten]] hvor det altid er den mest omfattende organisation der er procespart.

Det er altiv overenskomstparterne der er klager eller indklaget for den faglige voldgift.

En lønmodtager kan dog selv forfølge sin sag ved de almindelige [[domstole]] hvis ikke den overenskomstbærende organisation ikke forfølger sagen fagretligt (enten ved [[Arbejdsretten]] eller den faglige voldgift) jf. Arbejdsretslovens §§ 11, stk. 2 og 22, stk. 2.

 

Hovedforhandlingen under selve sagen foregår for åbne døre for offentligheden. Opmanden kan dog vælge at lukke dørene for offentligheden.

Ofte optræder opmændene mere som mæglere mellem parterne for at få parterne til selv at indgå et [[Forlig (jura)|forlig]]. Heraf udspringer også, at processen er mindre formaliseret end det ses ved [[Arbejdsretten]].

 

Kendelserne er offentlige og offentliggøres på samme måde som [[Arbejdsretten]]<nowiki/>s domme.

Der er kun en meget snæver adgang til at få kendelser fra voldgiftsretten genoptaget jf. Arbejdsretslovens § 30. 3 medlemmer af [[Arbejdsretten]]<nowiki/>s formandsstab kan således undtagelsesvist tillade, at sager genoptages når:

2) omstændighederne i øvrigt taler for en genoptagelse.

 

Faglige voldgiftskendelser kan ikke appelleres men [[Arbejdsretten]] kan tilsidesætte kendelserne hvor væsentlige formforskrifter er tilsidesat og dette har haft betydning for sagens afgørelse.