'''Lê Duẩn''' (født [[7. april]] [[1907]], død [[10. juli]] [[1986]]) var en [[vietnam]]esisk [[kommunistisk]] politiker. Han steg i partihierarkiet i slutningen af 1950'erne og blev [[generalsekretær]] for centralkomiteen for [[det kommunistiske parti i Vietnam]] ved den 3. nationale kongres i 1960. Han fortsatte [[Hồ Chí Minh]]s politik for at herske gennem [[kollektivt lederskab]]. Fra midten af 1960'erne, da Hồs helbred svigtede, og indtil hanssin død i 1986, var han den øverste beslutningstager i [[Vietnam]].
Han kom først i kontakt med [[Revolution (politik)|revolutionerenderevolutionære]] tanker i 1920'erne gennem hanssit arbejde som jernbanekonsulent. Lê Duẩn var en af stiftende medlem af Det [[Indokina]] [[Kommunisme|Kommunistiske]] Parti i 1930. Han blev fængslet i 1931 og han varble frigivelsefrigivet affra fængslet i 1937. Fra 1937 til 1939 klatrede han festerstigenpartistigen. Han blev anfægtetarrestret i 1939, denne gang for at fomentingopildne et oprør i [[Sydvietnam]]. Lê Duẩn blev frigivet fra fængsel efter den succesrige kommunistiske ledede augustrevolution i 1945.{{sfn|Tucker|2011|p=637}}
Efter den kinesisk-sovjetiske splittelse deltog det vietnamesiske kommunistiske lederskab i pro-Kinakinesiske og pro-sovjetiske fraktioner. Lê Duẩn Efterblev efter genforening af Vietnam blev han omtalt som pro-sovjet. Fra 1956-63 spillede Lê Duẩn varen modererendemedierende rolle mellem de to fraktioner, men med døden af [[Ngô Đình Diệm]] og Tonkin-bugten blev han betydeligt mere radikal.{{sfn|Ang|2002|p=10}}
