Sibirien: Forskelle mellem versioner

Hele det vestlige Sibirien indtil omtrent 90° østlig [[længdegrad]] er et vidtstrakt lavland, der forholdsvist sent blev dækket af havet. Landet er en næsten vandret slette. Jordbunden består af stenfrit [[ler]] eller [[sand]], mod syd dækket af [[løss]], ved foden af den nordlige del af Uralbjergene af [[moræne]]. Det østlige Sibirien er gennemgående højland. Mellem 90° og 110° østlig længdegrad findes de største højder ved sydgrænsen af Sibirien. Landet er her opfyldt af de mægtige bjergsystemer [[Altaj (bjergkæde)|Altaj]], [[Sajanbjergene]], [[Kentei-bjergene]], hvorfra terrænnet skråner mod syd, ned mod [[Mongoliet]]s [[højslette]]r og mod nord ned mod Ishavet. De højeste punkter er [[Munku Sardyk]] (34903491 m)<ref name="peaklist">[http://www.peaklist.org/WWlists/ultras/mongolia.html "Mongolia: 18 Mountain Summits with Prominence of 1.500 meters or greater"] Peaklist.org. Hentet {{date|2013-03-10}}.</ref> i [[Sajanbjergene]] og [[Belukha]] (45064509 m) i Altaj.<ref name=belukha_new_height_2>{{cite web|title=Как мы измеряли массив Белуха|url=http://www.risk.ru/users/ksas/197601/|accessdate={{date|2013-03-27}}|archiveurl=https://www.webcitation.org/6EzIeWwCy?url=http://www.risk.ru/users/ksas/197601/|archivedate={{date|2013-03-09}}|language=russisk}}<br/>{{lang-da|Hvordan vi målte Belukha massivet}}</ref> Længere øst på bøjer højlandets akse under navnene [[Jablonojbjergene]] og [[Stanovojbjergene]] mod nordøst og fortsætter op til [[Beringstrædet]], med forgreninger til begge sider, med blandt andet [[Verkhojanskij|Verkhojanskij bjergkæden]] og vulkanerne på [[Kamtjatka|Kamtjatka-halvøen]] hvor [[Kljutjevskaja Sopka]] med 5180 m er den højeste.