Universet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
pik |
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 80.62.117.218 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:CMB Timeline75.jpg|thumb|En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne [[Big bang]] og at universet udvider sig evigt.]]
'''Universet''' defineres almindeligvis som alt eksisterende,<ref>{{cite book|url=http://www.yourdictionary.com/Universe|title=Universe|work=Webster's New World College Dictionary, Wiley Publishing, Inc.|year=2010}}
</ref><ref>
{{Cite web |url=http://www.britannica.com/search?query=Universe |work=Encyclopedia Britannica |title=Universe |quote=the whole cosmic system of matter and energy of which Earth, and therefore the human race, is a part }}
</ref><ref>
{{cite web|url=http://dictionary.reference.com/browse/Universe?s=t|title=Universe|work=Dictionary.com|accessdate=2012-09-21}}<!-- this source even includes supposed things, not JUST known things-->
</ref><ref>
{{cite web|url=http://www.merriam-webster.com/dictionary/Universe|title=Universe|work=Merriam-Webster Dictionary|accessdate=2012-09-21}}<!-- this source even includes postulated things, not JUST known things-->
</ref>
inklusiv [[planet]]er, [[stjerne]]r, [[galakse]]r, indholdet af det [[intergalaktiske rum]], og alt [[stof]] og [[energi]].<ref>{{cite book|url=http://www.yourdictionary.com/Universe|title=The American Heritage Dictionary of the English Language|edition=4th|year=2010 |publisher=Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company}}
</ref><ref>
{{cite book |url=http://dictionary.cambridge.org/dictionary/british/universe?q=universe|title=Cambridge Advanced Learner's Dictionary}}
</ref>
Lignende termer omfatter [[kosmos]], [[verdensalt]] og [[Verden (flertydig)|verden]].
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. ''[[Big Bang|Big bang]]''-teorien siger at universet hele tiden udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en [[Gravitationel singularitet|singularitet]] ("alt" var samlet i ét punkt).
I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj, at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.
Først da universet var cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at [[hadron]]er som for eksempel [[proton]]en kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre [[atomkerne]]r som hydrogen-2 ([[deuterium]]) og [[helium-4]] dannes ved en proces der kaldes [[nukleosyntese]]. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af [[brint]] og [[helium]].
et enorme [[tryk (fysik)|tryk]] påbegyndes en [[fusion]]sreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.▼
Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav, at [[atom]]er (kerner med bundne [[elektron]]er) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og [[baggrundsstråling]]en stammer fra dette øjeblik.
Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af [[galakse]]hobe bliver større.
Man ved ikke, hvordan galakserne blev dannet, men det må være sket "hurtigt" efter ''big bang''.
▲
Ved slutningen af [[stjerne (astronomi)|stjernens]] levetid eksploderer den i en [[supernova]] (hvis dens masse er mere end 8 gange større end [[solen]]s) og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til, at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med [[planet]]er kan dannes. De fleste stjerner med en masse på under 8 gange solens vil blive til hvide dværge, der er på størrelse med [[planet]]er. De blæser også deres ydre lag væk, og der kan f.eks. opstå en [[planetarisk tåge]].
| |||