Catherine Parr: Forskelle mellem versioner

Kong [[Henrik 8. af England]] døde den [[28. januar]] [[1547]]. Han havde sikret enken en [[pension]] på ₤ 7.000 om året, som han mente, var passende for hendes situation. Han havde desuden sørget for, at hun efter hans død skulle behandles med den samme respekt, som da han var i live. Af Henriks nærmeste familie var det kun Catherine, der var til stede ved hans [[begravelse]]. Hun fulgte [[ceremoni]]erne fra sin plads bag de udskårne vinduer, højt oppe i [[Sankt Georg]]s-kapellet, bygget til ære for afdødes første kone, Katharina af Aragonien. Henrik blev gravlagt ved siden af sin tredje kone, Jane Seymour, der havde født ham en kronprins. <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 97-8), forlaget Vega, Oslo 2011, ISBN 978-82-8211-152-2</ref>

 

[[Fil:Catherine Parr.jpg|thumb|250px|Dronning Catherine i [[National Portrait Gallery]], London.]]

Henriks søn overtog tronen som kong Edvard 6. Catherine bosatte sig på sin yndlingsejendom, [[Chelsea]], og her flyttede den trettenårige prinsesse Elizabeth ind hos sin stedmor. De to havde også boet sammen, mens Henrik var i [[Boulogne]]. De havde fælles interesser i studier, hvor Elizabeth var lærerinden, og i religion, hvor Catherine havde lærerrollen. Flytningen blev alligevel til begges ulykke, da den bragte Elizabeth i nær kontakt med sin halvbror kongens yngste morbror, [[Thomas Seymour]]. Seymours første plan ser ud til at have været at blive gift med en af Henriks døtre, enten det nu blev Maria eller Elizabeth. Henriks [[testamente]] fastslog imidlertid, at døtrenes eventuelle ægteskaber skulle ske med rådets godkendelse, og rådet ville aldrig tillade et forhold til Seymour. Han vendte sig nu til det næstbedste, Henriks enke. Catherine havde tidligere været forelsket i Seymour, og efter tre ægteskaber af pligt, fik hun omsider en mand, hun selv havde valgt. De giftede sig i hemmelighed i april. Dermed blev Thomas Seymour også Elizabeths stedfar. Han var dermed forpligtet til at beskytte og vejlede hende. I stedet for misbrugte han hendes tillid, og han kan også have misbrugt hende seksuelt. <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 99-102)</ref>