Valborgsaften: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Valborg akalla.jpg|thumb|Valborgsbål i Akalla i Sverige.]]

[[Fil:Valborgsbrasa-1.jpg|thumb|Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne.]]

'''Valborgsaften''' (på tysk '''Walpurgisnacht''') er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]''), somog ernavnet opkaldthenviser eftertil den engelske nonne [[Saint Walpurga]] (død 779), som var udsendt på mission til det daværende Frankiske rige. påNavnet mission,er fordansket til [[Valborg]] fra tysk ''Walburga'', der døde i 779.

På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a.eksempelvis ved at tænde [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille [[majstang]]en, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliseredesymbol på sommerens [[frugtbarhed]].

Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de [[keltiske sprog|keltiske]] og de [[germansk (sprog)|germanske]] folk fejrede overgangen mellem [[vinter]] og [[sommer]] på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland) mente man, at heksene red til [[Tromsø]] kirke – dvs.der regnedes som tæt på grænsen mod hedenskabethedenskaben. I Tyskland var det derimod [[Bloksbjerg]], der var målet for heksenes ridt.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men kun med ''vild ild''. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig vedVed gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord ([[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk (sprog)|norsk]]: ''nødild'', [[tysk (sprog)|tysk]]: ''Notfeuer'', [[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''neidfire'' eller ''nedfire''). I det mellemsvenske område [[Dalarna]] er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.

I Tyskland regnes med,skikken at skikken stammerstamme fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. DetRomerkirken ses, at romerkirkenblev tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, forog forbød allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte ''niedfeor'' (nødild). Tyskerne opgav dog ligesomi lighed med nordboerne ikke den gamle skik<ref>Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun ''valborgsblus'' og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)</ref>.

Ifølge [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethes]] ''[[Faust]]'' (1808) finderer det på Valborgsaften, at den årlige [[heksesabbat]] stedfinder hver Valborgsaftensted på [[Bloksbjerg]].

I [[Poul Glargaard]] og [[Jan Gustavsen]]s historie om ''Gravkammerets hemmelighed'' fra [[1985]], fra [[Lydbog|lydbogs]]-serien [[Lyt - hvis du tør|Lyt – hvis du tør]], vandrer en eventyrlysten [[englænder]] (Jonathan Harker) på Valborgsaften gennem en skov, til en 'tilsyneladende' forladt landsby, – selvfølgelig med dramatiske konsekvenser til følge. Originalhistorien er skrevet af [[Bram Stoker]], og udgivet posthumt under den selvstændige titel, [[Dracula's Guest]],. menDer ervar ettale redaktioneltom kasseretet kapitel, som oprindeligt skrevetvar tilkasseret fra [[Dracula (1897 bog)|Stokers kendte roman]] fra [[1897]] om [[Vampyr|vampyren]] [[grev Dracula]].

I [[anime|anime'en]] Puella Magi Madoka Magica (2011) er Walpurgis Night (Valborgsaften på engelsk) navnet på en magtfuld heks, der kommer frem uden at behøve at gemme sig.

Hos wiccanere kaldes 1. maj også for "Beltane".

[[Nazisme|Nazisterne]] havde et specieltsærligt forhold til Valborgnatten, en tysk dokumentarfilm af samme navn fortæller om den hemmelige SS-undersøgelse af hekseforfølgelsen, der førte til udnævnelsen af jøderne som den germanske races fjende nummer 1.