Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m et par kilder |
Roede (diskussion | bidrag) Krigen blev faktisk udkæmpet i Norge |
||
Linje 1:
'''Den Dansk-Svenske krig 1808-1809''' var en [[krig]] mellem [[Danmark-Norge]] og [[Sverige]] og var en del af [[Napoleonskrigene]] og [[Den Finske Krig]]. Den brød ud den [[14. marts]] [[1808]] og sluttede med [[Freden i Jönköping]] den [[10. december]] [[1809]].
Danmark-Norge indgik efter [[Københavns bombardement|Flåderanet]] i 1807 alliance med [[Frankrig]] og havde forpligtet sig til at erklære krig mod Sverige, der var allieret med [[Storbritannien]]. Danmark-Norges krigsmål var generobring af områder, som var mistet ved [[freden i Brömsebro]] og [[freden i Roskilde]]. Sveriges krigsmål var at erobre [[Norge]] og at få toldfrihed i [[Øresund]], og en invasion af [[Sjælland]] blev planlagt, men ikke iværksat. Danmark forberedte en invasion over Øresund, ledet af marskal [[Jean-Baptiste Bernadotte]], med en samlet styrke på 81 000 soldater, hvoraf de fleste var franske. Dette angreb blev heller ikke gennemført, fordi de franske ankom for sent til at krydse Bælterne før isløsningen. Derefter var Bælterne under kontrol af den britiske flåde. Krigen blev i hovedsag udkæmpet i Norge af den norske hær.
Den svenske hær angreb 1. april 1808 fra [[Herjedalen]] mod [[Røros]], men blev tvunget tilbage af norsje [[musketer]]er. Dette var en skinmanøvre for at hindre norske forstærkninger fra [[Trøndelag]] til de norske der skulle møde det svenske hovedangreb i Syd-Norge. Der angreb de den 11. april på flere frontafsnit.
De dansk-norske tropper blev ledet af [[Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]], der vandt et stort navn under det korte felttog i 1808. Med en styrke af 16.500 mand skulle han forsvare den søndenfjeldske grænse og besætte de derværende fæstninger. Han stod over for svenske vestarmé, der talte over 17.000 mand, og denne rykkede i april 1808 over grænsen ind på norsk grund, hvor Christian August straks organiserede forsvaret.▼
▲De
Prins Christian August blev i 1809 statholder i Norge. Hans forsvar af landet vandt respekt hos de svenske modstandere, og desuden at han undlod at angribe Sverige da landet var hårdt presset af [[Rusland]], mens den svenske vesthær marcherede mod [[Stockholm]], hvor kong [[Gustav IV Adolf]] blev afsat 13. marts.
Christian August blev derfor i juli 1809 valgt til kronprins af Sverige. Efter at fred blev sluttet i [[Jönköping]] 10. december kunne modtage valget. Den 7. januar 1810 forlod han Norge.
==Se også==
|