Sprængstof: Forskelle mellem versioner

110 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Små sproglige justeringer.
m (typo)
m (Små sproglige justeringer.)
[[File:US Navy 060115-M-7772K-058 Marines from 2nd Platoon, Lima Company, 3rd Battalion, 1st Marine and Sailors from Explosive Ordnance Disposal Mobile Unit Six (EODMU-6) destroy rockets, mortars and bags of repellant.jpg|thumb|Eksplosion forårsaget af sprængstoffer.]]
'''Sprængstof''' er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger. Den store forbrændingshastighed skyldes, at sprængstoffet selv indeholder den nødvendige [[ilt]] (dvs.i form af en oxidant),. forDer atkan der kansåledes foregå en fuldstændig [[forbrænding]], ogsom er derfor ikke afhængiguafhængig af luften. Sprængstoffer består på denne måde af både brændstof og ilt. Af denne grund kan sprængstoffer også anvendes under vand.
 
Nogle sprængstoffer er følsomme overforover for slag, f.eks.fx [[nitroglycerin]], mens andre først eksploderer, når de bliver udsat for en mindre [[eksplosion]] fra en [[tændsnor]] eller [[detonator]].
 
Almindeligt [[krudt]] betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, dvs.det vil sige spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er.
 
== Inddelinger i typer ==
Sprængstoffer inddeles efter deres egenskaber. Her er en lille oversigt:
* Ikke brisante:
** [[Drivladningskrudt]].
** [[Pyroteknik|Pyrotekniske]] stoffer.
* [[Brisant Sprængstof|Brisante]]:
** Primære.
** Sekundære.
** Tertiære.
 
=== Ikke brisante sprængstoffer ===
Hvis forbrændingen foregår i et lukket rum eller beholder, vil trykket stige kraftigt – hvad der forårsager en hurtigere forbrænding af stoffet – og der vil foregå en eksplosion.
 
Ikke brisante sprængstoffers virkning kan karakteriseres som et gastryk, der udvikler sig langsomt og derfor skubber eller driver det omgivende materiale. Denne drivende virkning er central for virkningen af kanoner og patroner i håndvåben, men benyttes også i nytårsraketter (ogsamt i deden form for faststofsløfteraketter, der anvendes, når man skal ud itil rummet)rumraketter. Nytårsraketterne giver os også den anden virkning, som er [[pyroteknisk|pyroteknik]], hvor det er lys i forskellige farver eller røg, der er målet.
 
Eksempler på disseikke erbrisante sprængstoffer:
* [[Sortkrudt]].
* [[Cordit]].
 
== Brisante sprængstoffer ==
I [[brisant]]e sprængstof(fer)sprængstoffer bliver forbrændingen ikke videregivet som i ikke-brisante sprængstoffer. Her er det i stedet en [[chokbølge]], der bevirker forbrændingens forplantning, som også kaldes for en [[detonation]]. Denne [[chokbølge]] bevæger sig igennem sprængstoffet i en kugleformet front ud fra "antændelses"-punktet og har en hastighed på flere tusinde meter i sekundet. I chokbølgens front er der et enormt højt tryk, der er mange gange større end det efterfølgende tryk forårsaget af de udviklede gasser. Denne front har en knusende virkning, der lidt simplificeret skiller sprængstoffet i dets bestandele, hvorefter brændstoffet reagerer med ilten under udvikling af varme og gas.
 
Brisante sprængstoffers knusende chokbølge kan også overføres til materialer, der støder direkte op til sprængstoffet ved et meget kraftigt slag. Dette betyder, at man med relativt lidt sprængstof kan "'knuse"' stærke materialer.
 
For at vise hvor store kræfter der er i et brisant sprængstof, vises her nogle værdier for [[Trotyl|TNT]], der er blevet udødeliggjort af utallige [[tegnefilm]]:
* Chokbølgehastighed – 6800m6.800 m/s eller 24.480 km/t.
* Eksplosionstemperatur – 29502.950 °C.
* 1 kgkilo TNT bliver til 728 lliter gas på én gang.
 
Brisante sprængstoffer inddeles i 3tre grupper (primær, sekundær og tertiær), alt efter hvor nemt de antændes. Grundlæggende skal man bruge et primært sprængstof til at antænde et sekundært osvog så videre. Der er dog undtagelser, f.eks.eksempelvis [[nitroglycerin]].
 
=== Primære sprængstoffer ===
Disse kan antændes let med enten varme, chok eller et elektrisk stød. DisseDe primære sprængstoffer er sarte og anvendes derfor kun i tændsatser med det formål at antænde sekundære sprængstoffer. Fejlagtigt tror folk, at [[nitroglycerin]] hører til i denne gruppe, men det er meget mere stabilt, end man fremstillerofte detfår til atindtryk væreaf på film, og det hører til under sekundære sprængstoffer.
Stoffer i denne grupper er f.eksfx.
* [[Acetoneperoxid]].
* [[Blyazid]] brugt i nogle typer detonatorer.
* [[Blystyphnat]].
* [[Kviksølvfulminat]] også kaldet knaldkviksølv.
* [[Sølvazid]].
* [[Tetracen]].
 
=== Sekundære sprængstoffer ===
Denne gruppe kan indeles i to, de enkelte sprængstoffer og blandingssprængstoffer.
* [[Nitroglycol]].
* [[Nitromethan]].
* [[Trotyl|TNT]].
* [[Nitroglycerin]].
* [[RDX]].
* [[HMX]].
* [[PETN]].
Blandingssprængstoffer (Dissedisse indholder det såkaldte [[plastisk sprængstof]] samt [[emulsionssprængstoffer]].
* [[Dynamit]].
* [[Amatol]].
* [[Pentolit|Pentolit.]]
* [[ANFO]] (bestående af [[ammoniumnitrat]] og [[dieselolie]]).
* [[Tritonal]].
* [[Gelignit]].
 
=== Tertiære sprængstoffer ===
Disse er meget stabile og svære at antænde.
* [[Ammoniumnitrat]].
* [[Ammoniumperklorat]].
 
== Sprængstoffers anvendelse ==
* Stenbrud
* Nedrivning.
* [[Bombe]]r.
* [[Missil]]er.
* [[Granat (våben)|Granater]].
* [[Landmine]]r.
 
=== Skære- og stråleladninger ===
Ved at forme sprængstoffet på en bestemt måde kan man "'fokusere"' den knusende chokbølge på et bestemt punkt. Dette giver muligheden for med sprængstof at "'skære"' igennem [[metal]], som havde man anvendt en kniv i blødt smør. En anden mulighed ligger i, at man borer et hul med en stråleladning. [[Hulladning]]er i panserværnsvåben er af denne type.
 
Andre relaterede udtryk:
* [[Skæreladning]].
* [[Retningsbestemt sprængning]].
== Data på nogle udvalgte sprængstoffer ==
 
!bgcolor=#eeeeee|
!bgcolor=#dddddd|Sort-krudt
!bgcolor=#dddddd|Propantriol-<br />trinitrat (Nitroglycerinnitroglycerin)
!bgcolor=#dddddd|Ethandiol-<br />dinitrat (Glycoldinitratglycoldinitrat)
!bgcolor=#dddddd|Skydebomuld/<br />nitrocellulose
!bgcolor=#dddddd|Pentaerythrit-<br />tetranitrat
|-
!bgcolor=#dddddd|Eksplosions-<br />varme<br />[[kJ]] / [[kg]]
|align="center"|27842.784
|align="center"|62386.238
|align="center"|66156.615
|align="center"|43964.396
|align="center"|58625.862
|align="center"|39773.977
|-
!bgcolor=#dddddd|Volumen<br />[[liter|l]] / kg
!bgcolor=#dddddd|Specifik energi<br />(l · [[Pascal (enhed)|MPa]]) / kg
|align="center"|285
|align="center"|13371.337
|align="center"|13891.389
|align="center"|10031.003
|align="center"|13271.327
|align="center"|821
|-
!bgcolor=#dddddd|Detonations-<br />hastighed<br />[[Hastighed|m/s]]
|align="center"|400
|align="center"|76007.600
|align="center"|73007.300
|align="center"|68006.800
|align="center"|84008.400
|align="center"|69006.900
|-
!bgcolor=#dddddd|Eksplosions-<br />temperatur<br />[[kelvin|K]]
|align="center"|23802.380
|align="center"|46004.600
|align="center"|47004.700
|align="center"|31503.150
|align="center"|42004.200
|align="center"|28202.820
|}
 
2.267

redigeringer